by matthias wivel & friends
I recently had the pleasure of sitting down (online) with Howard Burton of Ideas Roadshow podcast to discuss my life and work, particularly at The National Gallery in London. The resulting podcast is now online! Clocking it at over two hours, it’s rather wide-ranging covering in particularly how my life in comics intersects with that in art and how hip hop changed my life. Check it out here:
width="100%">
Det her er en af de store. Frede, Thomas og jeg kigger nærmere på Charlie Hebdos 50-årige historie, personligheder, betydning og meget mere. Vi har længe gerne ville lave denne episode, ikke mindst siden Fahrenheit udgav Luz’ Katarsis — om hans oplevelser efter massakren på bladets redaktion i januar 2015 — på dansk tidligere på sommeren. Vi kommer vidt omkring, også hinsides Muhammedtegningerne.
Læs mere på Nummer9 og lyt her!
I sidste uge måtte vi sige farvel til Kurt Westergaard, manden der tegnede Profeten Muhammed med en bombe i turbanen og dermed var med til på godt og ondt at ændre verdens gang. Thomas, Frederik og jeg diskuterer tegningen, manden og krisen i den seneste episode fra Radio Rackham og jeg synes vi kommer både godt og vidt omkring.
Karikaturkrisen har påvirket os Rackhamitter meget, så det var en episode vi længe har haft i os. Og ligesom de fleste andre danskere, er det stensikkert ikke gjort med det: de tegninger er på sin vis mareridtet, der aldrig går væk. En torn i siden, der aftvinger stillingtagen og sjælekvaler. Læs mere på Nummer9 og lyt her!
I dag kan man læse min anmeldelse af Sofie Riis Nors Sexmagasinet Vol. 1 i Information. Jeg er ikke særligt overbevist. Her er et uddrag:
Det drejer sig om fjerdebølgefeminisme: digitalt båren aktivisme med fokus på intersektionalitet, kønsidentitet, medie- og kapitalismekritik og sexpositivitet. Riise Nors har skabt sig et navn og en platform på Instagram med profilen @waginapineapple og samler nu i Sexmagasinet sine tanker i noget, der gerne vil være et personligt manifest, men er farligt tæt på uselvstændig virtue signalling. Det fremkalder flashbacks til halvfjerdsernes salvelsesfulde politiske kunst og agitprop.
Konceptet er en art talkshow, hvor tegneserieudgaven af Riise Nors er vært og inviterer forskellige, ofte virkelige, personligheder – instagrammeren @faux.rich, Suzanne Brøgger, Cardi B, Edgar Allan Poe, Lars von Trier – i studiet, enten for at forklare aspekter af sit feministiske verdensbillede eller for at latterliggøre dem for deres forkerte meninger.
Tegneserien kan checkes for her.
Radio Rackham kigger i vores seneste episode nærmere på Riad Sattoufs storsælgende erindringsværk Fremtidens araber, der i foreløbig fem binder fortæller historien om hans barndom mellem især Frankrig og Syrien. En medrivende, livsnær, morsom og horrible tegneserie, der fremfører en skarp kulturkritik, som ikke rigtig passer ind i nogle af de gængse ideologiske kasser, der dominerer udlændingedebatten herhjemme eller i resten af Europa.
Lyt her og se mere på Nummer9. Læs også min anmeldelse af bind 1-2 fra 2015 ovre på TCJ.com.
Nyt podcast! Radio Rackham ser nærmere på tegneseriejournalisten Joe Saccos seneste bog, Paying the Land. Det er en af hans mest detaljerede og omfattende reportager og en bog, der i sin indgåaende reportage fra oprindelige samfund, de såkaldte Dene-folk, i Nordcanada omfatter presserende spørgsmål om klima, kolonialisme, kulturmøder og samtidig fortæller os individuelle, menneskelige historier. Det er både rystende og oplysende læsning.
Det var det andet afsnit vi optog og meget menignsfuldt for os, fordi netop Sacco var en central skikkelse på det område af tegneseriekulturen, vi dækkede med særlig interesse dengang vi publicerede Rackham som magasin — vi interviewede ham sågar i Rackham #3. Det var dengang han lige havde udgivet mesterværket Safe Area Gorazde — du kan læse min anmeldelse fra dengang her (og på engelsk her på Bunkeren) og Julie Paludan-Müllers af hans opfølger, The Fixer, her.
Læs mere på Nummer9, lydt via Soundcloud ovenfor, eller hent på Spotify, Podimo og iTunes. Check Radio Rackham på Instagram og Facebook. Props til DJ Carsten.
I dagens bogtillæg til Information står min anmeldelse af amerikanske Nick Drnasos anmelderroste Sabrina at læse. Den er kommet på dansk for nylig og fortjener opmærksomhed. Blandt de mest markante tegneserieudgivelser de seneste år. Hermed et uddrag fra anmeldelsen:
Sabrina udkom forrige år på originalsproget og for nylig i glimrende oversættelse på dansk. Den har modtaget stort bifald blandt kritikerstanden og blev nomineret til Bookerprisen i Storbritannien. Forfatteren Zadie Smith kalder den »den bedste bog – inden for alle kunstformer – jeg har læst om den tid, vi lever i«.
Om dét holder nu, hvor COVID-19 er ved at omdefinere vore liv og samfund, er usikkert, men den følelse af eksistentiel skræk, Sabrina fremmaner i sin skildring af, hvordan tragiske fakta opløses i det mediebårne samfundsdyb klinger fortsat rent.
Smid penge efter avisen og læs her.
I fredagens bogtillæg til Information kan man læse min anmeldelse af Tore Rørbæk og Mikkel Sommers Shingal og italienske Zerocalcares Kobane Calling — begge baseret på øjenvidneberetninger fra krigen i Syrien, Irak og Kurdistan. Det er gode om end ikke perfekte tegneserier, der rejser spørgsmål om tegneserien som journalistisk og dokumentarisk medie. Hermed indledningen:
Journalistik og dokumentarisme er i vækst inden for tegneserien. Formen er velegnet til at visualisere tid, sted og problematik på klar og samtidig nærværende vis. Der er mindre visuel ’støj’ i et tegneseriebillede end i fotografi, og billeder og tekst i forening kan ofte anskueliggøre komplekse forhold på mere økonomisk vis end tekst.
Det er imidlertid også meget arbejdskrævende, hvilket gør såvel nyhedsreportage som graverjournalistik eller detaljeret dokumentation i tegneserieform til sjældenheder – til det første skal man kunne tegne vanvittigt hurtigt, mens de to sidstnævnte kræver en tålmodighed, der sjældent står mål med den endelige læserskare. Derfor vælger mange noget midt imellem, eksempelvis rejseskildringen, personportrættet eller den dramatiserede øjenvidneberetning.
Læs den her, hvis du kan betale.
Before the world went sideways, I was working on an exhibition, Titian Love Desire Death, uniting seven masterpieces of mythological paintings by Titian (about 1488-1576) at the National Gallery. We managed to open the exhibition on 16 March. Three days later it closed along with the rest of the Gallery which was one of the last European institutions of its kind to do so. We have no idea when we will be able to reopen again and therefore whether we will be able to share this extraordinary collection of paintings with the public before they have to be packed and shipped onwards. I wrote about this situation for Apollo Magazine last week.
Titian called these pictures poesie in order to emphasise the inspiration he had taken from classical poetry and the ambition to have them work as visual poems. The group of six canvases were executed for Philip of Habsburg, King Philip II of Spain from 1556, between about 1551 and 1562, while a seventh was never sent and only completed towards the end of the artist’s life. The six have not been seen together since, probably, the 1570s, and the seventh has never been displayed with the rest of the group. This was a dream project, not just of mine but any Titian or Italian renaissance enthusiast for generations.
I have been privileged to play a part in its realisation and hope you will want to take a closer look, if not in person at the National Gallery, then perhaps at one of our partnering venues: the Scottish National Gallery in Edinburgh, the Museo del Prado in Madrid or the Isabella Stewart Gardner Museum in Boston, to where the paintings will tour, if all goes well and the pandemic doesn’t get in the way of that too. And if not there, then perhaps virtually — we will doing our best to share our knowledge and appreciation online over the next months, in part under the #MuseumFromHome tag. Also, there will be a documentary dedicated to Titian and the poesie, in which I participate, broadcast on BBC 2 on 4 April and I believe Mary Beard will be featuring the works on Front Row Late sometime soon as well. Will post links in here when and if.
Our exhibition film is based on the BBC’s footage, a taster of which can be seen in the following short video on the paired Diana and Actaeon and Diana and Callisto:
Here is a Facebook Live I did on 16 March, before we opened to the public. It was done under the worrying shadow of Covid-19 so bear with the slight incoherence. In the run-up to the exhibition my colleagues and I also did a series of FacebookLives on the individual paintings — they can be accessed here.
A creative decision that we made early in the process and which I was particularly happy with was to reframe Philip’s six pictures in matching frames in order to harmonise the display. Handcarved in the National Gallery framing department by Peter Schade, our Head of Framing and his team, they are based on the original sixteenth-century frame around Titian’s late Pietà at the Accademia in Venice. Check out this nice video the Gallery produced on the project:
They *are* such wonderful paintings.
I ugens bogtillæg til Information kan man læse min anmeldelse af Morten Dürr og Lars Hornemanns Ivalu, en ungdomstegneserie om incest i Grønland.
Et uddrag:
Morten Dürr og Lars Hornemans seneste tegneserie Ivalu handler om incest og børnemishandling. Den er henvendt til yngre læsere, som designet til klassesæt, med ambition om italesættelse af et vanskeligt, tabuiseret emne uden at blive didaktisk. Formatet er ordknapt, indre monolog og luftige opslag, som med deres flydende penselføring og svale farvelægning formidler handlingen på baggrund af det grønlandske landskab, i hvilket den udspiller sig. Det er tydeligt, at Horneman har været på studierejse der og har samlet sig stærke indtryk.
Hele anmldelsen her (men penge).
I dagens udgave af Informations bogtillæg kan man læse mine mindeord over Mad Magazine, der som bekendt nu er på vej imod bladdøden. Efter 67 år som det mest tumpet-skarpe indslag på kioskhylderne. Læs her (kræver abo).
Don’t let this jerk, or any Republican, take anything today. Our future depends on it.
VOTE.
Interview: El-P & Aesop Rock
Click here to read our 2003 in-depth interview with two of New York’s finest.
Continuous Creation — Titian’s Nuova Natura
On Titian’s aesthetic of the unfinished and Renaissance notions of the subjective.
Bleed Runner
On Blade Runner: The Final Cut. Also, read producer Charles de Lauzirika’s comments here.
Hergé and the Order of Things
Hooded Utilitarian column on Hergé’s vision and the necessity of comics criticism that engages deep form
Bruegel, Rembrandt, Crumb and Cartooning
Extended Hooded Utilitarian piece on R. Crumb’s Genesis and the cartoon tradition.
New Yorker Cartoons: A Legacy of Mediocrity
A deadening force at the heart of the art form, smothering the field in bourgeois mediocrity
Raphael’s Portrait of Lorenzo de’Medici
The Metabunker summarizes the problems of attribution surrounding the Raphael portrait sold at Christie’s in 2007
Hogarth’s Chicken Fat
An analysis of Hogarth’s rich imagery as both support and counterpoint to his storytelling
(0)
Feed for Posts
Radio Rackham: Storbyen der druknede
I anledning af den skuffende udvikling på COP26 i Glasgow kigger vi i Radio Rackham nærmere på et klassisk undergangsscenarie i form at Pierre Christin, Jean-Claude Mézières og Evelyne Tranlés Linda og Valentin-album Storbyen der druknede fra 1968-70.
Det er en tegneserie, der gjorde stort indtryk på mig, da jeg læste den som knægt dengang i firserne og som i dag fortsat bjergtager med sit fabelagtigt overskudsagtige opbud af billeder og optrin og ikke mindst fordi den på een og samme tid udruller en alt for troværdig skildring af klimasammenbrud og besynger naturens skønhed.
Lyt her og læs mere på Nummer9 og vores Instagram.