| Selvbiografien
og den selvbiografisk afledte serie er efterhånden blevet
den dominerende genre indenfor såkaldte alternativ- eller
small press-serier i såvel Nordamerika som Europa.
Genren er blevet så allestedsnærværende i tidens
alt.-tegneserielandskab, at i hvert fald denne skribent i sine
mere pessimistiske stunder er begyndt at betragte den som det
store forslugende dyr i den efterhånden kulørfattige
kreative åbenbaring. Den er som et sort hul, der trækker
unge, ubefæstede tegneseriesjæle til sig med sine
løfter om lettilgængelige og – i kraft af den
stærkt udbredte nedprioritering af tekniske færdigheder
– let udførlige plots og situationer, hentet lige
ud af den navlepillende hverdag. Ret skal være ret; der
er de seneste år på begge sider at Atlanten blevet
produceret selvbiografiske serier af høj kvalitet –
i forlængelse af pionerer indenfor genren, fra James Thurber,
R. Crumb og Carlos Gimenez til art spiegelman, David Collier og
Chester Brown – har et betydeligt antal serieskabere, fx
Dupuy & Berberian, Julie Doucet, Lewis Trondheim, Debbie Drechsler,
Dominique Goblet og Marjane Satrapi, alle bidraget vægtigt
til genren, mens enkelte, som Phoebe Gloeckner, Fabrice Neaud
og David B. ikke blot har signeret hovedværker indenfor
genren, men indenfor mediet som sådan. Den næste generation
venter imidlertid stadig på sine definerende selvbiografer,
og man kan – med den eksponentielle vækst i udbuddet
– frygte at den er ved at blive en klods om benet på
mange af dem, snarere end det fristed den var tidligere. Der er
imidlertid Jeffrey Brown.
Browns serier, primitivt tegnede og gennemsyrede som de er af
den cuteness,
der er blevet et definerende
træk for en stor del af den nye amerikanske alternativscene,
præges af noget nær alle de ovenfor skitserede, problematiske
karakteristika, men besidder en uomgængelig nerve i det
skildrede og et levet nærvær, der ikke er til at fornægte.
Udover en række minicomics (dvs. selvudgivne, ofte
fotokopierede amatørserier) af forskellig beskaffenhed,
har han foreløbig udgivet to længere serier, Clumsy
– A Novel (2002), der skildrer et af hans første
kæresteforhold, og Unlikely (2003), der har den
indenfor selvbioserier efterhånden grænsende til det
stereotypiske undertitel Or How I lost My Virginity.
Der synes således at være lagt ovnen til de ømme,
skiftevis sentimentale og pinagtige skildringer af pubertetsårenes
prøvelser, der efterhånden er blevet standard indenfor
genren, naturligvis garneret med de obligatoriske masturbationsscener.
Brown undgår imidlertid behændigt de fleste af disse
faldgruber og præsenterer os i begge tilfælde for
en perlerække af små, præcist iagttagede, enkeltvis
betitlede sætstykker, der synes som taget ud af den modernes
ungdoms kollektive livsverden. En kyssesekvens afrundes af de
lydeffekter
Browns første rigtige kæreste, Allisyn, ledsager
sine hænders bevægelse med; han rammes af pludselig
usikkerhed, da hans anden kæreste, Theresa, fortæller
ham at den hun helst ville have sex med, hvis ikke hun havde ham,
er Jet
Girl fra tegneserien Tank Girl; de to elskende udveksler
anatomisk retningsbestemte kys over telefonen. Et samleje ender
akavet, og Jeff ved ikke hvad han skal gøre af sig
selv, Osv.
Ved på den måde at sammenstykke sin fortælling
af ofte meget ensartede brudstykker af, hvad der ellers kunne
have været skildret som et mere sammenhængende forløb,
lykkes det på smuk vis Brown at formidle hverdagens prosaiske
skønhed og livets generelle mangel på narrativt drive.
Browns streg er ufortrødent grov og ugraciøs, men
bærer vidnesbyrd om en tegner i udvikling – Unlikely
viser en klar styrkelse af stregen i forhold til Clumsy
– og har den yderligere fordel, at den i kraft af sin skitseagtige
enkelhed sikrer Brown et hurtigt produktionstempo, der tydeligvis
passer hans kunstneriske sensibilitet perfekt. Den er endvidere
sart på en måde, der er helt i pagt med det meget
følsomme indhold. Man føler hele vejen en klar forbindelse
til Brown selv – både det fortalte og det nedfældede
forekommer fuldstændigt ægte. Hvor ærligt
det er, og bør være, er altid en svær afgørelse
når det kommer til selvbiografiske tegneserier af denne
art, hvor det udtrykte som i al kunst i sidste ende er vigtigere
end den dokumentariske sandhedsværdi, men Browns serier
virker umiddelbart direkte levede. Man mistænker
ham dog under tiden for en lidt for skønmalerisk skildring
af sin egen uskyld – det virker ofte for sødt,
naivt og gennemvenligt til man helt kan acceptere det
– men erkender i samme åndedrag at netop denne venlighed
må være definerende for hans personlighed, hvilket
et langt stykke ad vejen redder serierne fra det klægt nuttede.
Brown deler mange af disse træk med sin generationsfælle,
John Porcellino, der også har arbejdet med selvbiografisk
afledt materiale, og det er i begge tilfælde netop den fortrøstningsfulde
og oprigtige tilgang til det udsagte, at de transcenderer deres
egne temperamenters begrænsninger og fremstår blandt
deres generations mest fintfølende skildrere af det menneskelige
sind. På dette forholdsvis tidlige stadie i hans karriere,
er Browns arbejde imidlertid stadig relativt beskedent i sin rækkevidde,
men med den rette forhøjelse af den følelsesmæssige
indsats og ambition og menneskelig indsigt, kan han meget vel
tænkes at have store ting i vente.
Brown, Jeffrey (2003 & 2004). Clumsy - A Novel
& Unlikely, Or How I Lost My Virginity. hhv. 232
& 237 sider, s/h. Marietta, GA: Top Shelf Productions.
$10,00 & 14,95.
|
|
[september
2004]
|
|
|
| |
|
Et
nuttet optrin. Fra Clumsy.
Fra
Unlikely.
Fra
Clumsy.
Akavet sex
og usikkerhed hører til dagens orden i Unlikely.
Bemærk Browns enkle, men effektive og helt karakterisktiske
måde at suggerere mørke via skraveringer på.
|
