Feed for Postsfeature
»
Raphael’s Portrait of Lorenzo de’Medici
The Metabunker summarizes the problems of attribution surrounding the Raphael portrait sold at Christie’s in 2007
»
Interview: El-P & Aesop Rock
Click here to read our 2003 in-depth interview with two of New York’s finest.
»
Continuous Creation — Titian’s Nuova Natura
On Titian’s aesthetic of the unfinished and Renaissance notions of the subjective.
»
Bleed Runner
On Blade Runner: The Final Cut. Also, read producer Charles de Lauzirika’s comments here.
»
Hergé and the Order of Things
Hooded Utilitarian column on Hergé’s vision and the necessity of comics criticism that engages deep form
»
Bruegel, Rembrandt, Crumb and Cartooning
Extended Hooded Utilitarian piece on R. Crumb’s Genesis and the cartoon tradition.
»
New Yorker Cartoons: A Legacy of Mediocrity
A deadening force at the heart of the art form, smothering the field in bourgeois mediocrity
»
Hogarth’s Chicken Fat
An analysis of Hogarth’s rich imagery as both support and counterpoint to his storytelling
(0)
The Week
Julie Christie and Oskar Werner in François Truffaut's Fahrenheit 451 (1966)
The week in review
This week I have a Danish-context comics-related grievance I want to address, so please excuse the shift in language here. International links below!
Bogtillægget til denne uges Weekendavis skæmmes af et fejlinformeret og tendentiøst opslag. En ærgerlig plet på en ellers som regel velredigeret og seriøs publikation. Kan det overraske, at emnet for begge artikler på opslaget er tegneserierelateret?
På venstresiden får vi en kommentar til sidste uges tildeling af Kronsprinsparrets Kulturpris til tegneren Jakob Martin Strid, skrevet af Bo Bjørnvig, der tydeligvis stadig ikke er kommet sig over halvfemsernes skingre presseopgør med tressernes venstrefløj (kan læses online her). Bjørnvig pointerer det pudsige i, at folk — herunder kunstnere — bliver mere konservative med årene, mere specifikt at Strid (og Bjørn Nørgaard, og givetvis også, ad åre, dilletanterne i kunstnergruppen Surrend) fralægger sig tidligere tiders ekstreme holdninger for mere samfundsbevarende af slagsen. Der bliver minsandten også plads til en stikpille til Carsten Jensen.
Alt er, med andre ord, ved det gamle. Continue reading ‘The Week’