I dagens bogtillæg til Information kan man læse min anmeldelse af andet bind i Juan Díaz Canales og Rubén Pellejeros Corto Maltese-kopi, Equatoria. En veloplagt pastiche, der ikke desto mindre fordrer spørgsmålet hvorfor? Læs her (men ££).
Archive for the 'comics and cartooning' Category
A little late this year perhaps, but I’ve now contributed my selection of last year’s best Danish comics to Paul Gravett’s annual international year in review feature. Go check out his full list, with the first part here and the second here, or peep my choices right here: Continue reading ‘Danish Comics of the Year 2017′
Forside til Fiesta nr. 4 af Peter Kielland efter koncept af Mårdøn Smet
On a roll here! Denne gang i Informations bogtillæg er det tegneserieantologien Fiesta-Magasinet, redigeret af Mårdøn Smet, Peter Kielland og Johan F. Krarup, der tages under kritisk behandling af jeres egen. Hvem skulle have troet at et koncept og format, der hørte halvfemsernes undergrund til skulle gå hen og levere noget af det bedste i dansk tegneserie lige nu? Hop over paywallen og læs.
PS — mere om forsiden ovenfor på Peter Kiellands blog.
I denne weekends krimitillæg til Information kan man læse min anmeldelse af Fahrenheits danske udgave af Chris Miskiewicz’ og Palle Schmidts fantasy-noir Thomas Alsop. Jeg synes serien har gode takter, samt franchisepotentiale, men den er samtidig lidt upersonlig og ikke tæt nok plottet. Der er plads til forbedring med andre ord. Stadig, værd at kaste et blik. Læs her, bag paywallen.
Så er jeg her igen. Endnu en tegneserieanmeldelse i Informations bogtillæg. Denne gang omhandler det Nina Hemmingssons Du vil ha’ mig, hendes danske debut her, godt et dusin år efter hun brændte igennem i Sverige. Jeg gør mig lidt tanker om hvorfor det har taget så lang tid, men bruger mere tid på at forsæge at indkredse hendes fandenivoldske humor. Læs her, men der er som sædvanlig paywall.
Så kører det. Denne uge er der i Informations (nydesignede) bogtillæg endnu en af mine tegneserienameldelser, af Sarah Engell og Lillian Brøggers Fuglemanden. Den er er jeg ikke vild med. Hermed et kort uddrag af anmeldelsen:
Tegneserieformen konsoliderer sig for tiden i litteraturverdenen. Etablerede forlag, der mestendels gør sig i bøger uden billeder, har med fremkomsten af den såkaldte ’graphic novel’ fået færten af en form, som kan noget nyt og andet og samtidig trives i et litterært register. Forfattere, filmfolk, illustratorer og andet godtfolk prøver kræfter med tegninger og talebobler. Resultatet er det fremvoksende fænomen, man kunne kalde en McGraphic Novel.
… nu har ungdomsforfatter Sarah Engell og illustrator Lillian Brøgger – kendte og respekterede skikkelser på deres respektive felter – signeret en vaskeægte tegneserie med titlen Fuglemanden. Den er nærmest indbegrebet af en McGraphic Novel. En tegneserie i bogform, der behandler et ’alvorligt’ emne og fastholder litterær dekorum. Der er hak i alle de rigtige kasser.
Læs den her, ed abonnement.
Efter laaang tid er jeg tilbage i Information med en tegneserieanmeldelse. Det gælder Signe Parkins’ helstøbte tegneserielyrik Tusindfryd. Læs her, men beware the paywall.
Fra Cavs bidrag til antologien BLÆK som undertegnede redigerede med Thomas Thohauge og Frederik Storm i 2006.
Cav er død. Det er så uendeligt trist. Jeg tror jeg kan sige, at vi var venner, selvom vi ikke sås tit. Vi var i hvert fald gode kolleger en årrække, hvor dansk tegneseriekultur rykkede sig meget. Eller lad mig sige det på denne måde: da jeg for nogle år siden — fordi jeg endnu engang stod foran en flytning til udlandet — på smertelig vis skulle skille mig af med en tredjedel af mine fra barndommen elskede amerikanske tegneserieblade, var der ingen tvivl om hvem der skulle have dem.
Jeg holdt meget af ham, som kollega og menneske. Det var altid en fornøjelse at være sammen med Cav. Han lyste op og gjorde glad, hvor end han gik, men det tyder på at det ikke altid gik den anden vej. Han var tydeligvis også dybt plaget i perioder. Thomas Thorhauge har skrevet en oplysende og gribende nekrolog og jeg har ikke meget konkret at tilføje, men synes alligevel jeg ville dele nogle anekdotiske minder. Continue reading ‘CAV’
Fra mesterværket "La main verte"/"The Green Hand"
På tegneseriesitet Nummer9 har jeg netop brudt med lang tids stener og publiceret en anmeldelse! OK, det er en slags genoptryk af en tekst, jeg skrev til The Comics Journal sidste år, men alligevel — hop over på Nieren og check mit take på den nyligt udkomne amerkanske udgave af Nicole Claveloux’ (og Edith Zhas) fantastiske — på enhver måde — tegneserier fra sidst i halvfjerdserne/begyndelsen af firserne. Nogle af de mest overrumplende og naturligt originale tegneserier, jeg længe har læst.
So, I already have another Common Currency column up at The Comics Journal. I know, crazy right? Anyway, it’s basically a standard review of French artist and writer Nicole Claveloux’ The Green Hand, just now reissued in a handsome English-language edition by New York Review Comics. I make the case that especially the tile story is a largely forgotten masterpiece, representing a road not really taken in the form until perhaps recently. In part because comics have been so bad at accomodating woman creators, again until recently. Things are changing. Go, read.
Finally, after I don’t even want to think about how long, I’m back at The Comics Journal with an installment of my column on European Comics. While I’ve been writing other things there, I have been neglecting that particular commitment. And no, my last one didn’t really count, as it was about the very non-European Chester Brown.
So, click over to read my piece on how the newfound freedom occasioned by the international New Wave of comics in the nineties and early naughts is causing some confusion among even very talented cartoonists today, resulting in a lot of spectacular-looking, ambitious-seeming comics that don’t amount to all that much. Includes reviews of work by Olivier Josso Hamel, Yannis la Macchia and Antoine Marchalot. Go go go!
Above: from Yannis la Macchia’s Des batisseurs.
Jack Kirby, Joe Sinnott og Stan Lee, fra "This Man... This Monster!", Fantastic Four #51 (1966)
I sidste uges udgave af Weekendavisen kunne man læse min artikel om Jack Kirby, skrevet i anledning af hundredeåret for hans fødsel 28 august i år. På grund af en redaktionsfejl, trykte avisen desværre en kladde i stedet for den grundigt omskrevne — og i mine øjne væsentlig bedre — udgave af min tekst. Da det er for sent at rette op på i sig selv, bringer jeg derfor den egentlige, færdige tekst her. Med ekstra billeder. God læselyst!
Jack Kirby er energi! Spændstigt trukne linjer, intenst strålende parallelskraveringer, kompakte sorte prikker, der sitrer på papiret. Kantede figurer, heroiske af statur, med ansigterne fortrukne af følelser og hænderne strakt mod os i voldsom forkortning. De brydes i eksplosive slagsmål, deres kroppe i fejende bevægelse. Vildtvoksende arkitekturer og teknologiske abstraktioner, kvasi-kubistisk undfanget i hvad der kunne være den femte dimension. Sammenstillingen af grovkornet hverdag og bjergtagende kosmiske panoramaer. Billeder der truer med at bryde rammerne. Continue reading ‘Teknokosmos’
I denne uges udgave af Weekendavisen står min artikel om Jack Kirby, skrevet i anledning af 100-året for hans fødsel, at laese. Køb eller lån avisen for jeres Kirbyfix og klik videre hertil for mere om Kirby i Bunkeren.
Billede fra Devil Dinosaur #4 (1974), af Jack Kirby og Mike Royer.
Here’s my contribution to Paul Gravett’s annual review of international comics: the best Danish comics of 2015, in my opinion. A bit of a fallow year, but the ones that were good, were really good. Here they are:
Hvad føler du lige nu? (‘What are you feeling right now?’)
by Philip Ytournel
Aben maler
Ytournel is the brightest and probably funniest newspaper cartoonist in Denmark. At their best, his strips break the old, long-established boundaries in terms of format, medium and — most importantly — humour, demonstrating that editorial cartooning can be different and creative, in spite of prescriptive tradition. And he is just plain funny, blending political with keenly observed, social satire. He has an eye for the absurdity and vanity in the banal details of diction and posture that other cartoonists either don’t notice or find too shallow to mine for commentary. This book collects his best work from more than a decade’s worth of work at the daily newspaper Politiken, including his brilliant 2013 comics inset on Søren Kierkegaard, written and drawn on the occasion of the world-famous Danish philosopher’s bicentenary. In it, he not only provides an ‘Existentialism for Beginners-type intro, but also comments hilariously on recent reception history and attendant controversy, and most poignantly situates Kierkegaard’s relevance to the average life of an average person wanting to be a football coach.
Dansker (’Dane’)
by Halfdan Pisket
Fahrenheit
The third and final volume in Pisket’s poetic and hard-hitting biography of his Armenian-Turkish immigrant father focuses on his slow and always imperfect settlement, not only in Danish society but into his role as father. Here are links to my reviews on this site of the first volume and . Through his David B-esque blank writing and suggestive, symbolist chiaroscuro, Pisket achieves a remarkable feat of hermeneutic empathy in portraying his own young self externally — through the eyes of his traumatised, criminal and in many ways irresponsible father. We come to understand, even sympathise with him, and we sense that the cartoonist himself does too, through the act of writing and drawing it out. While this means that the more ambiguous feelings expressed through his portrayal in the more powerful earlier volumes are somewhat neglected, it is beautifully moving.
Here are my picks for 2009, 2010, 2011, 2012, and 2013, 2014, and 2015.
Feed for Posts
Sovjet-farvelade i Information
I denne uges bogtillæg til Information kan man læse min anmeldelse af den nys udsendte, nyfarvelagte udgave af Tintin i Sovjetunionen — den første historie om den unge reporter og hans hund, og den eneste i hvilken man ser ham skrive reportage! Jeg har altid synes at det album er undervurderet — det har en helt usædvanlig energi over sig, udført med overskud og er samtidig effektivt, grovkornet satirisk på den gode måde. Nyfarvelægningen er desværre totalt unødvendig og tjener kun til at dæmpe dynamikken i Hergés tegninger, der jo er udført med henblik på sort-hvid. Et tungnemt cash grab fra den belgiske forlægger Castermans side. Anyway, læs her (men: $$).