tilbage til forsiden


skriv til Rackham
Leder
Nyheder
om Rackham
Butik
Postliste
Kontakt
Links
Tema
Artikelbase
Interviews
Essays
Anmeldelser
Dokumentation
Nekrologer
Debat
Forum

FANTAGRAPHICS I PROBLEMER

Det toneagivende amerikanske forlag udsender nødråb til alle tegneserielæsere

Af Matthias Wivel

Det 27-år gamle Seattle-baserede tegneserieforlag, Fantagraphics Books - som bl. a. er faste udgivere af Robert Crumb, Los Bros Hernandez, Peter Bagge, Daniel Clowes, Chris Ware, Joe Sacco og Jim Woodring - er i alvorlige finansielle vanskeligheder. Disse skyldes primært vanskeligheder i forbindelse med overgangen til ny boghandelsdistributør, da deres gamle distributør, 7 Hills, gik konkurs i maj.

 

Udover at måtte vinke farvel til de $ 70.000 7 Hills skyldte dem, overvurderede forlagets ejere, Gary Groth og Kim Thompson, det markant større salg gennem boghandlerne, deres nye, større distributør, W.W. Norton, meget hurtigt gav dem. For at undgå udsolgte titler, trykte de derfor en række udgivelser i urealistisk store oplag - publikationer, der nu ligger og samler støv på deres lager. Groth og Thompson har derfor udsendt et nødråb til deres kunder om at bestille så meget som muligt gennem deres onlineforretning, såldes at de kan skaffe de ekstra $ 80.000, der vil skaffe dem helskindet gennem den næste måned.

 

Groth vurderer, at forlagets antal af ansatte og deres fordelagtige lønningsforhold også har medvirket til de finansielle problemer. I forbindelse med denne situation har de nu fyret 4 ansatte, hvilket bringer antallet ned til 30, samt ændret deres politik om automatisk at give lønforhøjelse hver 6. måned til at tage hver ansats lønsituation op en gang årligt.

 

Fantagraphics har før været i problemer - sidste gang det brændte på var i 1991, hvor det var lanceringen af deres succesrige linie for pornografiske tegneserier, Eros Comics, der reddede dem fra konkursdøden.

 

Den redning gennem internet-baseret salg, forlaget håber på, har før virket. Sidste år havde forlaget Top Shelf, der var kommet i alvorlige problemer i forbindelse med deres distributørs konkurs, stor succes med strategien.

[01/06/2003]



 

Fantagraphics ejere Gary Groth (tv.) og Kim Thompson.

 

Links:
The Seattle Post-Intelligencer

Pulse News

tcj.com Journalista!

Fantagraphics

Fantagraphics online store

Debat: tcj.com

Debat: aintitcool.com

 

Debat: rackham.dks forum

 

 

tilbage til Nyhedsarkivet 2003


© 2003 Rackham. All rights reserved. The illustrations and text are © 2003 the respective artists and authors. All rights reserved.