Tegneseriemarkedet: Det nye Carlsen


Efter der nu er kommet afklaring om Carlsens frasalg af forlagets tegneserielinje (i kølvandet på Egmonts overtagelse af Bonnier-forlagene) er forlaget Carlsen i tegneseriesammenhæng sat tilbage til År 0. Bortset fra Valhalla og mangalinjen, tilhører alle forlagets titler nu Kurt Dahlgaards forlag Cobolt. Carsten Søndergaard, der i en årrække har sat sit tydelige fingeraftryk på Carlsens tegneserielinje, er nu forlagschef på Cobolt, og dermed er banen kridtet op for en ny mand ved roret på Carlsen. Han hedder Johnnie McCoy, og har i flere år styret Carlsens succesfulde mangalinje med sikker hånd. Indtil videre er han forholdsvis ukendt i tegneseriekulturen, men Metabunkeren sætter hermed spotlight på den nye Carlsen-kaptajn, som i det følgende giver udtryk for optimisme i forhold til tegneserimarkedets fremtid:

Johnnie McCoy – efter Egmonts overtagelse af Bonnierforlagene, og det
 efterfølgende salg af Carlsens tegneserietitler til Forlaget Cobolt, er det dig der er den nye chef for Carlsens tegneserieprogram. Du har tidligere været chef på Carlsens mangaudgivelser, men nu hvor Carsten Søndergaard er blevet chef for Cobolt, og Jens Trasborg har givet slip på tegneserierne, har du altså fået ansvaret for hele tegneserieprogrammet – hvis der altså ER sådan et? Bortset fra mangaen har Carlsen jo ikke længere nogen tegneserititler. Dermed er det store spørgsmål: er Carlsen færdig som tegneserieudgiver?

Carlsen vil bestemt stadig udgive tegneserier. Jeg fik faktisk ansvaret for comicsprogrammet før Egmonts overtagelse af Bonnier-forlagene. Med ansvaret overtog jeg også et comicsprogram, der stort set var lagt for de næste par år. Men efter EU’s afgørelse i efteråret 2007 stod vi så pludselig og skulle lave et ny program og denne gang uden at kunne tænke i genudnyttelse af bagkataloget. Så den opgave har vi ufortrødent kastet os over. For læserne er der jo den gevinst ved den nye situation, at der nu er et forlag mere i Danmark, som laver kvalitetstegneserier. Jeg er selv oplært af Carsten Søndergaard, Jens Trasborg og Pia Christensen og har af dem har fået nok den bedste mesterlæreuddannelse, man kan få inden for dette område i Danmark. Jeg kan således garantere, at kvalitetsfanen fortsat vil blive holdt højt både hos Søndergaard/Dahlgård og hos os. Samtidig kan skilmsissen mellem Søndergaard og Carlsen ikke undgå at resultere i et endnu bredere tegneserieudgivelsesbillede i Danmark fremover, og det er vel ikke så ringe endda.

Situationen med Carlsen og Cobolt er som bekendt kun lige blevet afklaret og annonceret – er det for tidligt at sige noget konkret om dine planer? Vil du “fra bunden” fortsætte med Carlsens fire-fløjede linje – manga, graphic novels, euro-mainstream og stribeopsamlinger, eller vil du kun satse på nogle bestemte områder?

Ja, det er for tidligt at sige noget om vores overordnede strategi. Men vi lukker i hvert fald ikke dørene til nogen af fløjene. I 2008 udgiver fx både et Røde Orm samlealbum (bind 1-4), som jo er et “traditionelt” album – godt nok fra Sesams bagkatalog – og to graphic novels, hvoraf den ene er ny: Exit Wounds af Ruto Modan og den anden er en samling af Gilbert Hernandez’ Palomarhistorier – hvoraf første del har været udgivet hos Carlsen før i albumform). Vi forestiller os også, at vi vil prøve at åbne nogle nye døre. De fire Emily the Strange albums fra Dark Horse, som vi udgiver i 2008-2009 er fx et meget godt eksempel på noget, der ikke lige passer ind i de gængse kategorier.

Et område, der er uforandret, er mangaen. Godt nok har Carlsen overtaget det hedengangne Mangismos titler, men mangen er jo stadig i Carlsens hænder. Hidtil har linjen været præget af bredt anlagte shoju- og shonen-manga; fortsætter det, eller har du planer om at udgive andre mangatyper, fx noget, der retter sig mod ældre læsere? Og ser du den forbindelse en mulighed for at bygge bro over den kløft, der tilsyneladende hersker mellem mangalæsere og eurotegneserielæsere?

Vi har hele tiden ment, at mangalinjen skulle bredes ud langsomt og kontrolleret genre- og målgruppemæssigt. I andre vestlige mangaførende lande har vi set hvordan titelantallet er steget meget voldsomt fra år til år og salget per titel selvfølgelig gennemsnitligt er faldet. Danmark er jo et meget lille land i forhold til fx Tyskland, Frankrig og USA. Det gælder for mange bøger, ikke kun manga, at de danske oplag bevæger sig på vippen for lønsomhed. Derfor skal vi hele tiden sikre os, at vi har læserne med, og at vi udvider programmet i takt med at de bliver ældre og får nye behov. Jeg tror simpelthen, at det hele gik lidt for hurtigt også for læserne, da Mangismo entrede scenen. Nu da de har forladt den igen, vil vi skrue lidt ned for det samlede titelantal på markedet fra og med 2009. Vi har fortsat de gode solide shonen-titler (primært fra Shueisha), som hele tiden har kørt fint for os og som ligesom trækker læsset, og vi vil så langsomt udvide med nogle gode stærke pigetitler og nogle serier for de ældre læsere: fx Fruits Basket og Death Note, som faktisk kommer på Carlsen allerede i år. Jeg tror i øvrigt, at hvis der er en kløft mellem mangalæsere og eurotegneserielæsere er det først og fremmest en generationskløft. Og den vil jo i sagens natur forsvinde med tiden.

Afslutningsvis kunne jeg tænke mig at høre noget om den mere personlige side af business – du omtalte din “mesterlære”, og jeg ved du også har en baggrund på Det Rytmiske Musikkonservatorium – hvor kommer dit forhold til tegneserier ind i billedet, og hvad kan du fx selv godt lide at læse?

Som du nævner, er jeg uddannet trommeslager fra det Rytmiske Konsevatorium. Jeg blev ansat til at lave manga, fordi jeg havde oversat tegnefilm (deriblandt en del anime) til dubbing i en årrække. Et dubbing-manus ligner til forveksling et tegneseriemanus: den direkte tale og den måde man med få sproglige midler tegner figurer på – og mange af filmene var til den samme målgruppe, som den vi laver manga til. Det blev min indgangsvinkel til forlagsverdenen. Hvad angår mine egen læsning kan jeg sige, at jeg slugte alle de tegneserier, jeg kunne få fingre i på min barn- og ungdoms biblioteker. Men jeg må indrømme, at jeg slap tegneserierne til fordel for anden litteratur, da jeg blev voksen, således som det sker for mange. Det har dog været meget nemt at genfinde glæden ved tegneserier, efter jeg blev ansat på Carlsen, fordi jeg jo hurtigt opdagede, at der stadig laves så utrolig mange spændende ting både for børn og voksne. Så jeg læser masser af tegneserier i min fritid. Mest graphic novels-agtige ting, men det bliver også stadig til bøger med kun bogstaver en gang imellem.

Hov, der er faktisk et spørgsmål til, som jeg har hørt flere stille:
Er “Johnnie McCoy” virkelig dit rigtige navn?

Jo, den er god nok …

–––
Foto: Steffen P. Maarup

0 Responses to “Tegneseriemarkedet: Det nye Carlsen”


Comments are currently closed.