Metabunkeren er kommet i besiddelse af en intern email, i hvilken Lindhardt & Ringhofs øverste chef Anette Wad oplyser, at Carlsens forlagschef Jens Trasborg har opsagt sin stilling, og at Trasborg som følge af opsigelsen har sidste arbejdsdag i dag, d. 26. maj. I meddelelsen oplyses det endvidere, at Trasborg fremover skal være ansvarlig for forlaget Modtryks børnebøger, og at han i øvrigt tager de to Carlsen-redaktører Heidi Brun og Jonas Holm Hansen med sig.
Som Metabunkerens læsere måske erindrer, resulterede Egmonts opkøb af Bonniers forlagsdivision for et par år siden i en langvarig og opslidende undersøgelse af monopolforholdene, som endte med at EU-kommissionen beordrede Egmont til at frasælge Carlsens tegneserieudgivelser (dog med manga som en dybt mærkværdig undtagelse, siden Egmont som bekendt netop har monopol på japanske tegneserier i Danmark), hvilket resulterede i forlaget Cobolt, der med Kurt Damgaard og Carsten Søndergaard ved roret viderefører Carlsens tegneserieudgivelser, mens Carlsen-redaktør Johnnie McCoy simultant (og prisværdigt) har opstartet en ny tegneserieproduktion i Carlsen-regi.
Metabunkeren er ikke nærmere informeret om Trasborg & co’s bevæggrunde, men vi holder os ikke for gode til at videregive vedholdende rygter om at Egmonts opkøb af Bonnier har været en særdeles frustrerende proces for Carlsen.
Her i Bunkeren ønsker vi Trasborg, Brun og Holm Hansen tillykke med de nye udfordringer, som vi glæder os til at høre mere om, ligesom vi sender de bedste ønsker til Carlsens tilbageblivende stab. Vi håber kun at Carlsen kommer ordentligt på fode igen.
Det er kedeligt at se de ting, der sker hos Egmont. Siden opkøbet har der været både fyringer og opsigelser på Serieforlagets og Carlsens redaktioner. Voksentegneserierne i Danmark skal såmænd nok klare sig – der er adskillige andre forlag, der udgiver til det marked – men jeg er oprigtigt nervøs for børnetegneserierne.
Serieforlaget udgiver en stribe hæfter til kiosker og abonnenter, men vil der fx om et år være nok ‘titler med ryg’ til at oppebære et marked for børnene?
På Bogmarkedet er nyheden officiel og med udtalelse fra JT:
http://www.bogmarkedet.dk/sw14415.asp#516_9536
Jeg kan se at du ovre i dit forum formulerer det lidt anderledes:
“Jeg læste det på
http://www.bogmarkedet.dk/sw14415.asp#516_9536
omkring tirsdag middag, adskillige timer inden nyheden blev “lækket” på metabunkeren.”
Mærkeligt, for vores nyhed er timestampet 12:41 og vi checkede begge to Bogmarkedet inden vi lagde den op, og der var deres nyhed ikke kommet på endnu. Kanske den blev lagt op nogenlunde samtidig. Vi var ikke sikre på, om det var en officiel nyhed endnu, så derfor den indledende manøvre.
Hvor er Seriejournalens nyhed Frank? Jeg troede at “Seriejournalens hovedmission er at give en grundig orientering om det danske tegneseriemarked”
Bogmarkedet annoncerede deres nyhed kl. 13:00.
Stop, ikke fronte Frank. Han har travlt med at tælle siderne i ‘Kom hjem’, og så kan man godt kløjes lidt i tidspunkterne, hihi…
Nemlig.