|
En af de mest berømte Batman tegnere døde her i sommer.
Dick Sprang startede med at tegne Batman på freelance basis i 1941. Arbejdsbyrden med at producere Batman historier var blevet for stor til at dens skabere tegneren Bob Kane og forfatteren Bill Finger kunne klare det alene. Først var den unge Jerry Robinson blevet ansat som assistent, men der var brug for flere hænder til at imødekomme den store efterspørgsel på historier om helten fra Gotham City. På forfattersiden begyndte Gardner Fox at skrive manuskripter sideløbende med Bill Finger.
Blandt andet udvidede
Sprang Batmans våben arsenal med Batarangen og Batgyroen, og han gav Nattens Ridder sin første forlovede Julie Maddison.
Der var udover Kane og Robinson også andre tegnere beskæftiget på Batman, men Kane har altid omtalt Dick Sprang som sin favorit. Sprang
havde lige som Kane en forkærlighed for en lidt humoristisk karikeret tegnestil, men benyttede sig i en langt højere grad af vilde, eksperimentale kameravinkler og overdimensionerede proportioner. Sidstnævnte gav Bill Finger mulighed for at indføre gigantiske rekvisitter i historierne, hvilket nærmest blev en sport for ham.
Det var også Sprang, der i 1948 introducerede The Riddler i Detective Comics #140, efter manuskript af Bill Finger. Det er dog tvivlsomt om Sprang rent faktisk var med til at opfinde figuren, der sandsynligvis er skabt i samarbejde mellem Kane og Finger.
Serien skiftede drastisk stil i Sprangs hænder. Historierne lagde stor afstand til dens første års dystre univers, og det var nu først og fremmest humor, der prægede handlingen. Der var jævnlige gæsteoptrædener af Superman, ekspeditioner til fjerne jungler eller til månen, og den førhen psykopatiske morder The Joker optrådte mere og mere som en farverig tyv. En stil han tegnede serien i til han stoppede som fuldtidstegner i 1961.
Persongalleriet fik også en anderledes fremtoning. Sprang beskrev i et interview fra 1995 (I Hero Illustrated # 25) sin visuelle forandring af Nattens Ridder således:
"Jeg udvidede hans hofteparti en smule. Jeg gjorde hans hættes ører kortere. Jeg gjorde ham mere atletisk, mindre stiv."
Sprang udtalte i samme interview sin mishag ved de yngre tegneres fremstilling af superhelte:
"De ligner pansrede krigsmaskiner. De er lukket inde i det mest utrolige forsvarsudstyr og de har kløer i stedet for fingre. Det virker på mig som om de overdriver det
hele".
Sprangs enkle klare stil blev blandt andet videreført af Charles Paris og Sheldon Moldoff. I nyere tid har John Byrne tilegnet flere af sine Batman historier til sin favorit Batman tegner Dick Sprang, som han nævner som et forbillede i flæng med en anden berømt Batmantegner, nemlig Neal Adams.
Dette må siges at være en lidt bizar blanding, for Adams stil er i klar kontrast til Sprangs, som indirekte stadig var model for serien da Adams overtog den i slutningen af 1960'erne, i samarbejde med forfatteren Denny O'Neill. Begge har i interviews givet luft for deres utilfredshed med seriens stil fra midten af 1940'erne til midten af 1960'erne, hvilket er den periode Sprang sammen med Paris og Moldoff satte deres præg på.
Som mange andre berømte kunstnere er Spang en kunstner, hvis stil man enten elsker eller hader.
Mest klart er det nok udtrykt af forfatteren Jonathan Ross i introduktionen til en britisk udgivelse af Neal Adams samlede Batman historier:
"50ernes og 60ernes Batman havde sikkert sine fans, men jeg var aldrig en af dem. Jeg kunne aldrig vænne mig til hans små, klumpede ører".
|
|
[2001]
|
|
|
|
|
