tilbage til forsiden


skriv til Rackham
Leder
Nyheder
om Rackham
Butik
Postliste
Kontakt
Links
Tema
Artikelbase
Interviews
Essays
Anmeldelser
Dokumentation
Nekrologer
Debat
Forum

MORRIS
1923-2001
Af Michael G. Madsen

"I’m a poor lonesome cowboy – I’m a long way from home…"

Sådan har tegneseriehelten Lucky Luke sunget i nu over et halvt århundrede ved udgangen af ethvert Lucky Luke album, mens han på hesten Jolly Jumper red ud mod solnedgangen – et billede så klassisk, som var det taget ud af en John Ford film. Den 16. juli i år blev Lucky Luke så for alvor den ensomme cowboy, da seriens skaber, den belgiske tegner Morris, døde 77 år gammel.

Dermed er der også blevet sat et – foreløbigt i hvert fald – punktum for en af tegneseriens helt store klassikere. Morris, der i det virkelige liv hed Aldus Maurice de Bevere, begyndte sin karriere under 2. verdenskrig med at tegne vittighedstegninger til belgiske aviser. I 1943 fik han arbejde ved et tegneseriestudie i Bruxelles, hvor også andre store tegneserie-koryfæer som Franquin og Peyo – der nu også begge er døde – var ansat. Senere fik de alle tre job på tegneserieforlaget Dupuis, og i 1947 debuterede Morris så med Lucky Luke i seriehæftet Spirou.

I begyndelsen skrev Morris selv manuskripterne til sine albums, og havde det fortsat sådan, var Lucky Luke sandsynligvis aldrig blevet andet end en gennemsnitsserie. I 1955 gjorde han imidlertid det kloge at overlade manuskript-skrivningen til den franske tegner og manuskriptforfatter René Goscinny, der få år senere skulle skrive tegneseriehistorie som den ene af ophavsmændene til Asterix. Selv om de to serier foregår i vidt forskellige miljøer, er det alligevel nærliggende at sammenligne dem, fordi de begge er humoristiske mesterstykker. Mens de gæve gallere bruger humoren og trylledrikken, der gør dem uovervindelige, til at bekæmpe den romerske besættelsesmagt, bruger Lucky Luke-serien på samme måde humoren i opgøret med de klassiske westernmyter.

Intet er som "Det Vilde Vesten" blevet skamredet af myte-dannelse. Amerikanerne har altid pralet af alt, også af deres fortid, som helst skal fremstå heroisk og uplettet. Men erobringen af den vestlige del af USA i 1800-tallet og prærieindianernes undergang var alt andet end heroisk. Faktisk var der tale om folkefordrivelse, som hvis det var foregået i vore dage, ville have sendt de amerikanske magthavere på enkeltbillet til krigsforbryderdomstolen i Haag, På samme måde er de klassiske western-figurer – helte som skurke – for størstedelens vedkommende et produkt af mytedannelse og overdrivelse. Jesse James var ikke nogen Robin Hood, men en simpel tog- og bankrøver, som borgerkrigen havde ført ud i kriminalitet for egen vindings skyld. Billy the Kid en afsporet ungdomsforbryder. Calamity Jane var store dele af sit liv dybt alkoholiseret og den legendariske sherif Wild Bill Hickok en storpralende neurotiker, der ofte skød sine ofre bagfra. Mest grotesk er måske historien om indinanerspejderen William F. Cody, som journalisten Ned Buntline i 1969 gjorde til den "frygtløse indianerbekæmper Buffalo Bill", da han skulle formidle det vilde vesten til sine læsere i øststaterne.

I de omkring 40 album, som Morris og Goscinny nåede at lave sammen inden sidstnævntes alt for tidlige død i 1977, fik de vendt op og ned på stort set alle disse westernmyter. Og under makkerparrets kærlige og humoristiske behandling fremstod de sandsynligvis mere "ægte" end det meste af det, der i tidens løb er skrevet, sagt, filmet og tegnet om det vilde vesten. Asterix og Lucky Luke minder også om hinanden på andre punkter. Lige som hovedpersonerne i Asterix er Lucky Luke en typisk endimensionel helt uden dybere facetter og personlige karakteristika end dem, han synger i slutreplikken. I virkeligheden ved vi intet om "manden der skyder hurtigere end sin egen skygge", intet om hans forhold, tanker, følelser og drømme. Det, der bærer serien frem, er derfor i høj grad de mange farverige bifigurer, og her låner både Asterix og Lucky Luke grådigt fra virkelighedens verden. Blandt de bedst huskede er W.C. Fields som cirkusdirektør i albummet Western Cirkus, Lee Van Cleef som dusørjæger i Dusørjægeren og Roger Moore som forfinet engelsk lord i Grønskollingen. Dertil kommer de festlige figurer, Morris selv opfandt. Hvad ville Lucky Luke således have været uden Dalton Brødrene eller fængselshunden Ratata? – nej vel!

Morris og Goscinnys historier var Lucky Lukes guldalder, og de 20-25 albums der er kommet til, siden Goscinny døde, har ikke samme appeal eller standard – en skæbne som Lucky Luke også deler med Asterix. Alligevel må man håbe, at Morris har fundet "the promised land" på den anden side af solnedgangen.

[2001]

klik på billedet for at se det i en større version


tilbage til nekrologer


© 2003 Rackham. All rights reserved. The illustrations and text are © 2003 the respective artists and authors. All rights reserved.