Stan
Lee, der var chefredaktør og samlende kraft bag den revolution i
amerikansk tegneserie, den såkaldte ’Marvel Age og Comics’
foranstaltede i løbet af 60erne, og som siden har været selskabets
ansigt udadtil, kræver nu 10% royalties af de indtægter, Marvel i
øjeblikket skovler ind på licensing til Hollywood.
Lee
optrådte forleden
i et indslag om tegneserier i nyhedsprogrammet 60 minutes.
Her blev han spurgt om ikke han følte sig forbigået, når de
figurer, han i sin tid var med til at skabe, nu indbringer Marvel
store summer som grundmateriale til film, som Spider-Man, X-Men,
de i 2003 premierende Daredevil, X2, Hulk, såvel som en lang
række andre optnionerede projekter. Et spørgsmål han tydeligvis
havde svært ved at svare på: ”Jeg prøver ikke at tænke for
meget på det”, sagde en tydeligvis utilpas Lee.
Af
en af Marvel for nyligt såkaldt
10-Q rapport (undertegnede aner ikke hvad det svarer til
i DK, endsige hvad det præcis er) fremgår det, at
Lee har truet sin arbejdsgiver om sagsanlæg, hvis ikke han tildeles
10%. Ordlyden i dokumentet er som følger:
Threatened
Action.
The
Company has received a written
claim by Stan Lee, Chairman Emeritus, asserting the threat of
litigation, in the
event the Company fails to pay him 10% of the profits derived
by the Company from the
profits of the movies and television
programs (including
ancillary rights) utilizing the Company's characters, as provided in the Employment Agreement between the Company and Mr. Lee dated
as of November 1, 1998. Pursuant
to the terms of the Employment
Agreement, the
Company is currently paying
Mr. Lee a salary of $1 million per year and believes that Mr. Lee's
claim is without merit. If
Mr. Lee commences suit, the Company intends to vigorously defend
such action.
Det fremgår således, at Marvel ikke mener at Lee, der
pr. sin kontrakt (som også er indeholdt i
dokumentet) årligt
hæver en løn på $1 mio. fra Marvel for sin pr-indsats, har en sag
og at de har til hensigt at forsvare sig mod ethvert sagsanlæg.
Lee er blot den seneste i rækken af en længere række
serieskabere, der har forsøgt at opnå
finansiel kompensation for figurer og historier, de som, hvad der i
dag angiveligt svarer freelancere skabte til de de store tegneserieforlag DC og Marvel.
Den mest kendte sag er Supermans skabere Jerry Siegels og Joe
Shusters forsøg på at få del i de store indtægter, deres figur
indbragte DC, som efter en lang, smertefuld proces, hvor mange af
deres mest fremtrædende kolleger støttede dem, endte med at de opnåede en
mindre pension fra forlaget.
Mere direkte relateret til Lees sag er hans Marvel-Age
partner og kreative muse Jack Kirby, som i 70erne forsøgte at opnå
anerkendelse for de mange figurer, han sammen med Lee havde skabt
for Marvel og som Lee siden starten, og uden at gøre indsigelse, officielt er blevet krediteret
som eneskaberen af. Den sag endte uden egentlig retssag og Kirby opnåede
stort set intet andet en en ordentlig dosis desillusionerende
frustration på grundlag af den. Til denne historie hører, at Lee,
der dengang arbejdede for Marvel som pr-mand i Hollywood, på intet
tidspunkt gik ind i debatten og talte sin tidligere kollegas sag.
I nyere tid har Marvel med succes vundet sager anlagt af Joe Simon, der forsøgte at få overdraget
rettighederne til Captain America, som han
tilbage i 40erne havde skabt sammen med Kirby, og Marv
Wolfman, der forsøgte at få del i de indtægter, Marvel siden hans
fratrædelse har opnået på hans figurer, særligt Blade, der som
bekendt også har været gennem Hollywoods vridemaskine.
|
[08/11/2002]
|

|

|
|
|

Promo-billede til Lees kuldsejlede, uafhængige internetprojekt,
Stan Lee Media, hvor han - som sædvanlig - slår sig op på ene
mand at have skabt figurer, Jack Kirby og Steve Ditko har mindst
ligeså stort krav på kreditering for.
|