tilbage til forsiden


skriv til Rackham
Leder
Nyheder
om Rackham
Butik
Postliste
Kontakt
Links
Tema
Artikelbase
Interviews
Essays
Anmeldelser
Dokumentation
Nekrologer
Debat
Forum

'A' FOR EFFORT
Hans Christian Vang og Juan Ferrayas DukseDrengen

Af Matthias Wivel

For et par år siden dukkede Hans Christian Vang op på den danske tegneseriescene - det gratis hæfte Mega Mallard #0 lå pludselig på Fantasks disk og så forfriskende anderledes ud end de andre undergrundsudgivelser, man var vant til på det tidspunkt. Det var et tydeligt forsøg på at eftergøre amerikanske superhelteserier på det danske marked og - med mindelser om 70ernes import af billig spansk og fillipinsk arbejdskraft på det amerikanske seriemarked - lod det til at Vang havde allieret sig med en bona fide sweatshop af sydamerikanske tegnere til hvad der skulle blive en omfattende dansk serieshæftelinie i amerikansk tilsnit (titlerne var vist Mega Mallard, Night Walkers, mm.). Som var han en kartoffeludgave af James Warren, stillede Vang ikke sit lys under en skæppe - i flæng proklamerede han, at han var ved at sikre sig de danske tegneserierettigheder til såvel Star Wars som Buffy the Vampire Slayer og i øvrigt at overskuddet skulle gå til Rigshospitalets kræftafdeling. Cool Comics var on the march!

 

Hans entusiasme var så smittende, at man i svage øjeblikke rent faktisk spekulerede om han kunne gøre det. Selv for folk uden det store kørekort til det danske seriemarked var det imidlertid tydeligt, at hans projekt var en vindmøllejagt af de helt store, og i en rum tid skete der da heller ingenting.

 

Men så dukkede Vang igen op til overfladen - Star Wars, Buffy og alt det andet var lagt på hylden, men en slags erstatning var da sikret: Flagskibet i Cool Comics tegneserielinie skulle nu være en tegneserieudgave af Peter G. Larsen og Cecilie Olriks obskure danske TV-serie DukseDrengen. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg hverken har set serien eller nogensinde havde hørt om den før Vang kom væltende med konceptet som var det det hotteste siden ristet brød, men jeg lider også af TeleVisioFobia, så det siger måske mere om mig end om Vang.

 

Nå, der er nu kommet to numre af bladet og Vang synes, selvom ambitionsniveauet er skruet betydeligt ned, at tro på konceptet. For mig virker det som noget, der hverken er fugl eller fisk: Man tager en slags 90eropdatering af Robin Hat (I ved den der serie, der kørte på TV i midt-80erne, hvor alle os unger blev sure over at de lavede sjov med noget, vi troede skulle være Robin Hood-action) og skærer det til efter den moderne amerikanske superhelteseries skabelon. Resultatet er... underligt. På den ene side forekommer det mig, at Vang, der skriver serien, forsøger at opretholde humoren i TV-serien, mens han på den anden side insisterer på at det også er en genuin, actionmættet superhelteserie, der i det mindste tager sig selv lidt seriøst. Det er mildest talt underligt, når en helt i et så latterligt kostume og med så åbenlyst et satirisk navn, og hvis transportmiddel er en tilsyneladende boret Velo Solex, det ene øjeblik er en gennemført tumpe, mens han det næste slår på tæven som var han selveste Batman!

 

Jeg vil ikke gå yderligere ind i plottet i serien, da det, bortset fra det mærkelige i den ovennævnte splittelse, følger konventionen til punkt og prikke. Det er mildt underholdende, men ville helt klart vinde ved en gennemlæsning af en konsulent, der kunne luge ud i replikker som "Dit hovmod vil smække dig i fjæset en dag, lille ven. Du skal ikke lege med ild, der tårner over dit eget hovede." (udtalt af superskurken Fedtegreven) og i øvrigt kunne advisere forfatteren i en dialog, der er lidt mere kongenial med tegningerne: På samme side som ovenstående replik ser man femme fatalen Natteravnen nonchalant siddende med benene over kors og med et patroniserende smil på læben, mens hun siger: "Og mit krav er at du lader ham i fred. Skån hans liv". Lidt mindre stiv patos ville her have været velgørende - mere frækhed og overlegenenhed ville have tjent figuren langt bedre.

 

Iøvrigt ville det have været rart, hvis vi uinitierede fik forklaret lidt mere om hvem DukseDrengen og hans fjender er - hvorfor er han superhelt? Hvorfor er han gode venner med politiet? Hvor kommer alle skurkene fra? Osv. Jeg er sikker på, at man hvis man har set TV-serien forstår disse ting bedre, men - helt ærligt - hvor mange af de børn der vel er hovedmålgruppen har det?

 

Mht. Ferrayas tegninger er de ganske ferme for en serie, der i bund og grund er en undergrundsudgivelse i fåreklæder, om end han helt klart stadig slås med basale fortælletekniske og iscenesættelsesmæssige problemer. I nærværende eksempel, der viser DukseDrengen på farten, tegner han helten fra to forskellige vinkler, som er i klar modstrid med hinanden, og han understreger denne modsætning ved også at sende fartstriberne i baggrunden i forskellige retninger. Et andet markant problem er at han, selvom han aldrig har været i Danmark, skal forsøge at illudere en dansk setting - det er særdeles fremmedgørende, når den danske politimester ser ud som et deltidsmedlem af Pinochets tæskehold, eller når Københavns Rådhus omgives af runde blomsterkasser og... ikke andet! Vang - send din tegner nogle flere referencefotos!

 

Til trods for alle disse indvendinger vil jeg imidlertid understrege, at DukseDrengen er ganske veloplagt - Vang tror på sit projekt og vokser også med opgaven. Det andet nummer er på alle niveauer klart bedre end det første; ikke blot er trykningen her i orden (den var forfærdelig i #1), men der er tilføjet farver, og historien glider langt bedre igennem, til trods for at den er mere kompliceret.

 

Den utrættelige Vang lader således til at holde ved DukseDrengen, samtidig med at han igen har gang i flere nye projekter - han hævder at have sikret sig tegneserierettighederne til Zorro og arbejder også på en dansk antologi, Kaliber, man kun kan håbe bliver til noget. Med andre ord: Han tonser ufortrødent derudaf - uden den støtte fra Litteraturrådet, der for så mange andre er den essentielle motivation - og det er både opmuntrende og forfriskende.

 

Gogogo!

 

 

Vang, Hans Christian og Ferraya, Juan. (2002-2003) DukseDrengen. København: Cool Comics.

[25/07/2003]



 

klik på billedet for at se det i en større version

Fra DukseDrengen #1.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

klik på billedet for at se det i en større version

DukseDialog.

 

 

klik på billedet for at se det i en større version

Dukse på farten...

 

 

klik på billedet for at se det i en større version

Rådhuspladsen?

Læs også:

Tema: Danske serier

 

Links:

Cool Comics

 


tilbage til Anmeldelser


© 2003 Rackham. All rights reserved. The illustrations and text are © 2003 the respective artists and authors. All rights reserved.