|
Den 24. januar mødte Kulturminister
Brian Mikkelsens forslag om en omlægning af den eksisterende struktur
for uddeling af den offentlige kulturstøtte fra den nuværende,
brede struktur til en mere
centraliseret, bred godkendelse i Folketinget. Loven, der
samler uddelingen af de godt 300 millioner kr. årligt i et centralt
organ, Kulturrådet, skal nu til behandling i Kulturudvalget før
det endelig kan vedtages i Folketinget. Den ny lov er planlagt
til at træde i kraft pr. 1 juli. Konsekvenserne for den offentlige
støtte til danske tegneserier kan blive ganske omfattende.
Brian Mikkelsen har udfærdiget
det endelige lovforslag i konsultation med en bred vifte af partier
og har foretaget en del ændringer i det oprindelige forslag på
den baggrund. Således støttes lovforslaget nu af SF, Socialdemokratiet,
de Radikale, regeringspartierne og Dansk folkeparti.
Den gamle struktur, der
indbefattede 11 råd og centre nedlægges til fordel for en mere
central struktur, hvor Kunstrådet gennem fire underliggende fagudvalg
bestyrer midlerne til litteratur, billedkunst, musik og teater.
Filmstøtten forbliver separat.
Ideen er at reducere
udgifterne til administration i den i følge kulturministeren bureaukratiske
struktur vi har nu og således lade pengene tilfalde kunstnerne
mere direkte. Hensigten er endvidere at opretholde det såkaldte
'armslængdeprincip' og forebygge risikoen for at uddelingen af
midler sker på anden baggrund en 'kunstnerisk kvalitet' - altså
sørge for at uddelingen hæver "sig op over familierelationer
og vennetjenester" Grundlæggende for omstruktureringen, og
kulturpolitikken som sådan, ligger ideen om, med Kulturministerens
ord, at "En af kulturpolitikkens primære opgaver er... at gøre
det lettere for kunstnere at leve af deres kunst frem for at leve
af staten." (Politiken 4/1/2003)
Kritikere af lovforslaget
er imidlertid skeptiske. De frygter bl. a. de problemer med ministeriel
indblanden og forringelse af bedømmelsen af de værker, der tildeles
støtte, en centralisering kan medføre. Derudover er der dem, der
ikke ser den ny struktur som stort andet end en "kosmetisk forandring",
eller måske endda end større, mere bureaukratisk og dyrere løsning.
Den ny struktur er nemlig ikke helt så enkel, som det umiddelbart
kunne se ud til. Oven på de fire fagudvalg, der sammenlagt tæller
22 medlemmer, ligger der nemlig tre administrative instanser:
det allerede nævnte, 10 mand store Kunstråd rapporter nemlig til
det af Folketinget udpegede 36 folk store Repræsentantskab for
Kunstrådet. Dette sorterer igen under den allerede eksisterende
Kunststyrelse - altså noget der kunne se ud til at være en mindst
ligeså dyr og bureaukratisk model som den nuværende (se leder
i Politiken 24/1/2003).
I tegneseriesammenhæng
betyder alt dette store forandringer. Den nuværende Tegneseriepulje
under Litteraturrådet,
som hvert år uddeler Kr. 400.000 i produktionsstøtte til danske
tegneserier lukkes sammen med sit moderorgan, hvilket i fremtiden
vil betyde, at støtte til tegneserieprojekter skal søges i en
af de langt større og bredere fagudvalg under Kunstrådet. Her
vil det mest nærliggende nok være Fagudvalget for litteratur og
tegneserien vil således skulle konkurrere med alle de mange former
for litteratur og bedømmes på linie med disse, af folk man med
god grund kan frygte hverken har den store ekspertise eller respekt
for mediet.
Intet er imidlertid klart
endnu - hvordan præcis udvalgene struktureres, hvordan tildelingen
kommer til at foregå i praksis og hvor man f. eks. skal søge støtte
til tegneserier ligger stadig hen i det uvisse. Serieskaberen
Peter Snejbjerg, der (sammen med journalisterne Søren Vinterberg
og Inger Holst) sidder i det tre-personers udvalg, der bestyrer
Tegneseriepuljens midler, siger, at de endnu ikke har fået noget
at vide om de i vil få en funktion under den nye struktur, eller
om tegneserier fortsat vil komme til at sortere under Litteraturen.
Sidste ansøgningsrunde
i Litteraturrådet, og dermed Tegneseriepuljen, er 1. april.
|
|
[02/02/2003]
|
|
|
|
|
|
|
