Mazzucchelli i Supersnak


Så gæster jeg for anden omgang i træk Kim og Mortens fantastiske Supersnak-podcast — denne gang for at tale om David Mazzucchellis karriere og arbejde. Det sker som forberedelse til deres adventskalender, som bliver med fokus på de fire numre af Batman Year One af Mazzucchelli og Frank Miller og Richmond Lewis og som my man Thorhauge kyndigt vil berige. The Age of Crossovers is here!

Nå, men det er blevet til en grundig snak om Mazzucchelli og alt fra hans tidligeste fill-inMaster of Kung Fu over mesterværket Daredevil: Born Again med Miller og, især, det arbejde han har lavet siden han forlod den amerikanske superheltebranche: Rubber Blanket, City of Glass, “Rates of Exchange” og Asterios Polyp! Vi nåede ikke hans forskellige mindre antologiserier og Kim skar heldigvis også en del af min plapren om især Rubber Blanket fra. Jeg kunne ikke styre mig, så beklager på forhånd!

Lyt her og læs mere på Nummer 9. Og når du har gjort det, så check mine essays lige her på Bunkeren om mesterværket “Big Man” og dens mulige forbindelse til Alex Toth og Bill DuBays “Daddy and the Pie” (featuring kommentar fra Mazzucchellig selv!), samt en mere grundig udgave af den udlægning af Asterios Polyp, jeg også fører til torvs i podcastet og yderligere kommentarer i en rundbordssamtale om værket på hedengangne Hooded Utilitarian.

0 Responses to “Mazzucchelli i Supersnak”


Comments are currently closed.