tilbage til forsiden


skriv til Rackham
Leder
Nyheder
om Rackham
Butik
Postliste
Kontakt
Links
Tema
Artikelbase
Interviews
Essays
Anmeldelser
Dokumentation
Nekrologer
Debat
Forum

DEN VEJ TUSCHERNE TEGNER
Terkel Risbjergs Lillesøster
Af Matthias Wivel


En kvinde, Laura, forsvinder. En behandsket mand uden hænder – Sam, hendes kæreste – agerer privatdetektiv og forsøger at opspore hende. Hun arbejdede hos den slibrige alfons, ’Den fede’, med et eller andet udefinerbart, men sandsynligvis ubehageligt. Sam allierer sig med Den fedes sekretær, Susanne, der har nogle små horn i panden og er i besiddelse af nogle tuscher, der tegner fremtiden på kommando. Lauras flyvske og naive lillesøster, Søs, fra hvis ryg der på det sidste er vokset, englevinger blander sig i ligningen. Mens hun som en anden Ikaros flyver mod solen, finder Sam og Susanne Den fede i en flisebelagt kælder i færd med et eller andet unævneligt. Der vokser små træer fra hans nøgne ryg. Søstrenes far blander sig, men skifter i sin ophidselse form til et hajmenneske, han bliver skudt og fra hans bryst kravler et hundeagtigt væsen, der hurtigt udvikler en ødipal tilknytning til Susanne. Søs flyver for højt og styrter derfor ned fra himlen og alt springer i luften. Forvirret? Vi er kun halvvejs inde i Terkel Risbjergs debutalbum, Lillesøster

 

Som det nok fremgår, giver historien umiddelbart ikke ret megen mening. Den er en knopskydende odditets-odysse gennem et surrealistisk København og ditto Sverige. Handlingen er imidlertid ikke så svær at følge som det kunne synes på ovenstående forsøg på et handlingsreferat. Den løber lige ud ad landevejen. I det hele taget blandes det mondæne med det absurde på en selvfølgelig vis, der er på en og samme tid fortællingens styrke og svaghed. Den sære stemning anfægter, men man er stedse i tvivl om den har andet formål en netop at være sær. En række symbolske forløb og motiver optræder og antyder derved en dybereliggende dagsorden, men det bliver ved antydningen. I sine svageste øjeblikke er serien både klodset og lidt studentikos, men i sine bedste formår den at fremmane en urovækkende stemning à la den, man oplever i David Lynchs film Blue Velvet og Lost Highway eller Daniel Clowes’ kongeniale serie Like a Velvet Glove Cast in Iron. Til fælles med disse har den ligeledes fremmedgørelsen som virkemiddel, hvilket er med til at skabe dens stemning, men også gør personerne kropumulige at identificere sig med. 

 

Risbjergs streg er langt fra færdig; den er stiv og akavet og minder mest af alt om den slags illustrationer, man kender fra diverse teenage-pigeblade, tilført et skvæt Alex Varenne. Dette bevirker imidlertid, at serien bliver endnu underligere og understøtter således konceptet – jo længere man kommer ind i serien, jo mere synes stregen at forstærke fortællingen. Værre er imidlertid Risbjergs valg af en meget grov og helt ensartet computerrasterering som staffage, der godt nok gør hele endnu mere besynderligt, men også forfladiger og forvirrer billederne unødigt. Alle disse forbehold til trods, er der tale om en overordentlig imponerende debut, der ikke ligner noget, man før har set på dansk. Risbjerg ligger inde med noget og han virker som om han er ude i et personligt ærinde. Lillesøster er en modig serie. Hvis jeg havde Susannes tuscher, ville jeg prompte bede dem om at tegne "Storebror".

 

Lillesøster. 2001. København: Fahrenheit.


[2001]



klik på billedet for at se det i en større version
De fortyllede tuscher, der viser fremtiden.


læs også:
Tema: Danske serier

relaterede links:
Terkel Risbjerg
Fahrenheit

 

tilbage til Anmeldelser


© 2005 Rackham. All rights reserved. The illustrations and text are © 2005 the respective artists and authors. All rights reserved.