tilbage til forsiden


skriv til Rackham
Leder
Nyheder
om Rackham
Butik
Postliste
Kontakt
Links
Tema
Artikelbase
Interviews
Essays
Anmeldelser
Dokumentation
Nekrologer
Debat
Forum

OMSTRUKTURERING PÅ DC COMICS

Fyringer og ny chefredaktør på det hæderkronede superhelteforlag

Af Matthias Wivel

I hvad der må kaldes den største omstrukturering i årevis, har DC Comics netop annonceret fyringen af de såkaldte 'Group Editors' (redaktører ansvalige for hver deres gruppe af seriehæfter) Dan Raspler og Andy Helfer, samt Assistant Group Editor Morgan Donantville. Derudover er VP - Executive Editor ('den ansvarlige redaktør') de seneste par år, Mike Carlin, blevet omflyttet til en stilling som aktiv redaktør på Rasplers gruppe af hæfter (JLA, Aquaman, Superman: Birthright, Formerly known as the Justice League og den udgave af Shazam!, som bliver Jeff Smiths første projekt efter Bones snarlige afslutning). Den ny VP - Exec. Editor hedder Dan DiDio og kommer således til at stå for forlagets kreative profil fremover.

 

I DCs pressemedelelse kan man læse følgende:

 

"DC Comics annoncerer hermed omstruktureringen af redaktørgruppen bag DC Universet. Mike Carlin, fhv. VP - Executive Editor DCU, opnår sit mål om at vende tilbage til redaktørstolen og vil således genoptage fuldtidsredaktørarbejde på den nyoprettede post Senior Group Editor - DC Universe... "Mike har på imponerende vis vist hvad han kan i løbet af sin karriere som aktiv tegneserieredaktør" siger Paul Levitz, DCs Direktør & Udgiver, "deriblandt på det rekordsælgende projekt 'Death of Superman'. Vi glæder os til at se ham arbejde direkte med DC universet igen."

 

"Dan DiDio, VP - Editorial, vil som del af omstruktureringen, påtage sig ansvaret for den overordnede planlægning af DC Universets udvikling. DiDios arbejde vil først og fremmest handle om at gøre DCs helte til de kommercielle og kreative forbilleder, de det meste af de 60 år, de har eksistereti har været for tegneserieindustrien. "Dan bibringer DC et unikt perspektiv" siger Levitz. "Han har haft et stærkt år som nybagt redaktør på DC efter en lang og imponerende karriere indenfor andre medier, og hans energi og gå-på mod vil hjælpe os mod nye tinder."

 

Hvad bevæggrundende for denne voldsomme omstrukturering og fyringen af veteraner som Raspler og Helfer i virkeligheden er, er uklart. Rygter vil vide, at de to længe har været på fyringslisten, pga. adskillige forfejlede forsøg på at relancere en række af forlagets titler det seneste år, såvel som uspecificerede samarbejdsvanskeligheder mellem Helfer og Levitz.

[13/02/2003]



 

 

 

 

Links:
Mere: The Splash

Mere: Pulse News

Mere: Newsarama

Interview med DiDio

Interview med Carlin

DC Comics

 

rackham.dks forum

 

tilbage til Nyhedsarkivet 2003


© 2003 Rackham. All rights reserved. The illustrations and text are © 2003 the respective artists and authors. All rights reserved.