Tag Archive for 'Charles Burns'

Charles Burns i Information


I fredags offentliggjorde Information min anmeldelse af Charles Burns’ Last Look-trilogi, som endelig er tilgængelig på dansk fra forlaget Fahrenheit. Den starter således:

Hvordan slipper vi ungdommen? Er vi dømt til at gentage vore forældres fejltagelser? Hvad er prisen for oprøret mod det, vi er blevet stukket i udsigt? Disse evige spørgsmål sættes i amerikanske Charles Burns’ Last Look-trilogi kalejdoskopisk – til tider mareridtsagtigt – i scene et sted mellem Hergés Tintin og William Burroughs’ Interzone.

Hvis du har abonnement, kan du læse hele herligheden her, og du kan under alle omstændigheder kigge forbi vores analyse af serien i Radio Rackham. Jeg synes det afsnit blev godt og vil derfor give det min meget upålidelige anbefaling.

Radio Rackham: Charles Burns’ Last Look


I seneste episode af Radioen kigger Frederik, Henry og jeg på Charles Burns’ mesterværk, den såkaldte Last Look-trilogi (2010-14), hvis tredje bind Sukkerkranie netop er kommet på dansk fra forlaget Fahrenheit. Det er, synes jeg selv, blevet et af vores bedste analytiske casts. Lyt her og læs mere på Nummer9.