|
Hej Frederik og Matthias,
Beskrivelsen af kvaliteten af Carl Barks’ tegninger er ganske underholdende - især synes jeg, at betegnelsen af billedrummet hos Barks som luftigt og gennemsigt er god; man drages uimodståeligt ind i det sugende, semitransparente, eventyrlige tomrum. Som ingeniør kunne jeg dog godt bruge en lidt mere rationel og direkte tilgang, hvor analysen måske blev lidt mere kompleks, men samtidig i højere grad baseredes på konkrete data. Så hermed lidt ukonkrete data - hentet fra hukommelsen. F.eks. er udtrykket af både Carl Barks' og Rosas streger afhængige af tegneredskaberne og papiret. Det erfarer man, hvis man selv prøver at tegne.
Carl Barks skifter på et tidspunkt til en lidt federe pen - den anden var vidst udgået - og det skaber straks - som jeg opfatter det - en forringelse af tegningernes samlede udtryk. Der var vist også noget med at han på et tidspunkt skiftede til en anden type tegnepapir. Papiret har betydning for den mindste stregtykkelse og for hvor skarpt stregerne står. Hans kone nævner også på et tidspunkt, at han skulle vedligeholde evnen til at tegne næb - og i øvrigt alt andet kurveagtigt - ved konstant at træne. Efter en pause havde han svært ved at tegne 'perfekt'. Selve stregen bruges jo - sammen med farverne - til af skabe form og dybde, afgrænsning, variation, stoflighed og bevægelse. Herge - og hans medarbejdere - bruger stregen på denne måde i Tintin, som slet ikke generelt har en helt ensartet streg. Det vil man f.eks. opdage, hvis man - som de fleste jo nok har forsøgt - forsøger at tegne albummet Tintin i Tibet af med en rotring 0,2 pen. Moebius' 'flade' tegninger er reelt også meget varierende i stregen. Selve det med at stregerne buler, hvor de krummer mest, er til dels bestemt af den måde, man anvender en pen og en pensel på. Stregformen blev tidligt rendyrket til tegning af cartoons med forholdsvis faste, visuelle regler for figurtegningen.
Carl Barks anvender derudover også på almindelig vis stregtykkelsen til at skabe dybde; figurer der ligger længere væk har en mindre stregtykkelse - eventuelt aftager stregtykkelsen proportionalt med 'dybden', desuden er streger med luft bagved tykkere jo mere luft der er bag stregen. Se her specielt Heart og Empire af Bryan Talbot. Streger, der internt i et legeme markerer knæk eller lignende, er forholdsvis tynde. Hjørner kan være lidt kraftigere markeret. Endvidere har de små rumskabende 'skyggemarkeringer' i sort stor betydning for helhedsindtrykket. jvf. f.eks. de små markeringer under Søren Bruns hoved. Eller
studér Sten og Stoffer. For at opnå en større fornemmelse af dybde og samtidig skabe luftighed er de sorte felter ofte ikke helt sorte hos Carl Barks, men brydes af forskellige årsager af lyse områder. Modsat Rosa. Yves Chaland, hvis værker jeg er ret begejstret for, arbejdede meget flot med stregudtrykket.
Med venlig hilsen,
Lars Markussen
|
|
[2001]
|
|
|
|
|
|
|
