tilbage til forsiden


skriv til Rackham
Leder
Nyheder
om Rackham
Butik
Postliste
Kontakt
Links
Tema
Artikelbase
Interviews
Essays
Anmeldelser
Dokumentation
Nekrologer
Debat
Forum

KNIVEN I HJERTET
Henrik Rehr og Cav Bøgelunds Blodbryllup

Af Henry Sørensen

Danske tegneserier med afsæt i allerede eksisterende litteratur er ingen nyhed, men det sker sjældent - for ikke at sige aldrig - at det litterære forlæg er af udenlandsk herkomst. Udgivelsen af Blodbryllup er imidlertid en velkommen afvigelse fra denne tradition. Albummet, der er en tegneseriefortolkning af den spanske digter og dramatiker Federico Garcia Lorcas skuespil af samme navn, er blevet til i samarbejde mellem veteranen Henrik Rehr, der har en lang række albums og dagsstriber bag sig, og den unge tegner Cav Bøgelund, som foreløbig har en undergrundsudgivelse og et enkelt antologibidrag på cv'et. Om der ligger en tanke bag på den måde at blande noget gammelt og noget nyt, skal jeg ikke kunne sige, men det giver i og for sig meget god mening i forhold til Lorca, hos hvem det moderne altid var uløseligt knyttet ind i det traditionelle.  

Blodbryllup blev skrevet af Garcia Lorca i 1932 og opført første gang året efter i Madrid. Det er en tragedie om hævn, om kærlighed der ikke vil dø, og om det skæbnesvangre i at underordne sig omgivelsernes forventninger på bekostning af egne drifter. Moderen til en kommende brudgom har svare bekymringer over det forestående giftermål, fordi den kommende svigerdatter tidligere har haft en kæreste. Og hvad mere er: den tidligere kæreste, Leonardo, er ud af Félix-slægten, som i sin tid stod bag drabet på moderens mand og ældste søn. Moderen bliver dog opfordret til ikke at bekymre sig; Leonardo har siden giftet sig med en kusine til den kommende brud. Men ak, den gamle kærlighed lader sig ikke slukke, og da Leonardo og bruden på selve bryllupsdagen stikker af sammen, er fanden løs. Det gamle, nedarvede had mellem brudgommens familie og familien Félix bryder atter ud i lys lue; der jages og kæmpes med dødelig udgang, og det hele ender i gråd og tænders gnidsel.

Som sagt var det moderne uløseligt forbundet med det traditionelle i snart sagt al Garcia Lorcas arbejde. Den himmelstormende, surrealistiske lyrik havde altid rødder i den gode andalusiske muld, lige som dramaernes almuefortællinger gerne blev afleveret i en symboltung, lyrisk-allegorisk sprogdragt. I tilfældet Blodbryllup bliver dette bl.a. effektueret i de indlagte forvarslende vuggeviser, og ved at lade symbolske størrelser som Månen og Døden fremstå som konkrete aktører på scenen.

Det er klart, at teateret og tegneserien arbejder ud fra forskellige forudsætninger, og det har forfatter Henrik Rehr da tydeligvis også haft med i sine overvejelser. Der er tilføjet lidt og fjernet lidt i forhold til forlægget, ligesom der er rokeret en hel del om på rækkefølgen af de enkelte aktørers entré i dramaet: månen, fx, dukker først frem til sidst hos Lorca, men er allerede præsent på første side hos Rehr og Bøgelund. En enkelt karakter - Døden - træder frem i skikkelse af en dreng i stedet for den kvindelige tiggerske, der personificerer samme i skuespillet. Den overordnede narrative struktur er dog nogenlunde intakt, og Rehr har viseligt valgt at bibeholde den stedvist højstemte dialog og de lyriske indslag - ja, han tilføjer endog nye af sidstnævnte i form af kongeniale brudstykker fra Lorcas poetiske oeuvre.

Kærligheden og døden var de to gennemgående temaer i alt Lorcas arbejde. Ikke mindst den uladesiggørlige kærlighed - Lorca var homoseksuel i fascisttidens Spanien - løber som en rød tråd gennem forfatterskabet, og er altså også helt central i Blodbryllup. Leonardo og den kommende bruds kærlighed kuldsejlede - forstår vi mellem linjerne - ikke så meget på grund af de implicerede parters følelser for hinanden, som for det omgivende samfunds miskreditering af forholdet. Parallellerne skulle være til at få øje på.  

En fortolkning indebærer altid en afvejning af hvilken betydning, der skal tillægges en given fortællings enkelte motiver, og en sådan afvejning vil altid kunne være til diskussion efterfølgende. Lorca gør i ovennævnte forbindelse meget ud af hesten som symbol på Leonardos virilitet og driftsstyrede væsen; den bliver en betydningsbærer af kærligheden, der vil udholde alt og trodse alt for at nå sit mål, og netop derfor kunne man godt have ønsket sig, at dette potente symbol blev visualiseret oftere i tegneserien end tilfældet er.

Hvis Leonardo drives frem af kærligheden, sidder brudgommens mor til gengæld uhjælpeligt fast i sin dødsfiksering. I tide og utide bralrer hun op om sin afdøde mand og søn, og de knive, der tog livet af dem. Man får næsten fornemmelsen af, at det katastrofale bryllups udfald indfrier hendes inderste ønsker. Hvor hesten hos Lorca er knyttet til Leonardo, bliver kniven på én gang symbol for alt det, moderen forbander, men også afslutningsvis selv må ty til for at hævne de døde. Her får Rehr og Bøgelund fint tilvejebragt knivens rejse fra første til sidste billede.

Den mest iøjnefaldende ændring i forhold til forlægget er imidlertid Rehr og Bøgelunds forvaltning af dramaets to helt centrale begivenheder. Hos Lorca foregår såvel brylluppet som den afsluttende knivduel offstage - vel sagtens for at tvinge tilskueren til selv at fremmane billederne, og i takt hermed gøre sig overvejelser over de bærende temaer, kærligheden og døden, som de to begivenheder jo er respektive kondensater af. Hos Rehr og Bøgelund får vi begge optrin fleshed out, og mens det nok er et forståeligt valg - både selve brylluppet og den afsluttende knivduel mellem brudgommen og Leonardo inviterer jo i den grad til visuel fremstilling - kunne det have været spændende at se, hvad de kunne have fået ud af at forfølge Lorcas påholdenhed.  

Tegner Cav Bøgelund får med Blodbryllup knæsat konturerne af et selvstændigt udtryk og en særegen fortællemodus. Der er diskutable øjeblikke i dialogsammenhænge, hvor karakterer afleveres intetsigende i mere end én forstand, men overordnet får Bøgelund i kraft af sin kantede og let naivistiske streg fremmanet et rum, der på én og samme tid er let identificerbart og insisterende teatralsk. Lige sådan tegnes dramaets maskuline antipoder - førsteelskeren og mors dreng - fra starten karikeret, men deres respektive udtryk bundfælder sig efterhånden i aldeles troværdige karakterer.

Henrik Rehr skulle efter sigende have barslet med en tegneserieadaption af Blodbryllup i årevis, og det færdige resultat bærer da også præg af ikke at være blevet til overnight. Man kan være enig eller uenig i vægtningen af indholdet, men der er tydeligvis tænkt over tingene. Rehr har greb om såvel fortællingen, som de overvejelser der måtte ligge bag; dybderne i den originale tekst er blevet loddet mere end én gang, og den samme indsats er tydeligvis blevet det færdige manuskript til del. Blodbryllup er en fin introduktion til Lorcas univers, og markerer samtidig et højdepunkt i såvel Rehrs som Bøgelunds karrierer.

 

Rehr, Henrik og Bøgelund, Cav (2006). Blodbryllup. København: Fahrenheit. 96 sider i sort/hvid/grå, kr. 129,50 .

[08/08/06]



 

 

klik på billedet for at se det i en større version

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

klik på billedet for at se det i en større version
Under brylluppet genkalder brudgommens mor sig de blodige begivenheder, der ligger til grund for konflikten i Blodbryllup. Rehr og Bøgelund bibeholder forlæggets poetiske sprogbrug.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

klik på billedet for at se det i en større version
Mors dreng kastes af den falliske hest i full Guernica style.

 

 


læs også:
Interview: Henrik Rehr
Anmeldelse: Tirsdag
Anmeldelse: Necropolis

Tema: Danske serier

links:
Henrik Rehr
Cav Bøgelund
Fahrenheit

 


tilbage til Anmeldelser


© 2006 Rackham. All rights reserved. The illustrations and text are © 2006 the respective artists and authors. All rights reserved.