Monthly Archive for February, 2021

Radio Rackham: StineStregen og Line Jensen


Så er vi klar igen med et afsnit at Radio Rackham. Denne gang har Frederik og Thomas interviewet to af Danmarks populæreste tegnere, Stine Spedsbjerg alias StineStregen og Line Jensen, om at tegne fra eget liv på social medier, og at pleje følgere og tilpasse liv, kunst og kommers. Læs mere på Nummer9 her og check det ud!

Danish Comics of the Year 2020


It’s been a tough year, but thankfully that doesn’t mean good comics haven’t been made and published around the world! Once again, Paul Gravett is here to help us all get an overview with his by now tradition-rich internaitonal annual roundup of the best comics . As usual, I’ve provided my view of what was best in Danish comics in 2020. My choices are reproduced below, but check the whole list here. Continue reading ‘Danish Comics of the Year 2020′

Radio Rackham: Robert Crumb


I Radio Rackhams seneste episode stiller vi skarpt på den amerikanske underground-legende Robert Crumb. Både Thomas og jeg har længe gerne ville lave noget med Crumb — det lykkedes os ikke rigtig dengang vi lavede Rackham for 20 år siden, men så kom Christian Monggaard sidste år og spurgte, om ikke jeg ville skrive en indledning til hans bog om Crumb, baseret på de to interviews han havde lavet med mesteren på festivalen Louisiana Literature sommeren 2019. Det satte skub i tingene!

Jeg nød meget at skrive mit indledende essay til bogen, som jeg naturligvis anbefaler på det varmeste, og det var fedt at få Christian indover vores “studie” til en diskussion af Crumb og hans værk. Stor tak til ham. Der er masser vi ikke nåede, men det var da en begyndelse! Læs mere på Nummer9 og lyt her:

Montana-prisen


Jeg er i år del af juryen bag Montana-prisen, dagbladet Informations litterære pris tildelt nyskabende dansk litteratur fra det forgangne år. Vi otte medlemmer har hver nomineret et værk og nu hvor jeg har læst mig igennem feltet kan jeg kun istemme litteraturredaktør Peter Nielsens beskrivelse af det som et virkelig stærkt felt. Du kan læse om det her.

Jeg selv har, som gruppens tegneserierepræsentant, nomineret Halfdan Piskets Døden — en bog der sagtens kunne være mislykket, det uundgåelige spøgelse, hans forgående store Dansker-trilogi har skabt taget i betragtning, men som for mig virker som en art konsolidering af forfatterskabet, der udkrystaliserer mange det de grundlæggende kvaliteter i Dansker-trilogiens fremstilling af serieskaberens indvandrerfaders liv på en måde, der får dem til at stå klarere. Læs min anmeldelse her, hvis du har abonnement.

Fra i dag og fire uger frem diskuterer vi i fire grupper de otte nominerede værker (se flyer ovenfor). Jeg selv optræder sammen med Bodil Skovgaard Nielsen den 23 februar, hvor vi skal diskutere Døden og den allerede internationalt renommerede Niviaq Korneliussens Blomsterdalen. Vel mødt! Tilmelding her.

Prisvinderen annonceres 3 marts. Mere om det snart.