Under Byen, Vega, København – 27/9-07

Det er svært at karakterisere Under Byen som et rockband i ordets traditionelle forstand. Deres musik, tekster, instrumentering, ja hele deres opstilling på scenen, er vel nærmere at betragte som en helhed der, når det fungerer, vitterlig slår gulvet væk under publikum. Man suges direkte ned i en underverden af lyd, hvor tekst og musik smelter sammen og byder på drømme og mareridt, og virker ved at lade en hel del være op til lytteren.

På scenen tager Under Byen opstilling med forsanger Henriette Sennenvaldt placeret længst tilbage og trommeslager og strygere i front. Nogenlunde så langt fra rock’n roll som man kan komme, men det skaber plads til at publikum kan opleve det centrale, nemlig musikken. Sådan er Under Byen når det virker, som det eksempelvis gjorde da jeg så dem på Roskilde Festival i 2006, hvor jorden forsvandt under mine fødder og Under Byen gav en af de oplevelser hvor tid og sted simpelthen hører op med at eksistere – og det i øvrigt uden andre stimulanser end fire dages mangel på søvn. I aftes blev det en lidt blandet landhandel, som dog desværre aldrig nåede længere end til at fjerne nogle af guldbrædderne så man kunne se ned i dybet, vi nåede aldrig for alvor derned.

Det siger sig selv, at et otte mand stort orkester kræver musikere der er i stand til at finde melodien sammen, og man er ikke i tvivl om at bandet kan sin musikalske ABC. Der hvor filmen knækkede over flere gange var nærmere i skiftene, der ofte blev lige en tand for abrupte og brød helheden i musikken. Under Byen mestrer ellers den svære kunst at bygge et nummer op, fra en lille drypvis melodi til en enorm voldsom flodbølge, men her til aften gik den altså i fløjten indtil flere gange. Vi oplevede desværre alt for få at de rutscheture fra bølgetop til bølgedal, og tilbage igen, som Under Byen, både i kraft af sin sammensætning og sit koncept, er så ovenud i stand til at levere.

Det kan synes absurd at begynde at skille de enkelte musikere ud i et band som i den grad insisterer på at være en enhed. Alligevel er det svært at lade være, og måske ligger en del af aftenens blandede oplevelse her. Henriette Sennenvaldts vokal er skiftevis hviskende, syngende og råbende, og inderligheden i hendes aflevering af sine tekster er ikke til at tage fejl af. Dog syntes hendes stemme flere gange at lukke sig om sig selv, det virkede som om den forsvandt ind i eget univers, og det var synd, især fordi den vitterlig har så mange ting at byde på. På den anden side, hvis vokalen til tider syntes at forsvinde ind i musikken, så har Under Byen i Stine Sørensen en trommeslager der formår at lægge et bundsolidt fundament, og på samme tid levere en enorm mængde af finesser der konstant understreger og bidrager til musikken. Det er helt rart at opleve et band hvor sanger og trommeslager, der normalt synes at have deres plads i et til tider meget rigidt hierarki, ikke sjældent betinget af størrelsen på den enkeltes ego, indgår på mere eller mindre fuldstændig lige fod i det samlede lydbillede.

Under Byen byder, når det går godt, på en musikalsk oplevelse der uden hverken at over- eller underdrive bedst kan karakteriseres som anderledes. Få andre bands tør i samme grad bygge et lydbillede op, der lader lytteren drage med på en rejse som i lige så høj grad handler om hvad han eller hun vil have ud af sin oplevelse. I aftes gik det desværre ikke helt så godt, og resultatet var at man ofte stod og blev lidt skuffet fordi billedet flød ud, farverne skar for meget i forhold til hinanden og helheden aldrig rigtig nåede ud til publikum. Selvom vi stadig fik en række glimt af hvad der sker på de bedre dage, og det serveret af et band der ikke er bange for at bryde med stort set alle rockmusikkens konventioner og lade musikken tale for sig selv. Således var navnet på gæstevokalist Michael Møller de eneste to ord der blev ytret til publikum hele aftenen, selv ikke den obligatoriske idiot der nede bagfra salen brægede ”boring!” fik svar på tiltale.

0 Responses to “Under Byen, Vega, København – 27/9-07”


Comments are currently closed.