Så er min anmeldelse af Abel Lanzac (alias Antonin Baudry) og Christophe Blains nøgleromantiske komedie Javel, Hr udenrigsminister, eller som den hedder på originalsproget, Quai d’Orsay, offentliggjort i Information. Hermed et uddrag med fejl rettet:
Javel, hr. udenrigsminister er således en nøgleroman, der løfter sløret for den hektiske hverdag i og omkring Quai d’Orsay i Paris, hvor det franske udenrigsministerium holder til, samt blandt andet Kreml og selvfølgelig FN-bygningen i New York. Baudrys stand-in er en mandlig udgave af den klassisk franske ingenue, med permanente skægstubbe og ustrøget skjorte, og en gnistrende smuk kæreste hjemme i sengen, som langsomt, men også meget stille, glider ud af hans liv. Selvromantiseringen er mistænkelig.
Læs anmeldelsen her, hvis du har abonnement. Hvis ikke, er der min kritik af serien for The Comics Journal fra dengang den vandt prisen for Bedste tegneserie i Angoulême eller vores nylige anmeldelse af tegneserien i Radio Rackham.. Javel, Hr udenrigsminister er udgivet på dansk af Forlaget Fahrenheit.
Hinterhof i Information
I ugens bogtillæg til Information, der kommer på tryk fredag, kan man læse min anmeldelse af Anna Rakhmanko og Mikkel Sommers Hinterhof – mit liv som dominatrix. Det er en dokumentarisk tegneserie, udformet som enetale fra Dasa Hink, der arbejder som sexarbejder i Berlin.
Rakhmanko har redigeret i hendes beskrivelser af liv og erfaringer mens Sommer har tilføjet det hele en tableau-agtig, poetisk billeside. Det er et vellykket og meget varmt portræt og samtidig er kærkomment indlæg i debatten om sexarbejde. Men også et arbejde med visse begrænsninger. Hermed to uddrag om Sommers billedside:
Læs anmeldelsen online her (€€) eller køb avisen på fredag.