I fredagens bogtillæg til Information, og på nettet, kan man læse min anmeldelse af Cobolts to nys udgivne samlebind af de tidlige album i Jean-Michel Charlier og Jean “Moebius” Girauds westernklassiker Blueberry.
Hermed et uddrag:
Hjertet er på rette sted, men helt fri af stereotypen går Charlier og Giraud ikke – indianerne omtaler sig selv i tredje person og råber i flæng »Hooka hey!«, når de angriber. Det er i den sammenhæng interessant at opleve den unge Blueberrys fordomsfulde blik på dem: ligesom alle sine hvide frænder omtaler han dem som »røde djævle«, »feje hunde« og lignende.
Dette kan virke overraskende hos en mand, som vi forstår indrullerede sig i Unionshæren i Borgerkrigen, til trods for at han hidrørte fra Syden, fordi han ikke kunne tolerere slaveriet (i øvrigt et af de mest markante blinde punkter i serien som helhed).
Samtidig er det interessant hos en helt, der, som læsere af seriens senere album vil vide, ender med at blive indlemmet i en navajostamme. Det er imidlertid et vigtigt greb, både fordi det umiddelbart forankrer Blueberry i sin tids virkelighed og på den længere bane viser, at han er en person under udvikling.
Læs det hele her, hvis du har betalt.
Feed for Posts
Moebius at Hooded Utilitarian
Earlier today I posted an appreciation of the late Moebius’ last great work, Le Chasseur déprime, over at Hooded Utilitarian. Reading that book in the light of his illness and death suddenly seemed to make a lot of sense. It is among his most profound, questioning works — a fitting artistic testament from somebody who changed our way of seeing. Go check it out.