Line Hoven og Arne Bellstorf til Komiks.dk

hoven.jpg
Den danske tegneseriefestival Komiks.dk, der finder sted i Øksnehallen, København, 21-23 maj, 2010, annoncerer nu endnu en håndfuld udelandske gæster, deriblandt to af Tysklands mest interessante yngre tegnere, Line Hoven og Arne Bellstorf. Førstnævnte er nok bedst kendt for graphic novel-debuten Liebe schacht weg, et subtilt og rørende erindringsbillede af hendes familie fra krigen og frem, mens Bellstorf, der i 2006 udgav den bemærkelsesværdigt underspillede, knugende ungdomsfortælling Acht, Neun, Zehn, efterhånden har en række serier på bagen og bl.a. bidrager til kvalitetsavisen Der Tagespiegel. Festivalen gæstes desuden af den svenske mangategner Åse Ekström.

Pressemeddelelse her.

0 Responses to “Line Hoven og Arne Bellstorf til Komiks.dk”


Comments are currently closed.