tilbage til forsiden


skriv til Rackham
Leder
Nyheder
om Rackham
Butik
Postliste
Kontakt
Links
Tema
Artikelbase
Interviews
Essays
Anmeldelser
Dokumentation
Nekrologer
Debat
Forum


Hver måned transmitteres der fra Metabunkeren om dette og hint.
Dette er stedet, hvis man søger et et forkromet 'redaktionelt standpunkt'.


I EN NØDDESKAL

Nu er den her, den akutte krise.

 

Med Kulturafviklingsminister Brian M. i spidsen har regeringen bebudet en slankning af de mange råd og udvalg, der i årevis har siddet på, og spist af, kulturpengene og, ved at holde samme indenfor armens længde, holdt dem fra dem, der angiveligt skulle have dem: kunstnerne. Det store, slanke og aerodynamiske Kunstråd præsiderer nu over de drastisk reducerede kulturbevillinger, der gerne skulle nå ud til de rigtige kunstnere - i stedet for de forkerte, som smagsdommerne deler bon med.

 

Alt det er velkendt og jeg skal undlade at trætte jer, kære læsere, med endnu en gennemgang af de sørgelige detaljer i regeringens såkaldte kulturpolitik og blot henlede opmærksomheden på et følgeproblem, samfundet - og den angiveligt tegneserieglade kontorminister - vel overvejende af forståelige grunde ikke har taget notits af: den danske tegneserie er på vej fra knæhøj kolort til den type, der stiger den over hovedet.

 

Blandt de råd, der nedlægges pr. 1. juli 2003 er, som bekendt, Litteraturrådet. Og under Litteraturrådet sorterer, som bekendt, den såkaldte Tegneseriepulje, der i efterhånden ti år har holdt den danske tegneserie i live. Med bortskæringen af Tegneseriepuljens årlige bevilling på Kr. 400.000, fratages den danske tegneserie - eller i hvert fald den, der ikke optræder i dagbladene - sin væsentligste, ja næsten eneste livgivende kilde. Det er både alvorligt og sørgeligt.

 

Hvorfor det er alvorligt giver sig selv, men grunden til at det er sørgeligt er, at den danske tegneserie - efter ca. 10 år med trinvis førstehjælp fra Litteraturrådet - rent faktisk i den seneste tid har vist spæde tegn på at den måske vil komme sig. Forudsat at den fortsat får alt den hjælp den kan.

 

Succeshistorien Strid har igen henledt den brede opmærksomhed på mediets potentiale, mens en række relativt nytilkomne serieskabere, som Bjarne Hansen, Ib Kjeldsmark, T. Thorhauge og Terkel Risbjerg har signeret værker, der har tilført mediets hjemlige inkarnation et længe tiltrængt ambitionsniveau, der rækker ud over det selvudslettende. Samtidig har gesjæftige entusiaster som Brdr. Ballarin og folkene bag det nyligt lancerede blad Kurt Dunder & Co. satset stort og søsat projekter, der når ud til flere end blot de indviede. Og så leverer 70er/80er-generationen - Smet, Kielland, Comoll, Solheim, m. fl. - stadig tegneserier af høj kvalitet; i flere tilfælde er der endog tale om, at de arbejder på værker, der hører til i toppen af deres samlede produktion. Sidst, men ikke mindst, står en ung generation, med et gå-på mod, der synes omvendt proportionalt med tingenes tilstand, klar til at prøve kræfter med mediet.

 

Og hvad er så fællesnævneren for stort set alle disses ve og vel? 400.000 årlige dask, der sørger for de beskedne produktionsudgifter, tegneserieforlagene i mangel på enhver form for initiativ eller forsøg på talentopdyrkelse er for fedtede til at stille i udsigt. De fleste af disse penge overføres til Kunstrådet, som er opdelt i 4 grupper med hver deres udvalg: Litteratur, Teater, Musik & Kunst (med hvilket det må antages, at der menes billedkunst) - hvor ender tegneserien i dette nye hierarki og hvad er chancerne for at den vil blive bemærket? Hvor stor er sandsynligheden for at den - og andre "skæve" medier - vil blive mødt med respekt og kompetence i de allerede overbebyrdede udvalg? Situationen vidner i en nøddeskal om de sande resultater af regeringens angiveligt kunstnervenlige kulturpolitik. (Hvem sagde skattestop?)

 

Hvis man endelig skal gå ind på den mellem linierne i Kultur-Brians politik liggende idé om, at kultur bør give overskud og kunne finansiere sig selv, er der vel kun ét at gøre: at fæstne lid til, at den højnede opmærksomhed, mediet i øjeblikket nyder, vil komme det til gode. At aviserne i stigende grad vil sørge for den talentopdyrkelse, forlagene forsømmer; at de velgørende ouverturer diverse litterære forlag som Politisk Revy i øjeblikket viser mediet vil fortsætte og give afkast og, ikke mindst, at de danske tegneseriekunstnere ikke vil lade sig kue.

 

Faget har for de fleste været brødløst i lang tid, så tabet af Tegneseriepuljen bør ikke sætte et fuldstændigt punktum for produktionen, om end entusiasmen selvfølgelig daler i takt med udgivelsesmulighederne formindskes. Men den er som sagt stor - i visse kredse næsten Kamikaze-agtig - og det vigtigste, kvaliteten, er (som jeg tidligere har beskrevet det) der vitterligt i de danske tegneserier. I stigende grad.

 

Så lad os, der holder af mediet, støtte den danske tegneseriekultur ved at købe de progressive og gode udgivelser, der rent faktisk produceres her i landet, lad os sprede ordet om dem i vores omgangskreds, såvel som i de fora vi ellers har adgang til. Og lad os ikke mindst huske på, at vores stemme også tæller til næste folketingsvalg.

 

Carpe Diem!

 

- Matthias Wivel

 

PS - sidste ansøgningsfrist i Litteraturrådet, og dermed Tegneseriepuljen, er 1. april, 2003.




© Humanos SA

Læs også:
Nyhed: Folketinget godkender lovforslag om omlægning af kulturstøtten

Links:
Kulturministeriet
Kulturministeriet: Lovforslag om Kunstrådet
Litteraturrådet
Debat: Forum Rackhamum
Debat: seriejournalen.dk

 

Tidligere Transmissioner



© 2005 Rackham. All rights reserved. The illustrations and text are © 2005 the respective artists and authors. All rights reserved.