tilbage til forsiden


skriv til Rackham
Leder
Nyheder
om Rackham
Butik
Postliste
Kontakt
Links
Tema
Artikelbase
Interviews
Essays
Anmeldelser
Dokumentation
Nekrologer
Debat
Forum

PALLE NIELSEN
1920-2000

Af Matthias Wivel


Palle Nielsen, som igennem mere end et halvt århundrede med ufortrøden vedholdenhed har valgt at se det, vi andre har valgt fra, er nu selv stået af. I dansk kunsthistorie placerer han sig som efterkrigstidens måske største eksponent for det, der traditionelt kaldes ‘Den Store Stil’ (traditionen for behandling af de store temaer, ofte gennem mytologiske eller bibelske motiver) og som man allerede i begyndelsen af århundredet mere eller mindre mente var ved at afgå ved døden. I disse postmoderne tider er denne opfattelse nærmest blevet en selvfølge, til trods for, at folk som Palle Nielsen fuldstændigt konsekvent har vist det modsatte. Hans projekt var den menneskelige tilstand. Erkendelsen af vores selvødelæggende natur og den Yderste Dags nærhed. 

 

Palle Nielsens begavelse var evnen til at se. For sit indre øje kunne han visualisere verdens undergang så tydeligt, at han kunne skabe billeder, der på os virker som om han rent faktisk så det. Det er i kraft af sin uendelige variation over det samme tema, at hans stemme tiltager i styrke. Hver gang får man en ny, lidt anderledes vinkel på de samme tilstande. 

 

Palle Nielsen var grafiker og arbejdede inden for en bred vifte af grafiske teknikker; træsnit, xylografi, linoleumssnit, radering, litografi. osv. Derudover var han en utroligt produktiv tegner. Som så mange andre grafikere var Palle Nielsens foretrukne grafiske præsentationsform serien. Sideløbende med en lang række ikke-fortællende serier, arbejdede han imidlertid også med narrative serier eller tegneserier, om man vil. Blandt de mest markante af disse er de monumentale dommedagsvisioner Opbrud - En film (1965-66) og Katalog (1977-81) samt, ikke mindst, nøgleværket Orfeus og Eurydike (en uafsluttet serie i tre dele:1955-59, 1961-69 og 1971-84). 

 

Palle Nielsen er en menneskeligt engageret kunstner. I flere af sine serier sidestiller han kunstneren, der arbejder i sit atelier med omverdens kaos og forsøger på den måde at undersøge kunstneren som menneske og den følelse af afmagt, man uundgåeligt oplever hvis man åbner øjnene. I Orfeus og Eurydike bliver kunstneren del af selve fortællingen. Udgangspunktet er i myten om digteren Orfeus, der, via sin musik, henter sin elskede Eurydike tilbage fra døden, blot for at miste hende fordi han vender sig om og kigger på hende, inden de to endnu helt har forladt underverden. Hos Palle Nielsen bliver dette til en historie om en mands rejse gennem et hærget bylandskab, hans konfrontation med medmenneskets lidelse og hans endelige oprør mod det, han ser. Det er en rejse mod en erkendelse af menneskets situation, der skildres i denne serie. 

 

Selve Orfeus opvågnen er voldsomt skildret. Oplevelserne er på dette tidspunkt blevet ham for meget og for at betone vigtigheden af hans erkendelse, vises der i en slags montage to billeder, af et hus, der eksploderer. Dette hus antyder (som arkitekturen generelt hos Palle Nielsen) kulturens kvælende virkning på menneskene. Men samtidig karakteriserer hans tro på kunsten og brug af myten om kunstneren Orfeus, kulturen som vores eneste bastion mod kaos. Kort efter hans opvågnen ser vi pludseligt billedet af Orfeus, der er ved at vende sig om mod den netop frelste Eurydike. Orfeus når altså det ene øjeblik sin erkendelse for det andet at miste den. 

 

Hele Orfeus' rejse har med ét været for ingenting. Og dog, hvis der er en ting, serien, og Palle Nielsens værk generelt slår fast, så er det det værdifulde i at se. Og reagere. "Jeg skal, føler jeg, aflægge rapport om, hvad jeg ser, og om, at det jeg ser, er vor situations fuldstændige umulighed, og at der i erkendelsen af denne situation ligger et håb.". Det øjeblik hvor man, som Orfeus, hører Eurydikes skridt bag sig er i sig selv nok - til trods for at man uvægerligt vil vende sig om og se hende synke tilbage i mørket. 

 

Palle Nielsen blev ved med at arbejde med de samme billeder. Han så til det sidste verdens undergang for sit indre øje. Nu har han fred.

 

[2001]



klik på billedet for at se det i en større version
Bladet "Morgen" fra Orfeus og Eurydike, første del.



læs også:
Tema: Danske serier 

 

tilbage til nekrologer


© 2003 Rackham. All rights reserved. The illustrations and text are © 2003 the respective artists and authors. All rights reserved.