
Efter længere
tids stigende begejstring over den utrættelige Johan Nørgård
Pedersens (JNP) undergrundsserie om den barske og blide strømer
Bill Nash, besluttede Rackhams egen T. Thorhauge i efteråret
2003 sig for at tage affære og sammensætte en speciel
tribut til serien og manden bag. Planen var klar fra starten:
en række af Danmarks fremmeste serieskabere skulle gå
sammen om en pinup-sektion inspireret af Nash, som så i
bedste amerikanske seriehæftestil kunne trykkes bag i et
af de utallige albums JNP spytter ud. Thorhauge kontaktede en
håndfuld af sine kolleger, der igen kontaktede en håndfuld
kolleger, og sådan bredte det sig. Resultatet blev de tegninger
du ser nedenfor, originalerne til hvilke uopfordret blev sendt
til JNP. Efter længere tids overvejelser besluttede denne
sig for at offenliggøre tegningerne i en specialudgivelse,
Bill Nash Special nr. 1: Nash's Fanzine, der udkom sommeren
2004 og ligeledes indholdt andre bidrag fra fans af serien, som
efterhånden er blevet kult i den danske undergrund. Enjoy!
Kunstnerne er, fra venstre mod højre, øverste række
først: Cav Bøgelund, Gabriel Diaz, Allan Haverholm,
Rasmus Meisler, Hans Høigaard Michelsen, Thomas Nøhr,
Claus Rye Schirbeck, Jan Solheim og T. Thorhauge.
|
[efteråret 2003]
|

|

|
|
|
|