tilbage til forsiden


skriv til Rackham
Leder
Nyheder
om Rackham
Butik
Postliste
Kontakt
Links
Tema
Artikelbase
Interviews
Essays
Anmeldelser
Dokumentation
Nekrologer
Debat
Forum

SONJA RINDOM

1904-2004

Af Søren Vinterberg

Oversætteren Sonja Rindom døde i fredags, halvanden måned før sin 100-års fødselsdag 26. december. Hun nåede dermed at blive nogle få måneder ældre, end den amerikanske tegner Carl Barks var, da han døde i august 2000. Og frem for alt er det hans navn og værk, vi forbinder Sonja Rindoms ganske særlige indsats med. For hvis navnet Sonja Rindom Hilker ikke umiddelbart sagde alle yngre læsere af søndagsavisens dødsannonce så meget, må det have dæmret for dem, da de videre kunne læse, at hun var "sovet stille ind og draget til sit Langtbortistan". Uden hende havde dén lokalitet nemlig ikke eksisteret eller ligefrem opnået indfødsret via Dansk Sprognævns registre.

Lige fra første danske årgang af Anders And & Co. i 1949 og frem til 1982 forsynede hun bladet med det velklingende og opfindsomme dansk, der sammen med Barks' streg gjorde historierne til fælleseje også her i landet. Det er ikke spor for meget sagt, at Sonja Rindom har sat sit personlige præg på det danske sprog og forsynet over et halvt århundredes børnegenerationer med betegnelser for karaktertræk og begreber, vi dagligt henviser til: Allerede fra 1970'ernes slutning fandt ænderne plads i Per Højholts, Dan Turèlls og Kristen Bjørnkjærs lyriske universer. Og da Svend Auken som Oppositionsleder i 1983 karakteriserede den internationale højkonjunktur som den første Schlüter-regerings "Højben-effekt", forstod vi ham alle, takket være Sonja Rindom. Som jo havde fundet på dette stuerent sprogfornyende navn til Anders' fønbølgede, højrøvede og svinagtigt heldige slægtning Gladstone Gander.

"Tror du, jeg er Joakim von And?", siger vi nu, når ungerne vil plukke os for ekstra lommepenge (hvor forrige generation sagde 'Rockefeller'); en skør opfindelse er "det rene Georg Gearløs" (før: 'det rene Storm P.'); og vi bliver lige så ubesværet forstået, når vi henviser til en ny Nationalencyklopædi som "danskernes ny Grønspættebog". Men uden Sonja Rindom havde Scrooge McDuck, Gyro Gearloose og det titel- og medaljeliderlige uniformerede børnekorps Junior Woodchucks næppe haft så mundrette danske navne.

Sonja Rindom fik ingen akademisk uddannelse, men blev allerede som 17-årig au pair-pige hos en fransk-engelsk familie i Schweiz, og sprogkundskaberne blev hendes levevej med oversættelser for både børn og voksne fra engelsk, fransk, hollandsk, italiensk og svensk. Det var dog for sit Andeby-dansk, hun i 1988 modtog den danske tegneseriebranches største hæder, Ping-prisen.

Man må "aldrig tale ned til børn", understregede hun i et interview til Politikens Per Munch så sent som 1999, da hun endnu boede i Hundested. Først for tre år siden flyttede hun til en ældrebolig i Charlottenlund og holdt selv hus dér, indtil hun sidste år kom på plejehjem. Men barnets legende sproglige opfindsomhed bevarede hun. Måske som en nabostat til Langtbortistan (op)fandt hun således maharajaen af Pengostans rige - det var ham, der kappedes med Joakim om at bygge den største og dyreste statue af Andeby-grundlæggeren Cornelius Blisand, til sidst med øjne af "safirer så store som fodbolde". Ikke at forveksle med kollegaen, maharajaen af Putliput - som mistede en rød rubin på stranden ud for Andeby.

Sonja Rindoms far, Erik Rindom, var Politikens kronikredaktør 1927-47, og selv nåede hun at blive oldemor og for øvrigt bl.a. bedstemor til Politiken-journalisten Michael Rothenborg. I 1999 besøgte den ranke, milde og fuldkommen åndsfriske Sonja Rindom selv sin fars gamle og barnebarnets nuværende arbejdsplads, nemlig som meddommer i en læserkonkurrence, vi udskrev i anledning af Anders And-bladets 50-års jubilæum herhjemme.

Politikens læsere blev bedt om at skrive resten af den sang, der i sin tid indbragte Anders And førstepræmien i en slagerkonkurrence, men også nær havde fået ham begravet under laviner og kostet ham livet. "Oh, bury me thar' / with my battered git-tar,/ a-screamin' my heart out fer yew", lød de tre bevarede verslinjer i Barks' originale klagesang. Fuld af respekt for de flere hundrede indsendte forslag, mange overordentlig kvalificerede, udpegede Sonja Rindom dog uden vaklen tre helstøbte, fulde strofer til melodien af 'Home on the range', digtet af museumsinspektør Poul Grinder-Hansen (og trykt i avisen 4. april 1999). Hun og meddommerne lagde bl.a. vægt på, at hans vers var uden søgte rim eller ordstillinger. Samme sproglige standard, hun selv havde sat, da hun omplantede den amerikanske country and western-lyrik til Fiskerpigens modersmål i de tre linjer, som danskere af alle aldre stadig kan. Og med rette kan synge i dag: "Oh, skænk mig en grav/ ved det isgrønne hav,/ hvor kun bølgerne hører min gråd"!

[Oprindelig bragt i Politiken 16/11/2004]



klik på billedet for at se det i en større version

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

klik på billedet for at se det i en større version


læs også:
Tema: Carl Barks

 

 

tilbage til Nekrologer



© 2005 Rackham. All rights reserved. The illustrations and text are © 2005 the respective artists and authors. All rights reserved.