by matthias wivel & friends
I vores anden episode fra årets Bogforum bringer vi nu Thorhauges samtale med tre af tidens mest markante avistegnere, Maren Uthaug, Gitte Skov og Stine Spedsbjerg alias Stinestregen. Som man kan forvente med TT bag mikrofonen er det en livlig og alsidig samtale, der også runder nogle af de mere vanskelige spørgsmål det, at tegne ens samtid opstiller. Lyt her og læs mere på Nummer9.
I dagens udgave af Information kan man læse min anmeldelse af Christian Skovgaards overrumplende tegneserie Efter København, udgivet for nylig af forlaget Forlæns. Hermed et uddrag af anmeldelsen:
…Skovgaards fejende flotte arkitekturvandring gennem den faldne by, fra Vestervold ind over Dronning Louises Bro til Nørreport, Rådhuspladsen og Slotsholmen, efterfulgt af Christianshavn, Islands Brygge og til sidst DR-byen og Ørestad. Han er uddannet grafiker og billedfortæller, men har i mange år arbejdet med arkitektur, blandt andet som modelbygger. Denne baggrund fremstår klart af de skarpt stiliserede gengivelser af byens topografi, gennem hvilke diagonale snit opdeler før og efter katastrofen.
Billederne er tegnet som vektorgrafik og trykt i to pantonefarver, henholdsvis blågrøn og rød samt, når de blandes, en sortviolet tredjefarve. At tegne sådan er afsindigt arbejdskrævende, hvilket forklarer, at bogen har været over ti år undervejs, men det retlinede resultat forløser på bevægende vis Skovgaards kærlighedserklæring til det byggede miljø generelt og København specifikt.
Læs hele anmeldelsen her hvis abo, og lyt til det seneste afsnit af Radio Rackham, om vores sommerlæsning, i hvilket vi også diskuterer bogen.
I ugens bogtillæg til Information, der kommer på tryk fredag, kan man læse min anmeldelse af Anna Rakhmanko og Mikkel Sommers Hinterhof – mit liv som dominatrix. Det er en dokumentarisk tegneserie, udformet som enetale fra Dasa Hink, der arbejder som sexarbejder i Berlin.
Rakhmanko har redigeret i hendes beskrivelser af liv og erfaringer mens Sommer har tilføjet det hele en tableau-agtig, poetisk billeside. Det er et vellykket og meget varmt portræt og samtidig er kærkomment indlæg i debatten om sexarbejde. Men også et arbejde med visse begrænsninger. Hermed to uddrag om Sommers billedside:
Sommer ved, at det ikke går an blot at illustrere det fortalte, så i Hinterhof benytter han sig af tematiske eller poetiske samstillinger, som understreger den kreativitet, der er så central for Hink, og så det menneskelige nærvær, hun sætter så højt: ligesom med den klient, der er meget optaget af ekstreme kidnapningsscenarier, men som hun finder ind til ved simpel, generøs kropskontakt, »nogle gange skal der ikke så meget til for at være effektiv« Sommer visualiserer det i forestillede, meget tætte og derfor næsten abstrakte nærbilleder sat i rødt.
Han tegner løst og suggestivt og lægger douce farver i spektret gråt-lilla-pink i digital imitation af akvarel. Hans distance til stoffet er nærmest blufærdig, hvilket til en vis grad bekræfter Hinks beskrivelse af de sociale normer, der hæmmer vores seksuelle udfoldelse. En interessant spænding, men også en, der modarbejder budskabet.
Læs anmeldelsen online her (€€) eller køb avisen på fredag.
Så er min anmeldelse af Abel Lanzac (alias Antonin Baudry) og Christophe Blains nøgleromantiske komedie Javel, Hr udenrigsminister, eller som den hedder på originalsproget, Quai d’Orsay, offentliggjort i Information. Hermed et uddrag med fejl rettet:
Javel, hr. udenrigsminister er således en nøgleroman, der løfter sløret for den hektiske hverdag i og omkring Quai d’Orsay i Paris, hvor det franske udenrigsministerium holder til, samt blandt andet Kreml og selvfølgelig FN-bygningen i New York. Baudrys stand-in er en mandlig udgave af den klassisk franske ingenue, med permanente skægstubbe og ustrøget skjorte, og en gnistrende smuk kæreste hjemme i sengen, som langsomt, men også meget stille, glider ud af hans liv. Selvromantiseringen er mistænkelig.
Læs anmeldelsen her, hvis du har abonnement. Hvis ikke, er der min kritik af serien for The Comics Journal fra dengang den vandt prisen for Bedste tegneserie i Angoulême eller vores nylige anmeldelse af tegneserien i Radio Rackham.. Javel, Hr udenrigsminister er udgivet på dansk af Forlaget Fahrenheit.
I dagens bogtillæg til Information kan man læse min anmeldelse af Frank Miller, David Mazzucchelli og Christie Scheeles klassiker Daredevil: Born Again, der for nylig blev udgivet samlet på dansk for første gang. Hermed et uddrag:
Skildringen af heltens sammenbrud er kropsnært men også metaforisk visualiseret. Kapitelåbningerne følger ham uroligt sovende, set oppefra, først i sin seng, så i et luset hotelværelse og til sidst på et leje af skraldeposer i en gyde i tiltagende fosterstilling. Man lugter sveden under hans lurvede, blå dynejakke. Da han ender i en smadret taxa på bunden af East River, suggereres vandets dunkle grums af fintmaskede rasterark under Christie Scheeles besk tonede fladefarvelægning.
Læs det hele her, hvis du har betalt penge til avisen.
I Informations bogtillæg igår skrev jeg om Rune Ryberg og hans udvikling og temperament som tegner som de kan læses af hans to seneste udgivelser West End Boy og Homunculus, lavet i samarbejde med hhv. Thomas Lagermand Lundme og Benni Bødker og Lærke Enemark. Den starter sådan her:
Rune Ryberg er et af dansk tegneseries naturtalenter og også blandt de mest disciplinerede og produktive. Han udgav intet mindre end tre længere tegneserier sidste år. Når han er bedst, emmer hans tegninger af indlevelse, men han er også typen, hvis manglende entusiasme viser sig, når stoffet ikke fænger.
Læs det hele her, hvis du har abonnement.
I’ve written a two-part obituary about Jean-Claude Mézières, the great cartoonist behind the science fiction series Valerian, om which worked with Pierre Christin and his sister Évelyne Tranlé. Find the first instalment, in Danish, in the book section of Information (warning: firewall), the second is in English and at The Comics Journal (free to read!)
I det seneste afsnit af Radio Rackham har vi inviteret en længere række gæster i studiet til en diskussion af tegneserieåret der gik, herunder tendenser og store nyhedshistorier, både fra Danmark og internationalt, men med primært fokus på gode eller på anden måde markante tegneserier!
Felix Rothstein og Erik Barkman, skribenter på hhv. Politiken og Weekendavisen, er medværter, men vi snakker også med serieskaberne Karoline Stjernfelt og Lars Kramhøft, kritikerne Ida Dybdal og Morten Tjalfe, samt forlægger og redaktør Pernille Arvedsen og vores podcast-kollega Kim Schou fra Supersnak.
Lyt her, læs mere på Nummer9 og følg Radio Rackham på Instagram, hvor vi anbefaler endnu flere tegneserier!
I dagens bogtillæg til Information kan man læse min anmeldelse af Simon Hanselmanns Krisezone, udgivet på dansk af Forlaget Forlæns. Der er, som jeg skriver i anmeldelsen tale om “et enestående dokument fra pandemiens første år”, der fremstår som et kantet og outreret indlæg i det større projekt, Hanselmann er ude i med sine serier om Megg, Mogg, Owl, Werewolf Jones og de andre. Jeg skriver endvidere:
hinsides det groteske overdrev, han ofte tangerer, skildrer han råt for usødet de hårfine nuancer, der tegner sociale relationer hos en generation, hvis identitetsdannelse er mere flydende, åben og løfterig end måske nogensinde før, men af samme grund balancerer tæt på fortabelsen.
Læs her, hvis du abonnerer og check også for min anmeldelse af Forlæns’ tidligere Hanselmann-udgivelse, Livet er en fucking fest fra 2016.
I fredags offentliggjorde Information min anmeldelse af Charles Burns’ Last Look-trilogi, som endelig er tilgængelig på dansk fra forlaget Fahrenheit. Den starter således:
Hvordan slipper vi ungdommen? Er vi dømt til at gentage vore forældres fejltagelser? Hvad er prisen for oprøret mod det, vi er blevet stukket i udsigt? Disse evige spørgsmål sættes i amerikanske Charles Burns’ Last Look-trilogi kalejdoskopisk – til tider mareridtsagtigt – i scene et sted mellem Hergés Tintin og William Burroughs’ Interzone.
Hvis du har abonnement, kan du læse hele herligheden her, og du kan under alle omstændigheder kigge forbi vores analyse af serien i Radio Rackham. Jeg synes det afsnit blev godt og vil derfor give det min meget upålidelige anbefaling.
I fredags kunne man læse min anmeldelse af Raina Telgemeiers storsælgende selvbiografiske young adult-tegneserie Kvalme (Guts på orignalsproget), for nylig udgivet på dansk af Cobolt. Her et lille uddrag:
Det er ikke smukt, men ligefremt og besnærende effektivt, og Telgemeier har fintfølende sans for de konflikter, spændinger og åbninger, der opstår mellem unge mennesker: Veninden, der pludselig er lige lovlig venskabelig over for rivalen; sorgen og uvisheden over en nært forestående flytning til et andet, ukendt kvarter; fortabelsen i at sidde og tegne serier sammen.
Kvalme er en bog, som tilstræber solidaritet med alle, der føler angst og usikkerhed, og det gør den eminent godt og underholdende. Man kan indvende, at den i modsætning til meget af den bedste børnelitteratur savner egentlig kant.
Læs anmeldelsen, læs tegneserien og hold øje med Radio Rackham, der snart bringer et dybere snit.
I dag kan man læse min anmeldelse af Sofie Riis Nors Sexmagasinet Vol. 1 i Information. Jeg er ikke særligt overbevist. Her er et uddrag:
Det drejer sig om fjerdebølgefeminisme: digitalt båren aktivisme med fokus på intersektionalitet, kønsidentitet, medie- og kapitalismekritik og sexpositivitet. Riise Nors har skabt sig et navn og en platform på Instagram med profilen @waginapineapple og samler nu i Sexmagasinet sine tanker i noget, der gerne vil være et personligt manifest, men er farligt tæt på uselvstændig virtue signalling. Det fremkalder flashbacks til halvfjerdsernes salvelsesfulde politiske kunst og agitprop.
Konceptet er en art talkshow, hvor tegneserieudgaven af Riise Nors er vært og inviterer forskellige, ofte virkelige, personligheder – instagrammeren @faux.rich, Suzanne Brøgger, Cardi B, Edgar Allan Poe, Lars von Trier – i studiet, enten for at forklare aspekter af sit feministiske verdensbillede eller for at latterliggøre dem for deres forkerte meninger.
Tegneserien kan checkes for her.
I dag kan man læse min anmeldelse af en håndfuld nye nordiske tegneserier af selvbiografisk og autofiktivt snit. Det drejer sig om Steffen Kvernelands En frivillig død, Johan Krarups Det må du selv om og Matilde Digmanns Pseudo. Alle interessante bøger, der repræsenterer bredden pt. i denne afgørende genre indenfor den internationale tegneserie. Hermed et uddrag:
Tre nye, ambitiøse nordiske tegneserier trækker på deres skaberes egne liv i skildringen af for dem skelsættende forhold, begivenheder og erfaringer, som rækker ud over det private og fordrer læserens indlevelse. Danskerne Johan Krarup og Matilde Digmann og norske Steffen Kverneland er vidt forskellige i temperament, udgangspunkt og udtryk. Set sammen markerer de ganske godt bredden i tidens selvbiografiske og autofiktive tegneserier.
Selvbiografien og afledte former har været en hjørnesten i den dramatiske udvikling i retning af større udtryks- og indholdsmæssig alsidighed, som tegneserien har gennemgået de seneste tredive år, langt før autofiktion blev et alment begreb – og før Karl Ove Knausgård, Josefine Klougart og Leonora Christina Skov. Den indlysende grund til dette er, at tegneserien for at løsrive sig fra de forholdsvis snævre spor, som den i langt overskyggende grad historisk havde udfoldet sig i – humor og eventyr, groft sagt – måtte vende sig imod virkeligheden. Og her blev det så især det selvoplevede liv, der gjorde udslaget.
Læs her (men paywall) og check i øvrigt for Radio Rackhams interview med Krarup og Digmann.
I dagens bogtillæg til Information anmelder jeg fjerde bind af Riad Sattoufs Fremtidens araber, udgivet på dansk af Cobolt — og diskuterer serien som helhed. Sådan starter jeg:
I fjerde bind af sine barndomserindringer, Fremtidens araber – om et liv mellem Frankrig og Syrien med en fransk mor og en syrisk far og to yngre brødre – beskriver Riad Sattouf et chokerende vendepunkt i sit familieliv. Det er en foreløbig kulmination i denne sjældent nærværende, stilfærdigt polemiske, storsælgende og internationalt prisbelønnede fortælling om en multikulturel opvækst, om bristede idealer og nationalismens ødelæggende kraft. En af tidens toneangivende tegneserier.
Nåja, og lyt til vores podcast om serien i Radio Rackham! (kan også findes på iTunes, Google podcasts, Spotify, Podimo).
Raphael’s Portrait of Lorenzo de’Medici
The Metabunker summarizes the problems of attribution surrounding the Raphael portrait sold at Christie’s in 2007
Interview: El-P & Aesop Rock
Click here to read our 2003 in-depth interview with two of New York’s finest.
Continuous Creation — Titian’s Nuova Natura
On Titian’s aesthetic of the unfinished and Renaissance notions of the subjective.
Bleed Runner
On Blade Runner: The Final Cut. Also, read producer Charles de Lauzirika’s comments here.
Hergé and the Order of Things
Hooded Utilitarian column on Hergé’s vision and the necessity of comics criticism that engages deep form
Bruegel, Rembrandt, Crumb and Cartooning
Extended Hooded Utilitarian piece on R. Crumb’s Genesis and the cartoon tradition.
New Yorker Cartoons: A Legacy of Mediocrity
A deadening force at the heart of the art form, smothering the field in bourgeois mediocrity
Hogarth’s Chicken Fat
An analysis of Hogarth’s rich imagery as both support and counterpoint to his storytelling
(0)
Feed for Posts
The Vision i Information
I fredagens bogtillæg til Information kunne man læse min anmeldelse af Tom King, Gabriel Hernández Walta og Jordie Bellaires Marvel-serie The Vision (2018) i den forholdsvis nyudgivne danske udgave fra Fahrenheit, oversat af Lars Kramhøft. Det er bl.a den, der har udgjort hjørnesten i tv-serien Wandavision fra 2021. Hermed en central passage, der forholder sig til seriens iscenesættelse af en androidefamilie med superkræfter som småborgere i en amerikansk forstad:
Læs anmeldelsen her, hvis du har abonnement.