I dagens bogtillæg til Information anmelder jeg den danske udgave af Walther Isaacsons glimrende populærbiografi over Leonardo da Vinci. Hvorfor er himlen blå? Læs her (men gryn).
Archive for the 'commentary and criticism' Category
Page 2 of 29
Years in the making, Chris Fischer’s latest catalogue of the collection of old master drawings at SMK, formerly in the Royal Print Collection, in Copenhagen, is now available. It covers the Venetian drawings, which is one of the collection’s strengths, even if it only contains a handful of real masterpieces.
I had the fortune of collaborating with Chris on this catalogue during my short stint as a research fellow at SMK, 2012-14. My contributions were minimal, but I am still proud to see my entries on Domenico Campagnola and his Paduan colleague Stefano dall’Arzere in there along with Chris’ exemplary entries on everything from Carpaccio and Veronese to Aliense and the Tiepolos. Also, Chris’ general introduction to the Venetian school of drawing is as good a short primer on this complex and still somewhat neglected field as you will find anywhere.
Bizarrely, the museum does not seem to sell this new publication, nor the former entries in what is a gold standard series for the cataloguing of drawings, anywhere online. I’m sure the catalogue will soon be available through international booksellers, but so far the only place I’ve found it is the Danish store Saxo.com.
Chris Fisher, with contributions by Matthias Wivel, Venetian Drawings (Italian Drawings in the Royal Collection of Graphic Art), Copenhagen: Statens Museum for Kunst, 2018
Antonio Tempesta, loftsudsmykning fra Uffizi-galleriet i Firenze, 1579-81. Foto af Pernille Klemp.
Endnu engang er jeg blevet udsat for lemfældig redaktion. Efter en længere redigeringsproces, initeret af avisen selv, lykkedes det alligevel Information at trykke en tidlig kladde i stedet for den færdige version af min anmeldelse af Maria Fabricius Hansens The Art of Transformation. Den officielle udgave, som kan læses i ugens bogtillæg og på Informations hjemmeside, er præget af fejl og bommerter, samt vendinger der måske ikke er helt ligetil og forståelige. Som en særlig service bringer jeg derfor hermed den færdige, rigtige tekst.
Renæssancens underverden
Af Matthias Wivel
I løbet af det femtende århundredes sidste årtier begyndte humanister, kunstnere og arkæologer i Rom for alvor at udforske det begravede Domus Aurea—Kejser Neros ’gyldne hus’: et enormt forlystelseskompleks, han havde bygget på byens ruiner i tiden efter den kataklysmiske brand i år 64. Efter despotens død blev store dele af det revet ned mens andre blev begravet, og med tiden svandt det fra folkeerindringen og blev legende, som så meget andet i den tidligere kejserstad.
Det underjordiske palads’ ruiner, med dets tilsandede haller, kollapsede korridorer og afsondrede kamre, nærede forestillinger om antikkens underside blandt renæssancens lærde—det hedonistiske, det uhyggelige, det uhåndgribelige, i al dets skønhed og gru. På væggene fandt de farverige dekorationer, der i disciplinerede mønstre sammensatte stiliserede planteranker og hybride fantasivæsner i imaginære arkitektoniske rammer.
Denne opdagelse accelererede udviklingen af et nyt ornamentalt vokabularium hos tidens kunstnere—et vildtvoksende dekorationssystem, der snart skulle udsmykke bygninger overalt i Italien og efterhånden også hinsides. Det dannede rammer omkring og indtog randområderne mellem de mere naturalistiske, ofte fortællende billeder og billedserier, der prydede alt fra kapeller til kunstkamre, ja, det koloniserede sågar den tredje dimension i form af arkitektonisk ornamentik og interiørdesign. Continue reading ‘Grotesker Redux’
Luca Signorelli, fra San Brizio-kapellet i Orvietos katedral.
I ugens bogtillæg anmelder jeg Maria Fabricius Hansens store mongrafi om 1500-tallets såkaldte grotesker — et særligt ornamentsystem inspireret af antikkens dekorationsmønstre, en vildtvoksende, ofte irrationelt funderet billedverden, der ofte ses mellem og omkring de mere rationelt formulerede narrative billeder, der ofte udsmykkede bygningsværker. Bogen, som er baseret på mange års forskning, forskyder sig i mange retninger og bliver en art kortlægning af det ubevidste, det uhøjtidelige og det uhyggelige i renæssancens billedverden. Stærkt anbefalelsesværdig. Læs anmeldelsen her (men penge).
At the National Gallery we’re currently running a series of half-hour lunchtime lectures on the history of the Gallery told through six key paintings. I kicked off the series a couple of weeks ago with a talk on a painting that has become near and dear to me for perhaps obvious reasons, The Raising of Lazarus by Sebastiano del Piombo, from partial designs by Michelangelo. It was an ideal place to start since it was the first painting inventorised at the founding of the National Gallery in 1824, with the number NG1. See it above. The talks are all available at the National Gallery’s YouTube page.
Lidt sent: I fredagens bogtillæg til Information kunne/kan man læse min anmeldelse af Anne Mette Kjærulf Lorenzens grafiske romandebut, om at springe ud som lesbisk sent i livet. Udmærket, om end ikke voldsomt original bog, men imponerende sikkerhed fra en debutant. Læs her, men €€.
I denne uges bogtillæg til Information kan man læse min anmeldelse af den nys udsendte, nyfarvelagte udgave af Tintin i Sovjetunionen — den første historie om den unge reporter og hans hund, og den eneste i hvilken man ser ham skrive reportage! Jeg har altid synes at det album er undervurderet — det har en helt usædvanlig energi over sig, udført med overskud og er samtidig effektivt, grovkornet satirisk på den gode måde. Nyfarvelægningen er desværre totalt unødvendig og tjener kun til at dæmpe dynamikken i Hergés tegninger, der jo er udført med henblik på sort-hvid. Et tungnemt cash grab fra den belgiske forlægger Castermans side. Anyway, læs her (men: $$).
I den forgangne weekends bogtillæg til Information har jeg skrevet en anmeldelse af Taschens nyudgivelse af kunsthistoriker Frank Zöllners monografi og oeuvrekatalog over Leonardo da Vincis malerier fra 2003. Den nye udgave udmærker sig ved et nyt forord, der giver en overflyvning af den bemærkelsesværdige udvikling, der er sket i Leonardo-forskningen siden da, først og fremmest med en grundig gennemgang af Verdens Dyreste Kunstværk (TM), Salvator Mundi (ovenfor), der som bekendt blev solgt på auktion sidste år for $450 millioner og efter sigende snart vil blive udstillet på det nyåbnede Louvre Abu Dhabi.
Grundlæggende er bogudgivelsen en opportunistisk, om end en som altid smukt illustreret, lappeløsning fra Taschens side, men den giver anledning til nogle overvejelser netop over hvor vi er i Leonardo-forskningen, samt nogle tanker om hvorfor Leonardo er verdens mest berømte kunstner. Læs bag paywallen her.
A little late this year perhaps, but I’ve now contributed my selection of last year’s best Danish comics to Paul Gravett’s annual international year in review feature. Go check out his full list, with the first part here and the second here, or peep my choices right here: Continue reading ‘Danish Comics of the Year 2017′
Kvinde i rød lænestol, 1932, Paris, Musée Picasso
Ugen går på hæld, men jeg synes alligevel jeg lige ville gøre opmærksom på at seneste udgave af Weekendavisen indeholder min anmeldelse af den fantastiske Picasso-udstilling der lige nu kan ses på Tate Modern i London. Den er tilmed tilgængelig gratis på nettet her (farverne er helt i skoven, desværre). Læs, og se udstillingen hvis du kan!
Ovenfor har jeg reproduceret et af de billeder, jeg beskriver i detaljer og som redaktøren ikke kunne finde plads til. Supplement!
Forside til Fiesta nr. 4 af Peter Kielland efter koncept af Mårdøn Smet
On a roll here! Denne gang i Informations bogtillæg er det tegneserieantologien Fiesta-Magasinet, redigeret af Mårdøn Smet, Peter Kielland og Johan F. Krarup, der tages under kritisk behandling af jeres egen. Hvem skulle have troet at et koncept og format, der hørte halvfemsernes undergrund til skulle gå hen og levere noget af det bedste i dansk tegneserie lige nu? Hop over paywallen og læs.
PS — mere om forsiden ovenfor på Peter Kiellands blog.
I denne weekends krimitillæg til Information kan man læse min anmeldelse af Fahrenheits danske udgave af Chris Miskiewicz’ og Palle Schmidts fantasy-noir Thomas Alsop. Jeg synes serien har gode takter, samt franchisepotentiale, men den er samtidig lidt upersonlig og ikke tæt nok plottet. Der er plads til forbedring med andre ord. Stadig, værd at kaste et blik. Læs her, bag paywallen.
Jan van Eyck, The Arnolfini Portrait, 1434
A bit late here with this, but still thought I’d post it: as part of the BBC Civilisations Festival, which is approaching the end of its run, I wrote this piece on the European Renaissance, in which I try to convey as sense of its meaning and significance through close looking at six pictures from the National Gallery’s collection (the Gallery is a partner in the festival). 200 words each. Not easy, especially considering that, whether you like it or not, any such endeavour will be made in the ghostly shade of Kenneth Clark, whose original 1969 documentary series is still at high watermark in television about art, ideological criticisms be damned. Oh yeah, this all is of course prompted by the current revival of the concept at the BBC with their Civilisations, which so far I’ve found more admirable than inspiring, but still well worth watching for the many insights and the passion of its three hosts and its occasionally inspired editing.
Så er jeg her igen. Endnu en tegneserieanmeldelse i Informations bogtillæg. Denne gang omhandler det Nina Hemmingssons Du vil ha’ mig, hendes danske debut her, godt et dusin år efter hun brændte igennem i Sverige. Jeg gør mig lidt tanker om hvorfor det har taget så lang tid, men bruger mere tid på at forsæge at indkredse hendes fandenivoldske humor. Læs her, men der er som sædvanlig paywall.
Feed for Posts
Stan Lee RIP
I Information, i fredagens bogtillæg, stod min nekrolog over Stan Lee at læse. Den kan også granskes her, hvis man betaler. Desværre var billedredigeringen mildest talt lemfældig og det endte med en tilfældig række forsider, to af hvilke intet havde med Lee at gøre. Men sådan går det jo en gang i mellem, når avisen skal på gaden. Tak alligvel til Information for at trykke en nekrolog over The Man.
For folk der kender min indstilling til Lee, er det nok ikke overraskende, at teksten fokuserer på det kreative samarbejde mellem Lee, Kirby og Ditko og førstnævntes efterfølgede uproportionale anerkendelse og belønning. Her et lille uddrag:
Nåja, og så har jeg her muligheden for at supplere artiklen med en virkelig fed — og både for Lee og Kirby repræsentative splashside fra Fantastic Four #57 (1966). Hvil i fred!