tilbage til forsiden


skriv til Rackham
Leder
Nyheder
om Rackham
Butik
Postliste
Kontakt
Links
Tema
Artikelbase
Interviews
Essays
Anmeldelser
Dokumentation
Nekrologer
Debat
Forum

PETE MORISI

1928-2003

Af Matthias Wivel

Pete Morisi, kendt under signaturen "P.A.M.", døde i søndags på Staten Island University Hospital. Morisi var bedst kendt for sit arbejde på Charlton-superhelten Peter Cannon - THUNDERBOLT (ham, der senere skulle blive Alan Moores model for Ozymandias i Watchmen) og sin flydende, tuschtunge streg, der ikke bare bragte mindelser, men var direkte og indrømmet kopieret efter Golden Age-ikonet George Tuskas ditto.

 

Peter A. Morisi blev født og voksede op i Park Slope, Brooklyn. Han studerede på The School of Industrial Arts i New York og fik allerede tidligt en del assistentjobs på avisstriber som Dickie Dare, The Saint og Dan Barrys Flash Gordon. Hans første arbejde på seriehæfterne kom med job hos Fox Comics i 1948, kort efer han blev indkaldt til hæren.

 

Under sin mkilitørtjeneste arbejdede han fortsat for Fox, primært som forfatter, men ogsåsom tegner på serien "Lionus the Cruel." Da han vendte tilbage til New York i 1950 begyndte hans karriere for alvor med jobs for forlag som Quality Comics, Timely (det tidl. Marvel), Harvey, Lev Gleason, Fiction House. Hans mest kendte serie fra denne periode er "Johnny Dynamite", som han skabte til Comic Media.

 

En afgørende undvikling i hans streg kom, da han lagde sin Alex Raymond-inspirerede stil på hylden til fordel for den mere Tuskas mere umiddelbare stil. Han ringede efter sigende til Tuska for at høre, om han måtte få lov til at kopiere hans stil mod en mindre kompensation. Tuska afslog i følge historien beæret dette og lod Morisi gøre som det passede ham, hvorefter han i en længere årrække gjorde den som yderst kompetent Tuska-klon.

 

Nedgangstiderne i midt-50erne fik Morisi til at søge andre græsgange, og han i 1956 tog et job som politibetjent (sin barndoms andet drømmejob, ved siden af serieskaber!) - et job han bestred i over 20 år, sideløbende med at han stadig leverede serier til forskellige tegneserieforlag. Det var pga. dette ekstraarbejde, at han begyndte at signere sine serier "P.A.M."

 

Langt størstedelen af hans arbejde var for B-forlaget Charlton (der tillod ham at arbejde uden faste deadlines), for hvem han bl.a. tegnede Billy the Kid, Gunmaster, Wyatt Earp og Kid Montana. Det var imidlertid med redaktør Dick Giordanos lancering af Charlton såkaldte "Action-Hero"-linie (læs: superheltelinie) i midten af 60erne, at Morisi begyndte at levere sin karrieres bedste arbejde - Peter Cannon - THUNDERBOLT (1966), som omhandlede en superhelt, som ikke blot var verdens mest intelligente mand, men som havde dyb indsigt i østlig filosofi og kampkunst. Morisi kunne, pga. sit fuldtidsjob som politibetjent, ikke opretholde arbejdstempoet og måtte hurtigt drosle ned og tage andre opgaver i stedet for denne, hans væsentligste serie, der således lukkede efter 8 numre.

 

Først da han gik på pension fra NYPD i 1975, genoptog han for alvor arbejdet med tegneserier med politi-/agentserien Vengeance Squad for Charlton, men også denne serie viste sig at være kortlivet - der udkom kun 6 numre. Charlton selv gik konkurs kort efter.

 

[14/10/2003]



 

 

Peter Cannon... THUNDERBOLT!

 

 

 

 

 

 

tilbage til Nekrologer



© 2003 Rackham. All rights reserved. The illustrations and text are © 2003 the respective artists and authors. All rights reserved.