Komiks.dk 2008 — Et blik tilbage, og frem

faraos_booth_slv.jpg
Den tredje Komiks.dk, afholdt forrige weekend, var på snart sagt alle niveauer den bedste hidtil. Kvaliteten og bredden i programmet og løftet i professionalisme fra arrangørgruppens og de frivilliges side var med til yderligere at konsolidere festivalen centralt i den danske tegneseriekultur. Det var mit klare indtryk, at afskeden den solbeskinnede søndag eftermiddag for langt de flestes vedkommende føltes som et ”på gensyn!” Desværre er det usikkert om dette er tilfældet, da arrangørgruppen vægrer sig ved igen at stille op til den kraftanstrengelse det er at organisere sådan en festival, og da det er svært at se, hvem der skulle kunne overtage fra dem hvis de trækker sig.

Festivalen var ellers en succes. Formand for arrangørgruppen Mads Bluhm anslog sidste uge ca. 3.000 betalende gæster, og det kunne mærkes — især om lørdagen hvor der virkelig var fuldt. Ved åbningen var der kø hele vejen ud af Vanløse Kulturhus og ned til Metrostationen, og køen fortsatte i øvrigt et godt stykke af dagen til Don Rosas signeringsbord, indtil festivalpersonalet snarrådigt fremkom med et nummersystem, der gav folk rum til at bevæge sig rundt på resten af området, mens de ventede på en signatur fra festivalens ubestridte hovedgæst.

rosa_slv.jpg
Programmet var bredt og velsammensat og langt de fleste workshops, paneler og interviews var velbesøgte, på trods af at den såkaldte ”kultursal”, hvor mange af de mindre arrangementer afholdtes, var et ulideligt varmt og indelukket bekendtskab og cafeen, hvor de større paneler og interviews fandt sted, et støjende, forstyrrende ditto. Generelt fungerede Vanløse Kulturhus ellers OK, selvom det føltes mere indelukket end Kedelhallen i Valby, hvor de tidligere festivaler blev holdt. At det fungerede skyldtes især det store terrasseområde, hvor man kunne slappe af i det gode vejr, når det blev for presset indendørs. Historien havde imidlertid nok været en helt anden, hvis vejret havde været dårligt, så det er klart at løsningen ikke er optimal på længere sigt.

Gæstelisten har vi omtalt før her på sitet, og vi mener fortsat at den — trods imponerende omfang og bredde – lider af en vis mangel på hensigt. Der var lidt blandede bolcher, med for mange navne der hverken er fugl eller fisk, over den. Ikke desto mindre var det godt at se, hvor mange mennesker veteraner som føromtalte marathonsignatør Don Rosa (alias Stålanden) og Linda og Valentin-makkerparret Pierre Christin og Jean-Claude Mézières tiltrak, på trods af at første har trukket sig tilbage som serietegner og sidstnævnte længe har lidt af alvorlige mangler på den kreative konto. Og det var fantastisk, at det var lykkes arrangørerne i sidste øjeblik at sikre sig hele tre japanske mangakaer; Kouhei og Tsugumi Nishino samt Nao Yazawa. Det var mit indtryk, at deres tilstedeværelse betød en væsentlig forøgelse af det yngre publikum, det er så vigtigt at få i tale på en sådan festival, og vi kan kun håbe på at vi i fremtiden vil se flere ambassadører fra den japanske tegneserietradition på dansk grund.

Dertil kom, at det hele som sagt var markant mere professionelt afviklet end de forrige omgange, både før og under festivalen. Kommunikationen med arrangørgruppen fungerede upåklageligt, og hvad der var af småsvipsere i kampens hede var ikke værre end det ikke er værd at skrive om. Dertil kommer, at kontakten til pressen i år var på et helt andet niveau end de forrige omgange — dækningen i dagbladene, i radio og på TV, både før og efter festivalen var ganske enkelt imponerende. Hvem havde troet, at tegneserier i den grad ville klare cuttet som nyhedsstof efter de mange magre år gennem 90erne og indtil for ganske nyligt?

christin_mezieres_slv.jpg
Det lader til, at denne opfattelse deles af langt de fleste jeg har talt med om festivalen, men som det fremgår andetsteds har der været en vis kritik af håndteringen af visse af de internationale gæster. Det er svært som udenforstående at vurdere præcis, hvor meget hold der er i denne kritik, men det var åbenbart for denne skribent at flere af de internationale gæster stod og flagrede alene under VIP-åbningsarrangementet fredag aften. En anden gang vil det være på sin plads med specielt designerede oppassere til enkelte inviterede, så de aldrig føler sig udenfor i den lille og ganske indforståede kreds, den danske tegneseriebranche åbenlyst er.

Når det er sagt, forekommer kritikken som Capezzone fremfører den som noget af en storm i et glas vand. Principielt har han ret: det er helt afgørende, at de inviterede føler sig velkomne og generøst og godt behandlede fra start til slut. Ellers kommer de ikke igen, og det gør deres kolleger heller ikke. Så vidt jeg har kunnet vurdere, var langt de fleste af gæsterne imidlertid tilfredse og størstedelen af de problemer Capezzone peger på blev tilsyneladende ikke forelagt arrangørerne under festivalen, hvilket gjorde det svært form dem at gøre noget ved dem. Dertil kommer, at den måde kritikken er blevet fremført offentligt, uden forudgående henvendelse til arrangørerne, er problematisk og helt givet har skabt en dårligere stemning blandt de implicerede end de småproblemer, der er stridens årsag, burde.

Det er symptomatisk, at de fleste de problemer Capezzone har fremhævet lader til at være opstået i forbindelse med gæster inviteret af andre aktører end Komiks.dk selv. Dette er et resultat af den på papiret udmærkede model festivalen i år havde gjort til en del at sit grundkoncept, hvor en del af gæstelisten var foranstaltet af andre. Udover de kommunikationsproblemer der tydeligvis har været årsag til, at visse af disse gæster har haft en mindre end optimal oplevelse, er denne model kilde til et mere fundamentalt problem for festivalen — den har en tendens til at udvande dens profil.

busiek_slv.jpg
Det er som bekendt svært at sige nej til ting man får gratis, men der kan snildt argumenteres for at f. eks. Egmonts gæster — Achdé, en fatalt bagstræberisk klontegner på en i Danmark for længst irrelevant albumserie, Byron Erickson, en funktionær, der har lavet lidt venstrehåndsarbejde som forfatter på nogle dybt forglemmelige andeserier, og Giorgio Cavazzano, en ferm men ganske anonym Jumbobogstegner — reelt ikke bidrager med ret meget til en festival, der gerne skulle tegne et nutidigt billede af det danske tegneserieland, og måske endda pege fremad.

Det samme kan i høj grad siges om den helt overflødige og tydeligvis primadonnaagtige Dany, der var i Danmark i anden sammenhæng og nærmest blev påtvunget festivalen, hvor han sad og krævede at komme på TV, samt den flinke men ikke specielt markante Star Wars-tegner Doug Wheatley, som var bekostet af det Danske Star Wars-selskab. OK, kanske at især Cavazzano og Wheatley rent faktisk kan have tiltrukket gæster indenfor deres specielle områder, men for mange gæster af deres slags underminerer festivalens ambitioner om at være både nutidig og kvalitetsbevidst, vel at mærke uden at skaffe ret mange ekstra betalende gæster gennem døren. Man skulle mene, at pengene kunne bruges bedre. I fremtiden ville det derfor være hensigtsmæssigt med større lydhørhed festival og samarbejdspartnere imellem, således at gæstelisten blev mere seriøs, sammenhængende og samtidig indbringende for alle parter.

Hvilket bringer os til samarbejdet mellem festivalen og resten af branchen. Her er der meget der kan gøres bedre, og det er nok først og fremmest på dette område at nøglen til udviklingen, ikke bare af en større og bedre festival, men af en festival overhovedet, skal findes. Lige nu vil festivalformand Mads Bluhm nødigt love, at der kommer en Komiks.dk til, og selvom man kan håbe at han skifter mening i takt med at det hårde arbejde kommer på afstand og anerkendelsen og de gode minder trænger sig på, er det klart at opbakning fra resten af branchen er essentiel.

fantask_slv.jpg
Det gælder først og fremmest forlagene, som kan bidrage på mange måder, ikke bare med særskilt inviterede internationale gæster, men også med sponsorater af forskellig art, en professionelt udseende stand, deltagelse i programmet, osv. Flere af dem var involveret i år og det var glimrende at se, men det kan gøres bedre. Carlsen har det seneste år ligget underdrejet pga. fusionen med Egmont og frasalget af deres tegneserielinie til Cobolt, men de var alligevel påfaldende anonyme på festivalen. Hvorfor betalte de f. eks. ikke for David B.s besøg og hvorfor sørgede Cobolt — der nu har rettighederne — ikke på en eller anden måde for, at der var eksemplarer af hans Det Store onde til salg? (Det var i øvrigt et udbredt problem på festivalen, at der ikke var blevet gjort en indsats for at flere af de internationale gæsters værker var til salg, eller i det mindste gennemsyn). Man må håbe, at både Carlsen og Cobolt nu, hvor der er kommet orden på tingene internt, vil gøre sig mere umage for at støtte festivalen i fremtiden.

Efter deres dybt pinlige dropout i 2006 var det fint at se Egmont Serieforlaget tilbage på banen i år, men som allerede nævnt kan man ikke just beskylde deres program for at have været specielt fremadskuende eller interessant. Hvad om de i stedet havde brugt pengene på at betale rejse og ophold for Don Rosa? Eller for superhelteforfatteren Kurt Busiek, som ganske vist opererer i et ligeså hårdkogt nostalgifelt som Achdé og Cavazzano, men i det mindste har en markant stemme på sit område og i øvrigt skriver Superman, der i år fylder 70 — noget Manden af Ståls danske forlag således kunne have markeret? Man kunne måske endda forestille sig, at forlaget kunne havde inviteret så markante skikkelser indenfor tidens tegneserier som Joann Sfar (Rabbinerens kat) eller Emmanuel Guibert (Fotografen), af hvem de qua deres norske afdeling de seneste år har udgivet hovedværker på dansk.

Man kan sige det samme og flere af de andre forlag og butikker. Hvad kom f. eks. G Floy Studio med, andet end deres tegneserier? Hvad leverede Pegasus andet end de sædvanlige kasser med gamle serier til salg til overpriser? Og hvad med de ellers så trofaste græsrodsstøtter i Fantask – hvad fanden var det for en bumset stand de diskede op med? Osv. I den forbindelse er det ikke underligt, at Faraos Cigarer fortsat er festivalens væsentligste samarbejdspartner. Man kan sige hvad man vil om deres noget bedagede forestilling om kvalitetstegneserier og om relevansen af gæsterne Alessandro Barbucci og Barbara Canepa og deres dekadente T&A-serie forklædt som katolsk drama Sky Doll, og til dels også deres mere energiske arbejde på pigebladet W.I.T.C.H., men Cigarfolkene har fra starten været dybt engageret i festivalen og fremstår med et eksempel som deres kolleger kunne lære noget af. Udover særskilt inviterede gæster i 2006 og 2008, er de hver gang mødt op med en stor, professionelt udseende stand og har bidraget betydeligt i form af sponsorater og andre tiltag på selve festivalen.

Jeg kunne blive ved, men pointen skulle være klar: En professionel eller inspirerende tilstedeværelse på festivalen er med til at højne ikke blot udstillerens egen, men hele arrangementets fremtoning i publikums øjne. Hvis man vil noget seriøst med dansk tegneseriekultur, er det her en eminent mulighed for at markere sit ståsted. En unik chance som vi, trods stor succes, er i fare for miste.

japan_komiks_slv.jpg
Læs også: “Komiks.dk 2008 — Reaktioner fra branchen” & “Re: Danmark hægtet af III: Komiks.dk”. Rackhams reportager fra Komiks.dk 2004 og 2006. Metabunkerens billeder fra Komiks.dk 2008. Billeder af salen, med Faraos Cigarers butik, af Don Rosa, af Christin & Mézières, af Fredrik Strömberg der interviewer Kurt Busiek i cafeen, af Morten Søndergård & Søren Pedersen i Fantasks stand og af T. Thorhauge med tolk Adrian Pallis, der interviewer Tsugumi & Kouhei Nishino, taget af T. Thorhauge, Andreas Gregersen og Matthias Wivel.

0 Responses to “Komiks.dk 2008 — Et blik tilbage, og frem”


Comments are currently closed.