RACKHAM - Debat

BILL MAULDIN

1921-2003

Af Matthias Wivel

Manden, der under anden verdenskrig holdt modet oppe hos tusinder af amerikanske soldater med sine tegninger af de to usoignerede og bumsede, men livskloge soldater, Willie & Joe - Bill Mauldin - er nu død af komplikationer i forbindelse med Alzheimers syge.

William Henry Mauldin blev født d. 29. oktober, 1921 i Mountain Park, New Mexico og vidste allerede fra de tidlige år, at han ville være tegner. Efter high school startede han på Chicagos Academy of Fine Art, men hans uddannelse blev afbrudt af USAs indtræden i krigen.

Mauldin blev indrulleret i den amerikanske hærs 180. infanteri, 45. division og deltog i invasionen af Italien i 1943. Hans ambitioner om at blive tegner hindredes imidlertid ikke af dette forhold. I 1940 skabte han Willie og Joe til sin divisions interne avis. Figurerne blev hurtigt så populære, at den amerikanske hærs avis Stars and Stripes begyndte at trykke hans tegninger, uden at have fået lov. Efter nogen tid indså de imidlertid fornuftigheden af at hyre ham som fast tegner, og i løbet af de følgende år blev han gennem sine figurer repræsentant for en hel generation af amerikanske mænd i tjenesten.

Willie & Joe levede, som nævnt, ikke op til hærens standarder for renlighed og de havde heller ikke den store respekt for autoriteterne - de var garvede realister, der kunne gennemskue krigens rædsel og hærens bureakratiske vanvid, og gennem deres menneskelighed overleve begge med et smil på læben. Set i bakspejlet er det bemærkelsesværdigt, at Mauldin fik lov til at tage sig så store friheder i hærens officielle organ. Selv har han fortalt, at en oberst engang sagde til ham, at "der aldrig ville komme en ny Mauldin, [hæren] ville aldrig tillade det." "Jeg var et lykkeligt tilfælde, et uheld, jeg burde aldrig have fået lov", bemærkede Mauldin.

Han fik sågar - pga. sin egen skeptiske holdning overfor autoriteterne - engang en direkte skriftlig påtale fra selveste General Patton, der truede med at opsige distributionen af Stars and Stripes i hans 3. Hær, hvis ikke Stars and Stripes stoppede Mauldins "Nedrige forsøg på at underminere militærdisciplinen." General Dwight D. Eisenhower var uening og mente, at censur ville underminere disciplinen i hæren langt mere end Mauldins tegninger. Han organiserede derfor et møde mellem Mauldin og Patton, hvor Mauldin fik læst og påskrevet om det anløbne ved hans "Anti-Officer-tegninger" og så måtte forsøge at forklare fodfolkets side af sagen. Han beskrev mødet således: "Jeg kom helskindet gennem det. Vi gik fredeligt hver til sit, men jeg tror ikke vi fik overbevist hinanden om noget" Da den kommentar blev trykt, belv Patton igen vred og sagde, at han ville smide Mauldin i fængsel, hvis han så ham igen.

I 1945 vandt Mauldin en Pulitzerpris for sit arbejde under krigen. Han kom endvidere i stald hos United Feature Syndicate, til hvem han producerede nogle af de stærkeste og mest bemærkelsesværdige tegninger i perioden, som blev trykt i aviser landet over. Først blandt de emner han tog op med særlig ildhu var den udbredte racisme og McCarthyismen. Dette skaffede ham en del problemer på halsen og han trak sig derfor desillusioneret tilbage som tegner et par år, men vendte tilbage med fornyet kraft i 1958 til avisen The St. Louis Post-Dispatch. I 1959 vandt han endnu en Pulitzerpris for sit arbejde og to år senere blev han tildelt The National Cartoonists' Society's såkaldte Reuben Award som årest tegner.

I 1962 forlod han The St. Louis Post-Dispatch pga. vanskeligheder i samarbejdet med ejeren Joe Pulitzer. Han blev derefter ansat ved The Chicago Sun Times, for hvem han bl. a. skabte en af sine mest berømte tegninger i anledning af mordet på John F. Kennedy: et billede af statuen af Abraham Lincoln på The Lincoln Memorial i Washington, der i sorg sidder med ansigtet begravet i sine hænder.

I midten af 1990 skadede Mauldin sin hånd og trak sig derfor tilbage fra arbejdet som fuldtidstegner.

Hvis nogen i øvrigt skulle være i tvivl var det Mauldin, der hvert år på Veteran's Day fik besøg af sin gode ven Charles Schulz' Nuser til en omgang root beer.

Om sine egne mest berømte figurer, Joe & Willie, sagde han, at de så ud som infanterisoldater nu gjorde, når de havde deltaget i en krig et par år. Af andre er de ofte blevet beskrevet som gennemsnitsmennesker, men Mauldin var uenig: "Jeg har aldrig været tilhænger af ideen om gennemsnitsmennesket, jeg bryder mig ikke om gennemsnitsmennesket. Jeg holder af og beundrer folk, der sætter sig ud over gennemsnittet, det har jeg altid gjort."