Tag Archive for 'satire'

Radio Rackham: Frækhedens evangelium


I denne episode af Radio Rackham snakker Frederik, Thomas og jeg med Dennis Meyhoff Brink om religionssatirens europæiske historie. Dennis forsvarede sin PhD om emnet ved IKK på Københavns Universitet i efteråret men har længe markeret sig som uhyre velartikuleret specialist på området. Som det naturligt følger med seriøst historisk arbejde, beriger hans indsigter forståelsen af vor tids debatter om religionskritik, ytringsfrihed, Muhammedtegninger, cancel culture og meget andet. Lyt og læs mere på Nummer9.

Gitte Skov i Informeren


I dagens bogtillæg til Information kan man læse min anmeldelse af Gitte Skovs Men er det sjovt? (dog bag betalingsmur). Det er det, fordi Skov er en eminent humortegner, og det er også oplysende, fordi det giver så godt et indblik i de problemer, dagens satiretegner/humorist står overfor i forhold til identitespolitiske spørgsmål og såkaldt woke-kultur. Bogen er udgivet af Cobolt.