tilbage til forsiden


skriv til Rackham
Leder
Nyheder
om Rackham
Butik
Postliste
Kontakt
Links
Tema
Artikelbase
Interviews
Essays
Anmeldelser
Dokumentation
Nekrologer
Debat
Forum

re: SLARAFFENLAND?
Af Poul Petersen


Tak for Rackham nr. 3; det er herligt at se en masse mennesker skrive kloge ord om vores lille, elskelige tegneseriemedie. Er det ikke pudsigt, at der findes hele to lækre og læsværdige serietidsskrifter - Rackham og Strip! - i Danmark netop nu, hvor mediet her i landet kommercielt set har det ganske skidt? Det minder mere og mere om poesi-udgivelser - der er nogle få, der sælger, resten krabber rundt nede på gulvet og vånder sig, og det er kun visse serieskaberes og forlæggeres ildsjæle-engagement, der holder mediet oppe. Som du selv er inde på i lederen, er det egentlig pudsigt, at de få virkeligt populære serieskabere som Carl Barks eller Bill Watterson kan få så enorm succes, uden at det afføder større respekt eller interesse for tegneserien som sådan. Nah, så må vi holde fanen højt og minde hinanden om, at der faktisk er steder - Frankrig, Belgien og Japan, punktum! - hvor tegneserien kommercielt set, og også hvad angår det svært definérlige begreb anseelse, har det rigtig godt.

 

Heldigvis har tegneseriemediet det kunstnerisk set bedre end nogensinde før. Der sker hele tiden nyskabelser i emner og fortælleteknik, og det forekommer mig, at hvert tiår byder på en ny bølge af folk, der vil noget nyt og spændende med mediet - fra Frankrig f.eks. Lewis Trondheim og David B, fra USA f.eks. Brian Ralph og Joe Sacco. Så tak for det spændende interview med Sacco, han er en af dem, der bringer mediet videre kunstnerisk, indholdsmæssigt og fortælleteknisk, og han er et af buddene på de, der der bringer mediet videre, hvad angår anseelsen.

 

Til gengæld synes jeg, din rapport fra Angoulême ved sin fokusering på prisuddelingerne giver et meget skævt billede af en helt fantastisk positiv, opløftende og meget omfangsrig festival. Men bevares, du hævder jo at det er sjovest at skrive om det sure. Så i den ånd: Årets vinder af Grand Prix de la ville d’Angoulême blev Martin Veyron, hvilket du er svært utilfreds med, og du nævner José Muñoz som et bedre bud på en, der fortjener denne pris. Der er en lidt ukonstruktiv "hvorfor var det Gladiator og ikke Tiger på spring, drage i skjul, der vandt Oscar for bedste film?!"-argumentation over det. Du er selvfølgelig velkommen til at synes, Veyrons serier er "lumsk kedelige og rædselsfuldt tegnede", men at betegne dem som "sex-satiriske" er objektivt forkert, eller i hvert fald meget upræcist. Veyrons serier er samfundssatire om voksne menneskers omgang med hinanden. Heri indgår også sex, men det er ikke noget centralt tema for Veyron. At et af de to Veyron-album, der er udgivet på dansk, hedder "G-punktet" siger mere om forlæggerens syn på publikum end om Veyron, for originaltitlen er "L’Amour propre" - "ren kærlighed"! Dette album blev i øvrigt en kæmpesællert i Frankrig og er blevet filmatiseret af den yderst talentfulde instruktør Patrice Leconte.

 

Og her er vi vel fremme ved sagens kerne i Grand Prix-uddelingen: Jo, Muñoz er kunstnerisk mere interessant end Veyron. Det er der mange, der er! Jeg gider sgu’ heller ikke læse Veyron... Men Muñoz er også aldeles obskur; en serietegner for serietegnere. Veyron har bidraget til mediets udvikling ved være en af dem, der laver serier, som går videre end "underholdning for børn", og som samtidig har fundet et bredt publikum. Hvis man betragter listen over Grand Prix-vindere siden starten i 1973, er der flere navne, som forekommer en dansk betragter som nogle besynderlige valg, men fælles for mange af prisvinderne er netop viljen til at udvikle tegneserien kunstnerisk - og samtidig nå ud over en snæver feinschmecker-læserskare. At en fransk pris oftest går til franske serieskabere, er der ikke noget odiøst i - Oscars går jo også mest til amerikanere. Der er afgjort et element af "copinage" i det 70er-generationen af serieskabere er klart overrepræsenteret, men når mange af Grand Prix-vinderne er folk fra Métal hurlant og L’Écho des savanes, hænger det jo netop sammen med den revolution i mediets status, som disse folk har bidraget til. Og som gør, at seriemediet i Frankrig nyder den respekt, der bl.a. bevirker, at det 200.000-tallige publikum ved Angoulême-festivalen, som du selv så rammende skriver, "ser normale ud" (Ved en amerikansk seriefestival kan man være sikker på, at størstedelen del af publikum er savlende superheltenørder - den type, som for andre, "almindelige" mennesker, stempler ikke bare Marvel- og Image-serier, men hele tegneseriemediet som noget, der ikke er værd at beskæftige sig med). 

 

Selvfølgelig er den respekt, tegneserien nyder i de fransksprogede lande, langt fra alene 70er-generationens fortjeneste. 50er-generationen med dens gode børneserier og 60er-generationen med dens bredt appellerende serier har lige så stor en del af æren. Men Grand Prix’en er da også gået til folk som Franquin, Jijé, Eisner, Pratt og Uderzo - sidstnævnte for kun to år siden. Bevares, Grand Prix’en er skam blevet kritiseret i Frankrig - blot ikke for at tilgodese en bestemt, indspist klike, men for at fokusere overdrevent på en bestemt type serier, nemlig de "voksenorienterede", satiriske serier. Man kan godt sige, at f.eks. Goscinny og Greg burde have haft prisen. Det er bare svært at argumentere for, at 70er-generationens tegnere ikke har fortjent de priser, de har fået! Når man ikke er nået til serieskabere fra 80erne og 90erne endnu, hænger det forhåbentlig sammen med kriteriet om, at prisen tildeles for hele en serieskabers værk. Der skal en del års virksomhed til, før der aftegner sig et billede af en karriere, og ikke bare et "heldigt" album eller tre, der er værd at belønne. 

 

Weiter im Tekst: Du hævder, at når Robert Crumb også har vundet Grand Prix’en, skyldes det at "de fleste af disse [tegnerne fra Métal hurlant og L’Écho des savanes] skylder ham alt." Crumb vandt vel af de ovenfor anførte grunde! Som eksempler på folk, der skylder Crumb alt, nævner du Gotlib, Mandryka, Moebius og Druillet. Tja, Mandryka har nok ladet sig inspirere af Crumb, men Moebius’ og Druillets serier minder ikke en hujende fis om Crumbs, og Gotlib, hvis stil har et vist åndeligt slægtskab med Crumbs, var en etableret tegner med en defineret stil flere år inden Crumb debuterede. Endvidere: Du hævder, at også Alph’Art-priserne for bedste serier i diverse kategorier er præget af "copinage" - den holder altså ikke, for Alph’Art-juryen består af "udefra" kommende folk, fra film, tv, litteratur, journalistik etc. Og juryen er endda ny hvert år. 

Årets Alph’Art for bedste album gik til René Pétillons Jack Palmer-historie L’Enquête corse. Du skriver, at Jack Palmer "vel er en udmærket tegneserie, men virker som et noget bagstræberisk valg". Uha, det er farligt at udtale sig om et album, man tydeligvis ikke har læst! Jack Palmer-serien har udviklet sig voldsomt siden de fire album, vi fik på dansk for efterhånden en del år siden. L’Enquête corse er et lille mesterværk, der sender Jack Palmer til Korsika, Frankrigs smertensbarn, med mafia, EU-svindel og nationalistiske terrororganisationer. Albummet forklarer mere om den aparte politiske, sociale og ikke mindst mentale tilstand på Korsika end mange seriøse afhandlinger - og så er det sjovt! L’Enquête corse er da også blevet overvældende modtaget, med et salg på over en kvart million og med rosende anmeldelser fra folk, der står uden for det, vi normalt forstår ved tegneseriemiljøet. Og her er kernen i det hele - der er ikke noget "tegneseriemiljø" i dansk eller amerikansk forstand i Frankrig; tegneserien er et bredt anerkendt medie på linje med, om ikke litteratur (der altid betragtes som noget særligt fint), så film og tv. 

 

Åh, for resten, nu jeg er i gang: Du skriver også i Angoulême-rapporten, at Florence Cestac er "en slags fransk Nikoline Werdelin, bare kedeligere". Werdelin er en af de ypperligste satirikere, der arbejder med seriemediet - er de fleste serieskabere ikke kedeligere end Werdelin? Hvad vil det sige at være dårligere end en kollega, der er skidegod? I øvrigt minder Cestacs serier ikke meget om Werdelins. Hvis der er en fransk tegner, hvis værker ligner Werdelins ("voksen" satire med teknisk set halvslatne tegninger, der dog formidler indholdet fint), er det nok snarere... Martin Veyron! 

 

Med venlig hilsen,
Poul Petersen 

 

Matthias Wivel svarer:


Kære Poul,
 

hva' ka' jeg sige? Jeg hører til dem, der rent faktisk synes, at det stinker, at Gladiator vandt Oscaren! 

 

For at gøre det kort, bliver resten i punktform: 

 

Jeg har netop genlæst Veyrons Direktørens mand og så godt som alle historierne spiller på det sexuelle i én eller anden forstand. Den er i øvrigt totalt ubehjælpsomt tegnet. 

 

Ja, Veyrons serier minder mere om Werdelins end Cestacs (der ikke desto mindre også er tæt på, rent tematisk) - han er bare så meget dårligere, at jeg synes det ville være synd for vor landskvinde at sammenligne dem. 

 

Ja, Alph’ Art-juryen består af udeforstående, men den anføres af festivalens præsident, der lader til at have en ganske stor indflydelse på uddelingen af priserne. 

 

Ja, l'Enquête Corse er en god tegneserie og særligt udviklingen i Pétillons streg er skæg. Men at sige, at "albummet forklarer mere om den aparte politiske, sociale og ikke mindst mentale tilstand på Korsika end mange seriøse afhandlinger" er at strække den. Hvis den er et "et lille mesterværk", er der ikke så få store mesterværker på det franske marked i dag. Et af dem er uden tvivl David Bs l’Ascension du haut mal, noget af det på en gang mest rørende og foruroligende, mediet har præsteret. Den har i øvrigt langt mere brug for anerkendelsen end Pétillon. 

 

Og nej, du har ganske ret, d'herrer Moebius, Druillet og Gotlib skylder naturligvis ikke Crumb alt - de er jo også blandt de mest originale af deres generation, en generation hvis "revolution i mediets status" derimod gør. Jeg forsøgte at være fair og nævne nogle af 70erklikens mest fremtrædende skabere, men glemte i forbifarten, at det ville skabe den diskrepans, du fremhæver (Tak for det!). Det er naturligvis serieskabere af Veyrons mildt sagt mere beskedne format, der sigtes til. Hvad hvis vi siger: "næsten alt?" 

 

Muñoz er sgu ikke mere obskur end han er ligeså godt repræsenteret på dansk som Veyron! Derudover er han blandt sin generations allerstørste og har ikke mere at bevise i den sammenhæng. Så hvis man er verdens mest oplyste og anerkendte seriefestival og i øvrigt rent faktisk tænker meget internationalt (i modsætning til Røvskar-uddelingen), bør man så ikke honorere én som ham, i stedet for at fokusere på hvem der har opnået stor succes? Især hvis alternativet er en serieskaber hvis serier er lumsk kedelige og rædselsfuldt tegnede? 

 

I øvrigt tak for en fantastisk festival -- see ya next year!

[2001]



klik på billedet for at se det i en større version
Fra bagsiden på l’Enquête Corse.



læs også:
Nyheder: Slaraffenland?

tilbage til Debat


© 2003 Rackham. All rights reserved. The illustrations and text are © 2003 the respective artists and authors. All rights reserved.