
I fredagens bogtillæg til Information, og på nettet, kan man læse min anmeldelse af Cobolts to nys udgivne samlebind af de tidlige album i Jean-Michel Charlier og Jean “Moebius” Girauds westernklassiker Blueberry.
Hermed et uddrag:
Hjertet er på rette sted, men helt fri af stereotypen går Charlier og Giraud ikke – indianerne omtaler sig selv i tredje person og råber i flæng »Hooka hey!«, når de angriber. Det er i den sammenhæng interessant at opleve den unge Blueberrys fordomsfulde blik på dem: ligesom alle sine hvide frænder omtaler han dem som »røde djævle«, »feje hunde« og lignende.
Dette kan virke overraskende hos en mand, som vi forstår indrullerede sig i Unionshæren i Borgerkrigen, til trods for at han hidrørte fra Syden, fordi han ikke kunne tolerere slaveriet (i øvrigt et af de mest markante blinde punkter i serien som helhed).
Samtidig er det interessant hos en helt, der, som læsere af seriens senere album vil vide, ender med at blive indlemmet i en navajostamme. Det er imidlertid et vigtigt greb, både fordi det umiddelbart forankrer Blueberry i sin tids virkelighed og på den længere bane viser, at han er en person under udvikling.
Læs det hele her, hvis du har betalt.
The Constant Garage
The following essay was originally written for, and published in, The Comics Journal #300 in 2009, as a special instalment of my Euro-Comics column “Continental Drift”; it was subsequently published on TCJ.com, but on a particular iteration of that website which is no longer online. I therefore now reprint it here in minimally edited form, on the occasion of our recent episode of Radio Rackham on Moebius’ Hermetic Garage.
Spanning more or less exactly the life of the Journal, Moebius’ greatest invention, the Hermetic Garage, has been a constant in his creative life. A set of concepts to which he has returned intermittently through his career and which has found new life in his most recent book—an exhilarating return to form. Continue reading ‘The Constant Garage’