|
Thorfinn T. Karlson og
Onkel Ftatah, protagonister hos hhv. Claus og Jesper - "Los Bros
Deleuran" - i de glade 70ere, slog i 1979 pjalterne sammen på
Informations sider og leverede den måske største gang ramasjang,
dansk seriehistorie har set. Under dæknavnene Pirelli & Firestone,
pga. af trusler om sagsanlæg erstattet med "Schiønning & Arve"
og "Continental & Goodyear", efterforsker, eller rettere udforsker,
de to amatørdetektiver verden omkring sig og udsættes for de mest
sælsomme vrøvleeventyr. De tre albums brødrene producerede, Pirelli
& Firestone, samt Occidentens Lys, del 1 & 2, foreligger
nu i en samlet, indbunden udgave fra Politisk Revy, og de tåler
bestemt en genlæsning. Eller ti.
Blandt Deleuran-kendere
anses serien for et af de mindre kapitler i Claus' karriere, hvilket
forstås, når den sammenholdes med de mere helstøbte, mesterlige,
albums, han skabte på egen hånd. Ikke desto mindre rummer serien
en ufattelig idérigdom og emmer af en sjældent smittende veloplagthed,
der er anderledes rå og frisk end den, man ser i de andre arbejder.
Dette skyldes givetvis den improvisatoriske fremgangsmåde, brødrene
benyttede sig af i udfærdigelsen af serien; den ene tegnede nogle
sider, hvorefter han sendte dem til rentegning og udfyldning hos
den anden, der igen tilføjede nogle nye, som han så sendte tilbage.
Resultatet er, især for første albums vedkommende, en pragtfuldt
knopskydende handling, der giver sig god tid til digressioner
og sidespring, som ikke tjener et direkte formål i forhold til
handlingen, men i stedet tilføjer det hele den poesi og varme,
der gør at det lever.
Første album er det klart
mest veloplagte og helt tydeligt det, hvor samarbejdet har været
mest jævnbyrdigt og fungerer bedst. Fortællingen om vore heltes
kamp mod Heksemutter med det gulle-grønne hår, hendes avekat og
Bussemanden er et overflødighedshorn af fantasifulde indslag,
som ofte er affødt af de mest vandede bogstaveliggørelser af ord
og talemåder, som fx. Heksemutters "hekseskud", som hun affyrer
mod Onkel Ftatah under en jagt gennem byens baggårde. I det hele
taget er Heksemutter en formidabel modstander, der bl. a. pudser
de liansvingende skorstensfejere (som af uransagelige grunder
lader kamphylet "JubJubJub!" gjalde) på de to detektiver.
Hun kaster sågar en forbandelse på de penge, de har stjålet fra
hende, således at der pludselig er blevet tørret røv i dem. Klassisk
nonsens.
De to albums, der udgør
fortællingen Occidentens lys er mere gennemførte, rent
tegne- og fortællemæssigt, og lægger sig i åbenlys forlængelse
af traditionen fra Willy på Eventyr og Flash Gordon,
samt alle mulige og umulige andre eventyr af årgange fra før verden
gik af lave. Vore helte sættes til at efterforske tyveriet af
en Mexicansk diamant, der oprindeligt belv stjålet fra aztekerne
og ført til Danmark af en Geschæftig og amoralsk imperialist.
Man fornemmer, hvorledes Claus mere og mere overtager fortællingen
og oplever hvordan hans interesse for aztekernes historie og kultur,
på sådan en proto-Danmarkshistorienmåde, efterhånden tager
farten af løjerne, der således taber noget af den spontanitet
historien ellers i rigt mål lagde ud med - ikke mindst de fem
brutale Stofferbrødre, der løbende giver de to dækdetektiver kam
til deres hår, og tilmed leverer en af dansk tegneseries mest
legendariske linier: "Ska ha' ha' a' de' oversavede?",
er pragtfulde.
Der er, som mere end
antydet, mange gyldne øjeblikke i Pirelli og Firestone.
I tredje del findes et helt magisk et: Vi introduceres for Mikkeline,
der sidder på sit kvistværelse og stener, mens dagen går på hæld.
Eksistentielt, enkelt og smukt.
Deleuran, Claus & Jesper
(2002). Brdr. Deleuran præsenterer Pirelli & Firestone Bind
1,2 & 3. København: Politisk Revy. Oprindeligt udgivet 1979,
1980 & 1982.
|
|
[27/12/2002]
|
|
|
|
|
|
Typisk
rablende plat episode, der bare virker fra Pirelli &
Firestone.
JubJubJub!
Kimen til Illustreret Danmarkshistorie
for Folket ligger i sider som denne fra Occidentens lys,
2. del.
Mikkeline stener. Fra Occidentens lys, 2. del.
|
