Meget tyder på at Fantask er slut. I fredag i sidste uge sendte Butikkens ejer Marit Nim en besked ud til Butikkens abonnenter om, at de lukker til sommer. Det satte i den grad fællesskabet i affekt — Benjamin Herbst fra Superhelten.dk igangsatte en GoFundMe for at støtte Butikken, i håbet om at det kunne forhindre en lukning. På under 24 timer var indsamlingen oppe på en kvart million, på mindre end en uge nåede vi en halv. Marit annoncerede som reaktion, at Fantask ikke lukker, men nok stadig må flytte fra adressen Skt Pedersstræde 18, hvor Butikken har ligget siden 1971.
Det virker helt sikkert. Fantasks stiftere Rolf Bülow og Søren Pedersen ejer lokalerne, som samtidig udgør deres pension. De har siden de afhændede butikken til Marit sikret, at hun kunne køre den på gode vilkår. At Marit så i sidste uge annoncerer at hun bliver nødt til at lukke, viser tydeligt at det ikke længere kan lade sig gøre uden større forandringer. Vi håber alle på det bedste, da Fantask jo i den grad må karakteriseres som en kulturbærende institution i Danmark — og en der har betydet enormt meget for enormt mange, herunder undertegnede, som endda en overgang arbejdede der.
Selvom det ikke er overraskende, gør det ondt at se Butikken kæntre her i den digitale tidsalder, hvor det i stigende grad er blevet vanskeligt at drive fysisk boghandel. Og det bringer alle minderne frem, i hvert fald hos undertegnede, men tydeligvis også for de tusindvis andre, der har lagt deres hårdt indtjente i hvad der nok snarere er en kærlighedserklæring til Fantask og et rygstød til holdet bag, end det er en realistisk redning. Lad os se, og Godspeed til alle de involverede, før og nu. Continue reading ‘Fantask no more?’
Feed for Posts
The Week
The Week in Review
What a week. Starting with Fantask’s fortieth anniversary celebration last weekend and ending with my participation at NNCORE’s foundational meeting with a short Berlin jaunt to see the astonishing Renaissance portraits and Hokusai shows there. I hope to return a bit to the portraits (though I can’t promise anything), but just wanted to say a few words about Hokusai here.
A huge retrospective covering the artist’s eighty-plus year career, the show really brought home just how prodigious an artist he was. He must have been drawing all the time. The kind of artist whose ambition is to understand no less than everything about the world through drawing, like Leonardo or Dürer. From the proliferating analytical notations in his manga and other instructional booklets to the elegant summaries of his brush paintings, his is a recording of human experience as such. Not the idea of it, and not really with an attempt to comment, but rather a continuous ambition to formulate a vision that suspends it within a order that grasps it all without reducing it to style. In a sense, what all cartooning should aspire toward.
Some links: