Archive for the 'commentary and criticism' Category

Page 3 of 32

Imorgen bliver bedre i Information igen

I morgendagens bogtillæg til Information, og allerede nu på nettet, kan man læse min anmeldelse af andet bind af Karoline Stjernfelts stort anlagte trilogi om Christian VII, Caroline Mathilde og Struensee, I morgen bliver bedre. Den markerer på alle områder en modning i fh.t. til det allerede imponerende bind 1. Bevares, der er stadig problemer, men det er vildt at se en talentfuld skaber udvikle sig så meget.

Central er skildringen af Dronningens og Livlægens forhold, samt sidstnævntes til Kongen. Der er arbejdet rigtig meget med karaktererne og det gør læseoplevelsen desto rigere, samtidig med det sætter scenen for den udfordring bind tre helt sikkert vil være, når den engang udkommer. Hermed et uddrag af min anmeldelse:

Stjernfelt levendegør et blomstrende forhold, hvor den gensidige tiltrækning bunder i deres fælles uvilje mod at indordne sig og parallelle, men dybest set vidt forskellige ønsker om noget større. Stjernfelt tror ikke på politisk kalkulation som motiv for hverken den ene eller den anden, men benægter samtidig ikke den afrodisiske kraft, magten har.

Det er velgørende at se, hvorledes hun lægger afstand til sit klare forbillede, nyligt afdøde Per Olov Enquists afholdte roman Livlægens besøg (1999). Hvor tiltrækningen, der både var mere intellektuel og mere erotisk – og ikke så lidt litterært kunstlet – forekommer den hos Stjernfelt naturligere: Vi oplever Caroline Mathildes ungdomsforelskelse i en moden mand, der bekræfter hendes oprør, bemyndiger hende og i øvrigt ser godt ud i et par blomstrede bukser. Samtidig er Stjernfelts kropspositive skildring af den lavstammede og buttede dronning tilpas sensuel, sårbar og vital, til at ligningen går op.

Læs her, mod betaling.

Rackham 20 år efter

Radio Rackham er et nyt kritisk tegneseriepodcast, der tager såvel den hjemlige som den internationale tegneseriekultur under behandling og ligeligt sætter fokus på tegneserien som kunstform og kulturfænomen. Det er os, holdet bag tidskriftet, websitet og projektet Rackham, der står bag. Podcastet kobler sig således på en indsats, der også var afgørende i udstillingerne og tegneserieantologierne under BLÆK-paraplyen og etableringen af institutioner i dansk tegneseriekultur som Dansk Tegneserieråd, Pingprisen og Nummer9. Vi er nu blevet midaldrende, og så skal man jo have et podcast.


Der er gået 20 år siden Rackham #1 kom fra trykken. Det virker som var det igår. Der sket en hel masse siden, ikke mindst i tegneseriekulturen, men på andre måder er der ikke sket så meget. Det er udgangspunktet i vores første afsnit, som netop er gået i luften. Vi fortsætter således det måske lidt utopiske projekt om at bidrage til tegneserien og tegneseriekulturen med liv, debat, indsigt og organisering. Det er godt at være tilbage, om end vores form og formåen nødvendgvis ikke er helt den samme som den var.

Tun ind på første afsnit i hvilket Thomas Thorhauge, Henry Sørensen, Frederik Storm og undertegnede diskuterer tegneserieformen som den tager sig ud lige nu, ikke mindst i den danske kultur og på det danske tegneseriemarked:

Skud til min homie DJ Cars10 for at bistå os med beats. Tak til Kim Schou og Morten Søndergård for teknisk bistand. Det oprindelige Rackhams arkiv kan konsulteres lige her i Bunkeren.

Asterix i Information

Asterix anno 2020, komplet med bedaget racistisk karikatur


I dagens litteraturtillæg til Information kan (hvis man har abonnement) man læse min anmeldelse af Jean-Yves Ferri og Didier Conrads seneste Asterix-album, Vecingetoix’ datter. Vanen tro får jeg gjort mig nogle tanker om seriens præmis og hvor egnet den er til videreførelse af andre, nu hvor begge den ophavsmænd er døde. Hermed et uddrag:

Det kan ses som et opgør med meget af seriens arvegods: den grænsende til chauvinistiske franske nationalisme, præmissen har indbagt; at den stærkes ret i sidste ende er den determinerende faktor i historiernes afvikling; og den måde trylledrikken som deus ex machina underminerer mulighederne for konflikt og ikke mindst selve ideen om Romerrigets overherredømme.

Det er ikke tilfældigt, at de bedste Asterix-album generelt er dem – oftest fra Goscinnys sene periode i halvfjerdserne – hvor konflikten udgår fra de enkelte karakterers svagheder eller fra sociale forhold snarere end dem, som primært bygger på satire over nationale og kulturelle særtræk: Byplanlæggeren (1971) eller Cæsars gave (1974) over Asterix og Briterne (1966) eller Asterix på Korsika (1973).

Men desværre er Ferris manuskript, der uselvstændigt låner takter fra gamle historier som Asterix og Vikingerne (1966) og Asterix ta’r til Spanien (1969), gumpetungt: De romerske fjender, som hjælpes af en farveløs gallisk forræder, udgør aldrig en troværdig trussel, og generationsportrættet er for fadt idealiserende til at byde på en interessant kritik af den evige konflikt mellem forældre og deres børn, endsige om de udfordringer, ungdommen i dag står overfor.

Syfilis i Information


I dagens bogtillæg til Information kan man læse min anmeldelse af Danmarks første coronategneserie, Rikke Villadsens Kickstartede Syfilis 2020. Det er en vild, højspændt og trippet tegneserie, der bestemt fortjener en nærmere granskning. Læs her, hvis penge.

Den magiske spinel i Information


Min anmeldelse af Peter Wandel og Rasmus Meislers tegneserie Den magiske spinel kan læses i fredagens bogtillæg til Information eller online her, hvis du betaler. Det er en kompetent men McGraphic novel-agtig tegneserie, der primært er sat i verden for at højne opmærksomheden omkring Davids samling i København, hvilket bestemt er en værdig sag — Davids samling er en perle i dansk kulturliv, en samling på absolut internationalt niveau. Besøg!

Jack Kirbys Fourth World i Supersnak

Evigt relevant, og så er demagogen stadig orange. Fra Forever People #3 (1971).


Jeg er endnu engang beæret over at deltage i Morten Søndergård og Kim Schous podcast Supersnak — igen om Jack Kirby, naturligvis! Denne gang handler det om hans måske mest personlige større værk og muligvis hovedværket i hele produktionen, nemlig den såkaldte Fourth World-cyklus udgivet af DC Comics i begyndelsen af halvfjerdserne og desværre aldrig færdiggjort som han havde intenderet det.

Hent der, hvor du lytter til podcasts eller hop ind og lyt via Nummer9, Supersnaks Soundcloud eller podcastets Instagram og Facebook. Og hvis du har mod på mere, så hop tilbage og lyt til vores diskussion fra julen 2019 af Kirby samarbejde med Stan Lee under skabelsen og udviklingen af Marvel-universet. Endnu engang tak til Morten og Kim!

Bløde mænd i Information


I fredagens bogtillæg til Information kan man læse min anmeldelse af to nye danske tegneserier, der har det til fælles at de omhandler mænd af den bløde, søgende og følsomme støbning. Det drejer sig om Palle Sigsgaard og Jens-Andreas D. Elkjærs tegneseriedebut Hasse får et liv og Lars Kramhøfts første solo-langspiller Noget frygteligt er altid lige ved at ske. Sidstnævnte er især et kig værd, men begge er interessante. Læs her.

Sabrina i Information

I dagens bogtillæg til Information står min anmeldelse af amerikanske Nick Drnasos anmelderroste Sabrina at læse. Den er kommet på dansk for nylig og fortjener opmærksomhed. Blandt de mest markante tegneserieudgivelser de seneste år. Hermed et uddrag fra anmeldelsen:

Sabrina udkom forrige år på originalsproget og for nylig i glimrende oversættelse på dansk. Den har modtaget stort bifald blandt kritikerstanden og blev nomineret til Bookerprisen i Storbritannien. Forfatteren Zadie Smith kalder den »den bedste bog – inden for alle kunstformer – jeg har læst om den tid, vi lever i«.

Om dét holder nu, hvor COVID-19 er ved at omdefinere vore liv og samfund, er usikkert, men den følelse af eksistentiel skræk, Sabrina fremmaner i sin skildring af, hvordan tragiske fakta opløses i det mediebårne samfundsdyb klinger fortsat rent.

Smid penge efter avisen og læs her.

Shingal og Zerocalcare i Information


I fredagens bogtillæg til Information kan man læse min anmeldelse af Tore Rørbæk og Mikkel Sommers Shingal og italienske Zerocalcares Kobane Calling — begge baseret på øjenvidneberetninger fra krigen i Syrien, Irak og Kurdistan. Det er gode om end ikke perfekte tegneserier, der rejser spørgsmål om tegneserien som journalistisk og dokumentarisk medie. Hermed indledningen:

Journalistik og dokumentarisme er i vækst inden for tegneserien. Formen er velegnet til at visualisere tid, sted og problematik på klar og samtidig nærværende vis. Der er mindre visuel ’støj’ i et tegneseriebillede end i fotografi, og billeder og tekst i forening kan ofte anskueliggøre komplekse forhold på mere økonomisk vis end tekst.

Det er imidlertid også meget arbejdskrævende, hvilket gør såvel nyhedsreportage som graverjournalistik eller detaljeret dokumentation i tegneserieform til sjældenheder – til det første skal man kunne tegne vanvittigt hurtigt, mens de to sidstnævnte kræver en tålmodighed, der sjældent står mål med den endelige læserskare. Derfor vælger mange noget midt imellem, eksempelvis rejseskildringen, personportrættet eller den dramatiserede øjenvidneberetning.

Læs den her, hvis du kan betale.

Danish Comics of the Year 2019


After having skipped a year, Paul Gravett is back with his annual roundup of the best comics worldwide. As usual, I’ve provided my view of what was best in Danish comics in 2019. My choices are reproduced below, but check the whole list here and here. Continue reading ‘Danish Comics of the Year 2019′

Carmen Bambachs Leonardo i Information

Studier af et barn med en kat, ca. 1478-81, London, British Museum


I dagens bogtillæg til Information kan man læse min anmeldelse af inspektør ved Metropolitan Museum of Art in New York og Leonardo-ekspert Carmen Bambachs monumentale bogværk Leonardo da Vinci Rediscovered. Det har været små 25 år undervejs og er en forskningsmæssig bedrift af de sjældne, sprængfyldt med detailobservationer og filologiske synteser, men det er også en anelse tungt at danse med og mangler en rød tråd. Jeg skriver blandt andet:

…Bambach er ikke maleriekspert, hun er specialist i renæssancens tegnekunst, et område på hvilket der kun er få, hvis viden kan måle sig med hendes. Den genopdagelse af en af verdens mest berømte kunstnere, som bogværkets titel lover, ligger i hendes objektnære behandling af mesterens arbejder på papir. Hun er ikke interesseret i store overordnede teser og konklusioner, men snarere i den rigdom, der findes i detaljen. Hun ser ting, ingen andre har lagt mærke til, og i modsætning til mange kolleger, som går mere selektivt til stoffet, skyer hun ikke de ofte dybt komplicerede tekniske eller filologiske spørgsmål, det kaster af sig.

Alt dette gør hendes arbejde tungt at danse med for den alment interesserede læser, men uvurderligt for fagfolk – selv om formatet er monografisk og præsentationen kronologisk, fungerer det således bedst som opslagsværk.

Læs hele min anmeldelse her, mod betaling. Eller giv dig i kast med projektet, der dannede grundlaget, Bambachs store katalog til den fantastiske udstilling hun arrangerede om mesteren på Metropolitan Museum i 2003.

Kirby versus Lee

Kasseret side af Kirby fra Thor 169, med hans noter i margin, skåret fra af Lee


Jeg er beæret, i dag, over at deltage i Morten Søndergård og Kim Schous fornemme podcast Supersnak i en samtale om Marvel-universets oprindelse i de tidlige tressere og særligt spørgsmålet om hvem, der skabte hvad — Jack Kirby eller Stan Lee… eller Jack Kirby og Stan Lee. Det evige, umulige spørgsmål. Vi kradser i overfladen og det er en anelse rodet, men jeg var enormt glad for at deltage og få snakket om nogle af de mest vidunderlige tegneserier jeg kender. Hent der, hvor du lytter til podcasts eller hop ind og lyt via Nummer9, Supersnaks hjemmeside eller podcastets Facebook. Tak til Morten og Kim for invitationen, og god jul!!

Reservat i Information


Emil Friis Ernst og Dennis Gade Kofods spektakulære, lyriske fremtidsdystopi Reservat anmeldes af undertegnede i fredagens bogtillæg til Information. Hermed et uddrag:

Vi taler om et dystopisk billeddigt, der forener overstyrede japanske actionbrag som Katsuhiro Otomos Akira (1982–90) med Andrej Tarkovskijs fugtigt sansede melankoli i film som Solaris (1972) og Stalker (1979). Vi følger fem karakterer på en skæbnesvanger dag i året 2165, mellem København, Bornholm og Mars.

Klimaforandringer har oversvømmet store dele af verden, herunder Amager, men enorme vandværn holder Indre By tør. På den anden side er et amfibisk samfund af klimaflygtninge opstået, og rebellen Omar søger at nedbryde muren. Bosat indenfor brødføder Ursula sin datter ved i en motorbåd at tøffe til Bornholm – som, efter at en Risø-filial nedsmeltede, er blevet et baggrundsbestrålet naturreservat – for at indsamle værdifulde artefakter fra præapokalypsens populærkultur.

Læs hele anmeldelsen i avisen, eller her, hvis du har abo.

Tatovøren og Klitoris på Informeren


Check ind på Informeren her og læs min anmeldelse af Rikke Villadsens nye og ret fantastiske tegneserie, Tatovøren og Klitoris. Og læs tegneserien — en af de mest bemærkelsesværdige danske tegneserieudgivelser de seneste år.

Ivalu i Information


I ugens bogtillæg til Information kan man læse min anmeldelse af Morten Dürr og Lars Hornemanns Ivalu, en ungdomstegneserie om incest i Grønland.

Et uddrag:

Morten Dürr og Lars Hornemans seneste tegneserie Ivalu handler om incest og børnemishandling. Den er henvendt til yngre læsere, som designet til klassesæt, med ambition om italesættelse af et vanskeligt, tabuiseret emne uden at blive didaktisk. Formatet er ordknapt, indre monolog og luftige opslag, som med deres flydende penselføring og svale farvelægning formidler handlingen på baggrund af det grønlandske landskab, i hvilket den udspiller sig. Det er tydeligt, at Horneman har været på studierejse der og har samlet sig stærke indtryk.

Hele anmldelsen her (men penge).