I dagens bogtillæg til Information kan man læse min anmeldelse af Anna Rakhmanko og Mikkel Sommers dokumentariske Strannik, om en hjemløs mand der ernærer sig som MMA-kæmper i Moskva. Det er besk, indignerede dokumentarisme, dygtig disponeret af den tegneseriedebuterende Rakhmanko og leveret med mere selvsikkerhed og mindre lir en vi er vant til fra Sommer. Bag den tredje dør her.
Archive for the 'hype & linkage' Category
Meget tyder på at Fantask er slut. I fredag i sidste uge sendte Butikkens ejer Marit Nim en besked ud til Butikkens abonnenter om, at de lukker til sommer. Det satte i den grad fællesskabet i affekt — Benjamin Herbst fra Superhelten.dk igangsatte en GoFundMe for at støtte Butikken, i håbet om at det kunne forhindre en lukning. På under 24 timer var indsamlingen oppe på en kvart million, på mindre end en uge nåede vi en halv. Marit annoncerede som reaktion, at Fantask ikke lukker, men nok stadig må flytte fra adressen Skt Pedersstræde 18, hvor Butikken har ligget siden 1971.
Det virker helt sikkert. Fantasks stiftere Rolf Bülow og Søren Pedersen ejer lokalerne, som samtidig udgør deres pension. De har siden de afhændede butikken til Marit sikret, at hun kunne køre den på gode vilkår. At Marit så i sidste uge annoncerer at hun bliver nødt til at lukke, viser tydeligt at det ikke længere kan lade sig gøre uden større forandringer. Vi håber alle på det bedste, da Fantask jo i den grad må karakteriseres som en kulturbærende institution i Danmark — og en der har betydet enormt meget for enormt mange, herunder undertegnede, som endda en overgang arbejdede der.
Selvom det ikke er overraskende, gør det ondt at se Butikken kæntre her i den digitale tidsalder, hvor det i stigende grad er blevet vanskeligt at drive fysisk boghandel. Og det bringer alle minderne frem, i hvert fald hos undertegnede, men tydeligvis også for de tusindvis andre, der har lagt deres hårdt indtjente i hvad der nok snarere er en kærlighedserklæring til Fantask og et rygstød til holdet bag, end det er en realistisk redning. Lad os se, og Godspeed til alle de involverede, før og nu. Continue reading ‘Fantask no more?’
After more than a year, I’m finally back on the virtual pages of The Comics Journal with a new instalment of my column Common Currency, on European comics. This time, I’ve taken the opportunity of the recent awards handed out at the Angoulême Festival to review Danish cartoonist Halfdan Pisket’s astonishing account of hi father, James’ life in the Dansker-Trilogy, the third volume of which was just given the Prix de la Série in Angoulême, as far as I know the first time a Scandinavian comic has been awarded in the major categories (do correct me if I’m wrong).
But that’s less relevant — what’s important is that this is a distinct and compelling work of memoir, empathy and history, told in comics form. I absolutely encourage you to seek it out if you read Danish or French, and if not then pester your favourite comics publisher to put it out in a language you can read. Check out my column here.
Fra Bagieus biografi over svømnings- og kropsaktivisten Annette Kellerman
I fredagens bogtillæg til Information kunne man læse min anmeldelse af Marta Breen og Jenny Jordahls Kvinder i kamp og Pénélope Bagieus Skamløs, to nye formidlende tegneserier, der både behandler kvindekampens historie og formidler en “alternativ’, kvindeorienteret historieform — alt sammen i tegneserieform. Det startet sådan her:
Kvinder i kamp og Skamløs, to nyligt udkomne tegneserier, præsenterer aspekter af kvindekampen og den kvindeorienterede historieskrivning i tilgængelig, letfordøjelig og overvejende underholdende form. Det kan måske virke overraskende, fordi denne type tegneserie kun for nylig har manifesteret sig i litteraturverdenen, men den har en lang tradition bag sig.
læs mere her, bag væggen.
I fredagens bogtillæg til Information kan man læse min anmeldelse af første bind af Émile Bravos episk anlagte Splint & Co.-fortælling, L’Espoir malgré tout, eller Håbets tid på dansk. Den sender her i seriens 70-jubilæumsår den heltemodige piccolo midt ud i anden verdenskrig, i fortsættelse af de vellykkede enkeltstående album fra 2008 Journal d’un ingénu, dansk titel Portræt af helten som troskyldig ung mand (dansk udgave 2013). Jeg er ikke helt overbevist om at der er tale om en god idé:
Det er ambitiøst, men rejser det velkendte spørgsmål om, hvorvidt børnelitteraturens klart tegnede fantasifigurer tåler et så direkte virkelighedstjek.
Læs mere her, hvis du har abonemment.
Michelangelo & Sebastiano, with Dr Matthias Wivel and Dr Piers Baker-Bates from Colnaghi Foundation on Vimeo.
It’s Christmas time, so here’s a treat for the two and half people who might care. I was searching for something else and happened upon this video through the Colnaghi Foundation website. It records a conversation I had at their premises in London in the spring of 2017 with my colleague Piers Baker-Bates on Sebastiano del Piombo, his relationship to Michelangelo and his fortuna critica in Spain (a particular specialty of Piers’). Of course the impetus was the exhibition I had organised at the National Gallery, to which Piers had provided invaluable assistance.
I was aware at the time that it was being filmed but forgot all about it, so it’s nice to see it’s been online for a while. It’s very nerdy, but that was also kind of the brief, and frankly a relief at a time when I was doing many more general — and also enjoyable! — introductions to the subject. Plus, it’s always nice to chat with Piers. Enjoy!
I Information, i fredagens bogtillæg, stod min nekrolog over Stan Lee at læse. Den kan også granskes her, hvis man betaler. Desværre var billedredigeringen mildest talt lemfældig og det endte med en tilfældig række forsider, to af hvilke intet havde med Lee at gøre. Men sådan går det jo en gang i mellem, når avisen skal på gaden. Tak alligvel til Information for at trykke en nekrolog over The Man.
For folk der kender min indstilling til Lee, er det nok ikke overraskende, at teksten fokuserer på det kreative samarbejde mellem Lee, Kirby og Ditko og førstnævntes efterfølgede uproportionale anerkendelse og belønning. Her et lille uddrag:
Ditko forlod i frustration Marvel i 1966, Kirby fulgte ham fire år senere. Andre kræfter kom til, men det blev aldrig det samme. Det er sigende, at mens Ditko og Kirby begge fortsatte distinkte og dybt originale kunstneriske livsbaner, skabte Lee hverken før eller siden noget, der kommer i nærheden af det, de lavede sammen. Samtidig er det imidlertid klart, at netop den kemi og den spænding, de to meget forskellige kunstnere opnåede i samarbejdet med Lee udmundede sig i værker af en ganske sjælden vitalitet.
Nåja, og så har jeg her muligheden for at supplere artiklen med en virkelig fed — og både for Lee og Kirby repræsentative splashside fra Fantastic Four #57 (1966). Hvil i fred!
I dagens bogtillæg til Information anmelder jeg den danske udgave af Walther Isaacsons glimrende populærbiografi over Leonardo da Vinci. Hvorfor er himlen blå? Læs her (men gryn).
I fredagens bogtillæg til Information kan man læse min anmeldelse af forfatter Kim Leines tegneseriedebut, Trojka 1: Skarabæens time som han har lavet sammen med den efterhånden garvede og altid interessante Søren Mosdal og som er første bind af en planlagt trilogi. Desværre er resultatet ujævnt og lidt skuffende.
Her er et uddrag:
[Det er] typisk Leine. Han har det med at anbringe sine mandlige hovedroller i ekstreme situationer og dermed tilspidse deres indre konflikt mellem drift og fornuft. I hans romaner forløber det imidlertid mere organisk, med plads til menneskelig uforudsigelighed, mens det her ekspliciteres i forklarende talebobler, nogle af dem alt for lange. Måske er det blot de startvanskeligheder, man kunne forvente i forbindelse med skiftet til et uvant medie, men det synes også at være gået lige lovlig hurtigt.
Umiddelbart skulle man tro, at Mosdal, skaberen af det dragende vikingeepos Fimbulvinter (2014) – der satte den tidlige Grønlandsfarer Erik den Røde under meget lignende pres – ville være den perfekte fortolker af Leines machounivers. Men desværre forvalter tegneren opgaven omtrent ligeså skødesløst som forfatteren.
Læs hele anmeldelsen her (men desværre kun hvis du har betalt).
Luca Signorelli, fra San Brizio-kapellet i Orvietos katedral.
I ugens bogtillæg anmelder jeg Maria Fabricius Hansens store mongrafi om 1500-tallets såkaldte grotesker — et særligt ornamentsystem inspireret af antikkens dekorationsmønstre, en vildtvoksende, ofte irrationelt funderet billedverden, der ofte ses mellem og omkring de mere rationelt formulerede narrative billeder, der ofte udsmykkede bygningsværker. Bogen, som er baseret på mange års forskning, forskyder sig i mange retninger og bliver en art kortlægning af det ubevidste, det uhøjtidelige og det uhyggelige i renæssancens billedverden. Stærkt anbefalelsesværdig. Læs anmeldelsen her (men penge).
At the National Gallery we’re currently running a series of half-hour lunchtime lectures on the history of the Gallery told through six key paintings. I kicked off the series a couple of weeks ago with a talk on a painting that has become near and dear to me for perhaps obvious reasons, The Raising of Lazarus by Sebastiano del Piombo, from partial designs by Michelangelo. It was an ideal place to start since it was the first painting inventorised at the founding of the National Gallery in 1824, with the number NG1. See it above. The talks are all available at the National Gallery’s YouTube page.
I dagens bogtillæg til Information kan man læse min anmeldelse af andet bind i Juan Díaz Canales og Rubén Pellejeros Corto Maltese-kopi, Equatoria. En veloplagt pastiche, der ikke desto mindre fordrer spørgsmålet hvorfor? Læs her (men ££).
Lidt sent: I fredagens bogtillæg til Information kunne/kan man læse min anmeldelse af Anne Mette Kjærulf Lorenzens grafiske romandebut, om at springe ud som lesbisk sent i livet. Udmærket, om end ikke voldsomt original bog, men imponerende sikkerhed fra en debutant. Læs her, men €€.
I denne uges bogtillæg til Information kan man læse min anmeldelse af den nys udsendte, nyfarvelagte udgave af Tintin i Sovjetunionen — den første historie om den unge reporter og hans hund, og den eneste i hvilken man ser ham skrive reportage! Jeg har altid synes at det album er undervurderet — det har en helt usædvanlig energi over sig, udført med overskud og er samtidig effektivt, grovkornet satirisk på den gode måde. Nyfarvelægningen er desværre totalt unødvendig og tjener kun til at dæmpe dynamikken i Hergés tegninger, der jo er udført med henblik på sort-hvid. Et tungnemt cash grab fra den belgiske forlægger Castermans side. Anyway, læs her (men: $$).
Feed for Posts
Posy Simmonds at The Comics Journal
For my latest column at The Comics Journal, I take a closer look at Posy Simmonds’ latest comic, Cassandra Darke, which is a slow-burn masterpiece in paraphrase of Dickens’ A Christmas Carol, and in the process I have some more general thoughts on her art. Here’s an excerpt:
Read the whole thing here, and stop by Cynthia Rose’s in-depth reportage from the Pulp festival, which took place a few weeks ago just outside Paris and featured Simmonds, as well as Catherine Meurisse.