Archive for the 'comics and cartooning' Category

Ivalu i Information


I ugens bogtillæg til Information kan man læse min anmeldelse af Morten Dürr og Lars Hornemanns Ivalu, en ungdomstegneserie om incest i Grønland.

Et uddrag:

Morten Dürr og Lars Hornemans seneste tegneserie Ivalu handler om incest og børnemishandling. Den er henvendt til yngre læsere, som designet til klassesæt, med ambition om italesættelse af et vanskeligt, tabuiseret emne uden at blive didaktisk. Formatet er ordknapt, indre monolog og luftige opslag, som med deres flydende penselføring og svale farvelægning formidler handlingen på baggrund af det grønlandske landskab, i hvilket den udspiller sig. Det er tydeligt, at Horneman har været på studierejse der og har samlet sig stærke indtryk.

Hele anmldelsen her (men penge).

Mad Magazine i Information


I dagens udgave af Informations bogtillæg kan man læse mine mindeord over Mad Magazine, der som bekendt nu er på vej imod bladdøden. Efter 67 år som det mest tumpet-skarpe indslag på kioskhylderne. Læs her (kræver abo).

Høj Høstrup og Rørholm Davidsen i Information


Efter lidt tid i limbo er min anmeldelse af de to Ping-honorerede danske tegneserier, Det rette element og Lonely Journey, af hhv. Line Høj Høstrup og Ida Rørholm Davidsen blevet bragt i Information. Det skete i bogtillægget sidste uge, men du kan læse anmeldelsen online her, hvis du er subskribent.

Dominique Goblet at The Comics Journal


My latest column at The Comics Journal is an extensive examination of Belgian artist and comics maker Dominique Goblet’s work over the last ten years and how she has made collaboration an essential part of her practice. Here’s an excerpt from the lead-in:

…Dominique Goblet is intensely concerned with life as lived by others, and life as a communal experience. She is among the most empathetic of artists working in the comics form, with each project pushing further the boundaries of interpersonal hermeneutics. Goblet is of the generation that emerged in the ’90s and helped consolidate ‘the graphic novel’ and ‘art comics’ in broader cultural terms—the first, arguably, to unabashedly self-identify as artists.

It is probably unsurprising, therefore, that she made autobiography—the genre that centered that movement—her proving ground. But she differs from most of her peers in that she has consistently looked beyond herself, in the process redefining for reality-based comics the way of working that has determined so much of the historical evolution of comics: collaboration.

Death Save i Information


I fredagens bogtillæg til Information kunne man læse min anmeldelse af Rune Rybergs overskudsprægede ungdomsfortælling Death Save. Og man kan stadig læse den på nettet, lige her, hvis man betaler.

Hermed et lille uddrag:

Præmissen er ganske traditionel, og det er ikke, fordi plottet byder på de store overraskelser undervejs, men Ryberg iscenesætter det med overbevisning og nærvær. Den storbyverden, han bygger op om sine figurer, emmer af postindustrielt forfald, men også af romantisk patina — den kombinerer, hvad der kunne være Napolis bakkedrag og trappeforløb med Lower Manhattans hængebroer, Chicagos højbanetog og Københavns brokvarterers boligkarreer.

Snuskede baglokaler, nedlagte fabriksområder, vindblæste indfaldsvejsrabatter og mennesketomme skurvognsdiners — det hele hænger sammen som beåndet åsted i Rybergs blødt svungne streg og fruktoseholdige farvelægning. Kun den lidt utilpassede computertekstning er en hæmsko.

Titian’s shitting dog


That got your attention, I hope? Yes, Titian drew a shitting dog, which he inserted into one of the most monumental compositions of his early years, the twelve-block woodcut of the Submersion of Pharaoh’s Army in the Red Sea (c. 1517), right next to the figure of Moses! (detail above) In the latest issue of Art in Print, I examine the meaning and sources of this coarse insertion into what on first sight seems a grad and heroic composition, but — while it is certainly that — upon further inspection is inflected with a realism that is almost unprecedented in Venetian Renaissance art, informed as it must be by Titian’s possibly traumatic experiences of war during the struggle of Venice against the powerful League of Cambrai. Read more at your local art library or, if you’re a subscriber or would like to become one, online right here.

Posy Simmonds at The Comics Journal


For my latest column at The Comics Journal, I take a closer look at Posy Simmonds’ latest comic, Cassandra Darke, which is a slow-burn masterpiece in paraphrase of Dickens’ A Christmas Carol, and in the process I have some more general thoughts on her art. Here’s an excerpt:

It is in this characterization of privileged life unsettled that Simmonds—ever concerned with the complexities of social relations and middle-class anxiety—delivers her starkest indictment to date of contemporary society. Mind you, with her trademark British understatement which ensures that satire never subverts story. Her masterful use of crayon and wash technique brings to life a posh London under snow, with its darkened windows, gated garden squares and gleaming lobbies. Her work was an exquisite, unostentatious a sense of place which rivals that of Jacques Tardi. And when Cassandra finally decides to take action and ventures into the ‘far east’ of London, Simmonds evokes a boarded-up high street—perhaps in Dagenham—of pound shops, off licenses and pawnbrokers in a short burst of dense panels, while contrapuntally noting in the voiceover “in spite of its decay, [it] has Christmas lights and bursts of laughter coming from pub doors.” In the space of a few pages she has skipped sideways from A Christmas Carol to A Tale of Two Cities.

Read the whole thing here, and stop by Cynthia Rose’s in-depth reportage from the Pulp festival, which took place a few weeks ago just outside Paris and featured Simmonds, as well as Catherine Meurisse.

Strannik i Information


I dagens bogtillæg til Information kan man læse min anmeldelse af Anna Rakhmanko og Mikkel Sommers dokumentariske Strannik, om en hjemløs mand der ernærer sig som MMA-kæmper i Moskva. Det er besk, indigneret dokumentarisme, dygtigt disponeret af den tegneseriedebuterende Rakhmanko og leveret med mere selvsikkerhed og mindre lir end vi er vant til fra Sommer. Bag den tredje dør her.

Fantask no more?


Meget tyder på at Fantask er slut. I fredag i sidste uge sendte Butikkens ejer Marit Nim en besked ud til Butikkens abonnenter om, at de lukker til sommer. Det satte i den grad fællesskabet i affekt — Benjamin Herbst fra Superhelten.dk igangsatte en GoFundMe for at støtte Butikken, i håbet om at det kunne forhindre en lukning. På under 24 timer var indsamlingen oppe på en kvart million, på mindre end en uge nåede vi en halv. Marit annoncerede som reaktion, at Fantask ikke lukker, men nok stadig må flytte fra adressen Skt Pedersstræde 18, hvor Butikken har ligget siden 1971.

Det virker helt sikkert. Fantasks stiftere Rolf Bülow og Søren Pedersen ejer lokalerne, som samtidig udgør deres pension. De har siden de afhændede butikken til Marit sikret, at hun kunne køre den på gode vilkår. At Marit så i sidste uge annoncerer at hun bliver nødt til at lukke, viser tydeligt at det ikke længere kan lade sig gøre uden større forandringer. Vi håber alle på det bedste, da Fantask jo i den grad må karakteriseres som en kulturbærende institution i Danmark — og en der har betydet enormt meget for enormt mange, herunder undertegnede, som endda en overgang arbejdede der.

Selvom det ikke er overraskende, gør det ondt at se Butikken kæntre her i den digitale tidsalder, hvor det i stigende grad er blevet vanskeligt at drive fysisk boghandel. Og det bringer alle minderne frem, i hvert fald hos undertegnede, men tydeligvis også for de tusindvis andre, der har lagt deres hårdt indtjente i hvad der nok snarere er en kærlighedserklæring til Fantask og et rygstød til holdet bag, end det er en realistisk redning. Lad os se, og Godspeed til alle de involverede, før og nu. Continue reading ‘Fantask no more?’

Pisket at The Comics Journal


After more than a year, I’m finally back on the virtual pages of The Comics Journal with a new instalment of my column Common Currency, on European comics. This time, I’ve taken the opportunity of the recent awards handed out at the Angoulême Festival to review Danish cartoonist Halfdan Pisket’s astonishing account of hi father, James’ life in the Dansker-Trilogy, the third volume of which was just given the Prix de la Série in Angoulême, as far as I know the first time a Scandinavian comic has been awarded in the major categories (do correct me if I’m wrong).

But that’s less relevant — what’s important is that this is a distinct and compelling work of memoir, empathy and history, told in comics form. I absolutely encourage you to seek it out if you read Danish or French, and if not then pester your favourite comics publisher to put it out in a language you can read. Check out my column here.

Kvindekamp i Information

Fra Bagieus biografi over svømnings- og kropsaktivisten Annette Kellerman


I fredagens bogtillæg til Information kunne man læse min anmeldelse af Marta Breen og Jenny Jordahls Kvinder i kamp og Pénélope Bagieus Skamløs, to nye formidlende tegneserier, der både behandler kvindekampens historie og formidler en “alternativ’, kvindeorienteret historieform — alt sammen i tegneserieform. Det startet sådan her:

Kvinder i kamp og Skamløs, to nyligt udkomne tegneserier, præsenterer aspekter af kvindekampen og den kvindeorienterede historieskrivning i tilgængelig, letfordøjelig og overvejende underholdende form. Det kan måske virke overraskende, fordi denne type tegneserie kun for nylig har manifesteret sig i litteraturverdenen, men den har en lang tradition bag sig.

læs mere her, bag væggen.

KrigsSplint i Information


I fredagens bogtillæg til Information kan man læse min anmeldelse af første bind af Émile Bravos episk anlagte Splint & Co.-fortælling, L’Espoir malgré tout, eller Håbets tid på dansk. Den sender her i seriens 70-jubilæumsår den heltemodige piccolo midt ud i anden verdenskrig, i fortsættelse af de vellykkede enkeltstående album fra 2008 Journal d’un ingénu, dansk titel Portræt af helten som troskyldig ung mand (dansk udgave 2013). Jeg er ikke helt overbevist om at der er tale om en god idé:

Det er ambitiøst, men rejser det velkendte spørgsmål om, hvorvidt børnelitteraturens klart tegnede fantasifigurer tåler et så direkte virkelighedstjek.

Læs mere her, hvis du har abonemment.

Stan Lee RIP


I Information, i fredagens bogtillæg, stod min nekrolog over Stan Lee at læse. Den kan også granskes her, hvis man betaler. Desværre var billedredigeringen mildest talt lemfældig og det endte med en tilfældig række forsider, to af hvilke intet havde med Lee at gøre. Men sådan går det jo en gang i mellem, når avisen skal på gaden. Tak alligvel til Information for at trykke en nekrolog over The Man.

For folk der kender min indstilling til Lee, er det nok ikke overraskende, at teksten fokuserer på det kreative samarbejde mellem Lee, Kirby og Ditko og førstnævntes efterfølgede uproportionale anerkendelse og belønning. Her et lille uddrag:

Ditko forlod i frustration Marvel i 1966, Kirby fulgte ham fire år senere. Andre kræfter kom til, men det blev aldrig det samme. Det er sigende, at mens Ditko og Kirby begge fortsatte distinkte og dybt originale kunstneriske livsbaner, skabte Lee hverken før eller siden noget, der kommer i nærheden af det, de lavede sammen. Samtidig er det imidlertid klart, at netop den kemi og den spænding, de to meget forskellige kunstnere opnåede i samarbejdet med Lee udmundede sig i værker af en ganske sjælden vitalitet.

Nåja, og så har jeg her muligheden for at supplere artiklen med en virkelig fed — og både for Lee og Kirby repræsentative splashside fra Fantastic Four #57 (1966). Hvil i fred!

Leine og Mosdal i Information


I fredagens bogtillæg til Information kan man læse min anmeldelse af forfatter Kim Leines tegneseriedebut, Trojka 1: Skarabæens time som han har lavet sammen med den efterhånden garvede og altid interessante Søren Mosdal og som er første bind af en planlagt trilogi. Desværre er resultatet ujævnt og lidt skuffende.

Her er et uddrag:

[Det er] typisk Leine. Han har det med at anbringe sine mandlige hovedroller i ekstreme situationer og dermed tilspidse deres indre konflikt mellem drift og fornuft. I hans romaner forløber det imidlertid mere organisk, med plads til menneskelig uforudsigelighed, mens det her ekspliciteres i forklarende talebobler, nogle af dem alt for lange. Måske er det blot de startvanskeligheder, man kunne forvente i forbindelse med skiftet til et uvant medie, men det synes også at være gået lige lovlig hurtigt.

Umiddelbart skulle man tro, at Mosdal, skaberen af det dragende vikingeepos Fimbulvinter (2014) – der satte den tidlige Grønlandsfarer Erik den Røde under meget lignende pres – ville være den perfekte fortolker af Leines machounivers. Men desværre forvalter tegneren opgaven omtrent ligeså skødesløst som forfatteren.

Læs hele anmeldelsen her (men desværre kun hvis du har betalt).

“Corto Maltese” i Information


I dagens bogtillæg til Information kan man læse min anmeldelse af andet bind i Juan Díaz Canales og Rubén Pellejeros Corto Maltese-kopi, Equatoria. En veloplagt pastiche, der ikke desto mindre fordrer spørgsmålet hvorfor? Læs her (men ££).