tilbage til forsiden


skriv til Rackham
Leder
Nyheder
om Rackham
Butik
Postliste
Kontakt
Links
Tema
Artikelbase
Interviews
Essays
Anmeldelser
Dokumentation
Nekrologer
Debat
Forum


Med ujævne mellemrum transmitteres der fra Metabunkeren om dette og hint.
Dette er stedet, hvis man søger et forkromet 'redaktionelt standpunkt'.


HVAD NU, OH, DU DANSKE TEGNESERIESKABER?

SKØNT KUNSTSTYRELSEN ENDNU ikke officielt har offentliggjort tallene for Litteraturcentrets pulje for ’de generelle midler’ – hvorunder tegneserier nu hører – er de naturligvis offentligt tilgængelige. Henvender man sig således til Litteraturcentret, får man at vide, at tre tegneserierelaterede projekter har opnået støtte efter denne den første tildeling under kulturminister Brian Mikkelsens nye administration. De tre projekter er hhv. ”Udgivelse af Dansk Tegneseriebibliografi 1947-2004” ved Bo Bjørn Hansen (støttet med kr. 55.000), ”Udgivelse af kunsttegneserien Solen og Månen” ved Milik Publishing (støttet med kr. 25.000) og endelig ”Arbejdet med tegneserieprojektet Theas verden” (støttet med kr. 60.000, som tilfalder denne skribent). Med andre ord er danske tegneserier støttet med i alt kr. 140.000 i første halvår mod de sædvanlige ca. 220.000 kr. under den gamle Litteraturråds-ordning. Hvis man altså tæller Dansk Tegneseriebibliografi med som en tegneserie. Hvis ikke, er tallet dalet til kr. 85.000.

MAN KAN ANLÆGGE flere betragtninger på disse tal. Formanden for Foreningen af Danske Tegneserieskabere, Frank Madsen, har fx anlagt et moderat optimistisk perspektiv på første omgang med Kunststyrelsen og Litteraturcentret. Han har påpeget, at tegneseriepuljens midler under den gamle støtteordning udgjorde ca. 14% af de samlede midler, men at forårsbevillingerne rent faktisk udgør ca. 16% af det nye – langt lavere – samlede beløb. Dermed understreger Madsen, at der nok er et problem med de lave bevillinger, men at tegneseriemediet alt i alt ikke er hårdere ramt end de andre kunstarter. Madsens perspektiv er, med hans meritter in mente, ikke overraskende fuldstændig legitimt, korrekt og nøgternt, og endda muligvis rigtigt. Det kan kun tiden vise. Man kan imidlertid atter påpege, at denne procentsats ville se anderledes lavere ud, hvis man betragter Dansk Tegneseriebibliografi som en tegneserierelateret bibliografi, og ikke som en egentlig tegneserie. Under alle omstændigheder er Foreningen af Danske Tegneserieskabere indlysende bekymret over situationen, og søger fortsat dialog med Kulturministeriet.

DEBATTEN OM LITTERATURSTØTTEN er meget synlig og nærværende i dagspressen. Senest har en analyse i Søndag aften beskrevet, hvordan kulturministerens ’gaveregn’ over dansk litteratur kun lige nøjagtig har ført det samlede støttebeløb tilbage til niveauet fra regeringsskiftet, altså inden regeringens indledende besparelser. Disse penge er imidlertid kommet tilbage i andre gestaltninger, og det er fortsat svært at vurdere, hvor den danske tegneserie befinder sig i det kulturpolitiske landskab. Hvis en til tre danske tegneserieskabere hver fra 10. mio.-puljen får et legat på 100.000 kroner, vil det endelige regnestykke jo være forrygende, set ud fra en økonomisk vinkel (det fordelingsmæssige aspekt ville dog se ganske anderledes tvetydigt ud). Dog står det fuldstændigt klart, at tegneserien ikke længere er repræsenteret med fagmænd eller -kvinder i beslutningsprocessen. Udvalget, der bedømmer ansøgninger fra danske tegneserieskabere, ledes som bekendt af Claes Kastholm og hans overblik og beslutningsevne suppleres af Niels Brunse, Cecilie Eken og Peter Urban-Hall. Selvsamme udvalg skal i øvrigt tilsyneladende også bedømme de relevante ansøgninger til den ellers perspektivrige 10 millioner kroner-pulje, som en gang årligt vil uddele legater i størrelsesordenen 100-150.000 kroner (til ansøgere som er tilmeldt biblioteksafgiften). Det kan man naturligvis mene om, hvad man vil, men det forekommer i hvert fald denne skribent, at det vil være endog meget nemt at argumentere for en kritik af dette forhold.

MULIGHEDEN FOR POSITIV overraskelse foreligger. Det er bestemt tænkeligt at danske tegneserieprojekter vil få den opmærksomhed, de fortjener, at mediet vil blive begunstiget med en form for fremadrettet faglig repræsentation, og så videre. Spørgsmålet er om tegneserieskaberne har råd til at satse.

SÆT NU AT danske tegneserieskabere, i modsætning til deres skøn- og faglitterære forfatterkolleger, er ligeglade. Tænk, hvis størstedelen af udøverne måske ikke selv betragter deres håndværk, deres kunstart, som et støtteværdigt virke, tænk hvis de i virkeligheden ikke føler den nødvendige stolthed ved deres profession, tænk hvis de ikke tager deres gerning alvorligt. Man kan jo ærligt talt ikke vide det, for de danske tegneserieskabere siger ikke så meget. De møder ikke op til generalforsamlinger i deres forening, og det tidsskrift, de modtager for deres kontingentpenge – Strip! – undgår af uvisse årsager at bringe (eller have en mening om) noget som helst, der bare lugter en anelse politisk. På trods af at den vigtigste økonomiske støtteordning for danske tegneserier måske – måske ikke – er ved at blive udhulet; på trods af at situationen nærmest skriger efter tilkendegivelser om tingenes tilstand.

”JA JA, HR. LEDERSKRIBENT”, kunne man sige, ”dyre ord og høj i hatten. Du har dit på det tørre, du har fået penge fra Kunststyrelsen, du bruger tid på formidling af tegneserier og kæfter dumt op om dette og hint.” Disse er rimelige betragtninger, men på trods af den indlysende glæde ved og taknemmelighed over at have modtaget et stort arbejdslegat fra Kunststyrelsen, er denne skribent ikke desto mindre – som antydet ovenfor – ganske bekymret for udviklingen, tilsyneladende (for nu igen at være irriterende hellig) mere bekymret end de, der har fået afslag? Og jo, det er sandt at der fra denne kant er blevet kæftet op om både det ene og det andet, på trods af at undertegnede kun har ét tegneseriealbum i bibliografien, og dermed naturligvis ikke kan gøre sig forhåbninger om at blive opfattet særligt seriøst. Men undertegnede havde naturligvis også fundet det både mere rigtigt og mere passende om en ældre, mere kendt og anerkendt tegneserieskaber havde taget bladet fra munden. Måske er der nogle uigennemskuelige kollegiale problematikker, der gør det så svært? Hvis der er, er det vigtigt at erindre sig at tegneseriekulturens velbefindende trods alt overstiger tegneserieskabernes velbefindende.

MEN HVORFOR ER de danske tegneserieskabere sådan? Hvorfor deltager så få i dialog, i debat, i handling på den ene eller anden måde? Og hvad med dem, som har nydt endog meget godt af støtten fra Litteraturrådets tegneseriepulje, burde de ikke gøre noget? I det mindste ytre tilfredshed eller utilfredshed? Er disse, de gamle drenge og piger, der har modtaget betragtelige beløb for deres virke ligeglade med at vækstlaget – de kommende tegneserieskabere – muligvis ikke bliver privilegeret med de samme ordninger som dem selv? Hvorfor er de tavse, hvorfor er de passive? Måske fordi de ikke mener så meget, eller – som antydet ovenfor – fordi de ikke tager sig selv alvorligt. Hvis det forholder sig sådan, kan man så ikke med en vis ret sige at danske tegneserier og danske tegneserieskabere ligger som de har redt, at de i dén grad har fortjent den kulturpolitiske situation, der måske – måske ikke – er ved at nedbryde det, der blev opbygget i de sene 80ere og tidlige 90ere? Hvis det forholder sig sådan, jo, så er det desværre en fortjent skæbne.

 

T. Thorhauge 18/09/04




© Humanos SA

Læs også:
Leder: I en nøddeskal
Nyhed: Overgangen til kunstrådet
Nyhed: Folketinget godkender lovforslag om omlægning af kulturstøtten

Links:
Kunststyrelsen
Danske tegneserieskabere

 

rackham.dks debatforum


  Tidligere Transmissioner


© 2004 Rackham. All rights reserved. The illustrations and text are © 2004 the respective artists and authors. All rights reserved.