tilbage til forsiden


skriv til Rackham
Leder
Nyheder
om Rackham
Butik
Postliste
Kontakt
Links
Tema
Artikelbase
Interviews
Essays
Anmeldelser
Dokumentation
Nekrologer
Debat
Forum

CARL BARKS
1901-2000
Af Matthias Wivel

Først var der én and. Siden en mand, der gjorde anden levende. Denne mand er nu død - længe leve anden!

Carl Barks gjorde Anders And til multidimensionel person. Efter Barks var den før så ensidige and pludselig mange mennesker i ét. Indenfor rammerne af en enkelt historie kan Anders gå fra at være dybt professionel til at være dybt dum til at være en regulær helt, uden at man som læser på ét eneste tidspunkt blinker med øjnene. Barks Anders And er den diametrale modsætning til det litterære princip om den ‘tomme’ hovedperson, som indenfor tegneserien først og fremmest er kendt fra Tintin. Hvor Tintin er tom, er Anders fyldt til randen. Hvor Tintin på grund af sin tomhed er åben for identifikation fra læseren, inviterer Anders til identifikation fordi han allerede rummer læseren. Han er et regulært gestalt-væsen!

For at kunne agere måtte dette mangefacetterede menneske have en form for klangbund. Og hvad, eller rettere hvem, var mere nærliggende end Rip, Rap og Rup? Nevøerne agerer skiftevis fornuftens stemme overfor Anders' temperament, nemesis overfor hans hybris og sidst, men ikke mindst, den familie han, når det kommer til stykket, vil gøre alt for.

Efter at have fundet sig til rette med denne, sin første store bedrift, tog Barks skridtet videre. Han gjorde et menneske ud af sin egen figur, Onkel Joakim. Hvor Anders er os, er Onkel Joakim os, og lidt til. Han er en gnaven fedtsyl af Guds nåde. Han er snedig, manipulerende og fedtet, som gjaldt det hans liv. Og det gør det - Onkel Joakim er ikke rig for magtens skyld, men fordi han elsker at springe gennem sine penge som en delfin, at grave sig gennem dem som en muldvarp og at kaste dem op i luften, så de dumper ned i hovedet på ham. Hans penge er hans liv. Men til trods for sine til tider noget utidige opførsel, er han i bund grund et dygtigt, klogt og moralsk menneske. Og dette i sådan en grad, at han når han følger disse sider af sig selv næsten altid opnår det, han sætter sig for - han er simpelthen larger-than-life. Onkel Joakim rummer vores fejl, men er samtidig et ideal, vi kan måle os selv i forhold til. Idealanden.

Barks var en vaskeægte lænestols-Marco-Polo. Han sendte sine ænder ud på de syv verdenshave, til de syv verdenshjørner, og mere til. Han betonede selv, at det han lavede var ren og skær eskapisme - I hans historier kunne man glemme hverdagen et øjeblik. Paradoksalt møder man i den kulørte flugt fra det daglige, Barks leverer, på forførende underholdende vis grundlæggende spørgsmål, til det vi egentlig troede vi havde glemt, da vi åbnede seriehæftet.

Farvel og tak!

[2001]

klik på billedet for at se det i en større version






læs også:
Tema: Carl Barks

tilbage til nekrologer


© 2004 Rackham. All rights reserved. The illustrations and text are © 2004 the respective artists and authors. All rights reserved.