tilbage til forsiden


skriv til Rackham
Leder
Nyheder
om Rackham
Butik
Postliste
Kontakt
Links
Tema
Artikelbase
Interviews
Essays
Anmeldelser
Dokumentation
Nekrologer
Debat
Forum

NARNIA REVISITED
Jakob Martin Strids Strids værste og Den skaldede mand

Af Matthias Wivel

Da Politisk Revy forrige år udsendte den imponerende Den store Strid var vi nogle, der undrede os over, at den ikke indeholdt alle de Strid-striber, der havde været bragt i Politiken det forgangne halvandet års tid. Særligt besynderligt var det, at den såkaldte 'Narnia'-historie, hvor Strid, Rip Kirby og klonerne er på rejse gennem C.S. Lewis' eventyrrige, var udeladt. Det var nemlig den historie, der med ét gjorde Strid til en kendt skikkelse i det danske mediebillede. Det var her han, ophidset over en klumme om terrorisme skrevet af Carsten Jensen i samme avis, udtalte sig positivt om den tyske terrorbevægelse Rote Armee Fraktions voldelige aktioner i 70erne. Som reaktion på Carsten Jensens sympatiseren med den tyske regerings dødsjagt på RAF, tænkte Strids alter-ego, med Ulrike Meinhofs Kalashnikov-riffel slynget over skulderen: ".. Du skal komme til at fortryde de ord...". Og så brød helvede løs.

 

Strid blev brik i sine forældres generations mere og mere skingre debat om, hvem der havde skylden for hvad i 60ernes og 70ernes politiserede klima, hvor den kolde krig delte opinionen i to lejre. Strid var pludselig "Terroristsympatisør" og Tøger måtte tage ham i forsvar på TV og i sit blads spalter - de 15 minutters berømmelse var hjemme. Den store Strid dokumenterede broderparten af den strøm af inspirerede, anarkistiske og morsomme striber, der i denne periode fastholdt ophavsmanden i læsernes bevidsthed, indtil han af udmattelse besluttede sig for at smide håndklædet i ringen et lille år senere, men udeladte altså, på Strids egen foranledning, striben der gjorde ham kendt.

 

Det rådes der bod på i Strids værste, der genoptrykker Narnia-historien, et nyt, kort og ganske ligegyldigt stribeforløb, samt et omfattende udvalg af de lidt mere primitivt tegnede, men overvejende virkelig skægge striber, han før sit virke på Politiken leverede til ugeavisen Socialisten Weekend, og som før har været genoptrykt i de nu udsolgte Vi hader alting (1997) og Jorden går under i 2000 (1999). Gensynet med Narnia-striben skuffer ikke: Udover den provokationsværdi, Strids kontroversielle udtalelse stadig rummer (måske i dag i endnu højere grad end dengang), er historien nok hans første gennemførte kanalisering af den poetiske åre, der er så væsentlig en del af hans udtryk, og som han siden er blevet så elsket for. Folk, der sætter pris på denne juls historie om de EU-hadende pingviner, kan her forny bekendtskabet med Strids første pingvinfigur, som - i givet forlængelse af Carl Barks' klassiske Onkel Joakimhistorie om "Den gale professor" - forvandler alt hvad den ser til sten, og iøvrigt dør hver aften for at give plads til at en selvlysende Mekanojungle kan vokse frem. Hvorfor Strid besluttede sig til at udelade den historie fra den første opsamling er sandt for Gud en gåde.

 

Strids værste er et langt stykke ad vejen et plaster på såret, men rummer en række af de samme problemer som sin storebror. Det er glædeligt at se en række af Socialisten-stiberne tilbage i tryk, men igen er der tale om et udvalg. Der er således atter udeladt en god portion, og vi mangler oven i købet stadig de ca. 70 Politikenstriber, der ligesom Narnia-historien manglede i Den store Strid. Når man nu foranstalter så lækkert tilrettelagte udgivelser, er det desto svære at tilgive, at man i den grad roder rundt i Gesamtwerkets tilgængelighed. Det kan godt være, at denne indvending mest gælder for kompletister og pernittengryn, men det er ikke desto mindre ærgerligt og i øvrigt svært at se, hvad der oprindeligt talte mod den encyclopædiske udgivelse, der nu er umuligjort en rum tid fremover.

 

Årets anden Strid-udgivelse er Den skaldede mand, der fortæller fem små charmerende historier for børn og barnlige sjæle. Blandt andet hører vi om titelfiguren, der efter mange strabadser tilfreds ender med en flot karse-isse, og om pletten, der bringer sin finder guld og grønne skove, indtil den æder ham. Det er ganske morsomt, men desværre også ganske harmløst og i sidste ende sådan lidt bagatel-agtigt - især når man sammenligner med den mesterlige Mustafas kiosk, hvor Strid leverede sin karrieres indtil nu sjoveste og smukkeste tegninger og lod dem ledsage af nogle af de skæggeste vrøvlevers på denne side af Halfdan Rasmussen.

 

Som man også kan konstatere af Strids nuværende, anden Politiken-inkarnation, er han en ganske ujævn, omend aldrig uinteressant, hit-and-miss guy, som i sine værste øjeblikke er lidt ligegyldig, men i sine bedste skinner med eget lys - som Narnia-mekano.

 

 

Strid, Jakob Martin (2002). Strids værste & Den skaldede mand. København: Politisk revy.

[27/12/2002]



 

klik på billedet for at se det i en større version

Striben, der gjorde Strid berygtet som terroristsympatisør.

 

 

Læs også:

Anmeldelse: Den store Strid 2

Tema: Danske serier

 

Links:

Politisk Revy

 


tilbage til Anmeldelser


© 2005 Rackham. All rights reserved. The illustrations and text are © 2005 the respective artists and authors. All rights reserved.