Tag Archive for 'Morten Dürr'

Ivalu i Information

Published on 06. 09. 2019 in comics and cartooning, commentary and criticism, current affairs and hype & linkage. Closed Tags: , , .


I ugens bogtillæg til Information kan man læse min anmeldelse af Morten Dürr og Lars Hornemanns Ivalu, en ungdomstegneserie om incest i Grønland.

Et uddrag:

Morten Dürr og Lars Hornemans seneste tegneserie Ivalu handler om incest og børnemishandling. Den er henvendt til yngre læsere, som designet til klassesæt, med ambition om italesættelse af et vanskeligt, tabuiseret emne uden at blive didaktisk. Formatet er ordknapt, indre monolog og luftige opslag, som med deres flydende penselføring og svale farvelægning formidler handlingen på baggrund af det grønlandske landskab, i hvilket den udspiller sig. Det er tydeligt, at Horneman har været på studierejse der og har samlet sig stærke indtryk.

Hele anmldelsen her (men penge).

Flygtningekrisen i danske tegneserier

Published on 14. 05. 2017 in comics and cartooning, commentary and criticism and hype & linkage. Closed Tags: , , , , , , , .

Fra Lars Hornemans bidrag til Uledsaget


Information har endelig trykt en anmeldelse jeg skrev for flere måneder siden, om hvorledes flygtningekrisen og immigrationsspørgsmål mere generelt er begyndt at vise sig, rent tematisk, i danske tegneserier, her konkret antologien Uledsaget, der rummer bidrag af Lars Horneman, Tom Kristensen, Adam O., Halfdan Pisket, Karoline Stjernfelt, baseret på fem uledsagede flygtningedrenges historier; Morten Dürr og Lars Hornemans ungdomsserie Zenobia, der fortæller historien om en druknende flygtningepige; og ikke mindst Johan F. Krarups verité-fiktion Styrelsen, om en blød mands forfald til korruption som sagsbehandler i Udlæningenstyrelsen. Anmeldelsen kan læses her (advarsel: paywall den første måneds tid) og her er et uddrag (om Styrelsen):

Den bløde mand, Laursen, inkarnerer en dansk kultur, hvor tilliden til medmennesket er høj og korruption en sjældenhed. Hans manglende evne til at sige fra udstiller systemets sårbarhed overfor pragmatisk udnyttelse, mens hans patetisk morsomt skildrede moralske kvababbelser antyder styrken i det anstændighedens imperativ, han trods alt lever under. Krarups tegninger er en anelse skematiske og bliver over så mange sider monotone, men at han forstår nuancens kunst ses i bogens sidste billede af Laursen.