I et samarbejde mellem
Per Sanderhage, Paw Mathiasen, Thomas Berger og Egmont i både
Finland og Polen, bringes Alan Moores og Kevin O'Neills kritikerroste
viktorianske eventyrserie League
of Extraordinary Gentlemen til udgivelse på dansk
uder titlen Det hemmelige selskab, udgivet under forlaget
Fahrenheits
paraply.
Tegneserien, der er planlagt
til udgivelsen i slutningen af juli og er oversat af Sanderhage,
omfatter første del af sagaen om Dronningens hemmelige
gruppe af specialagenter - Mina Harker, Alan Quartermain, Den
usynlige mand, Dr. Jekyll/Mr. Hyde og Kaptajn Nemo - som kæmper
for rigets beståen. Det bliver en udgivelse på 144
sider i farver med kartonomslag til en pris af Kr. 199,00, som
samtidig udkommer på finsk og polsk i lignende udstyr.
Det bliver udelukkende
tegneserien fra den første del af serien, der kommer med
i den danske udgave. Prosahistorien om Alan Quartermains og H.
P. Lovecrafts eventyr i det hinsides, samt de mange viktorianske
reklamer man finder i originaludgaven, er udeladt. Til gengæld
er der i den danske udgave tilføjet et specialproduceret
8-siders informationshæfte om seriens centrale figurer,
der jo alle er hentet fra Viktoriansk fantastisk- og føljetonlitteratur.
Udgivelsen skulle have
gode chancer i Danmark, mener Mathiasen - den kommer
i boghandeldistribution
og vil endvidere hjælpes på vej af den filmudgave
af serien med Sean Connery i hovedrollen, der har dansk premiere
10. oktober.
Mathiasen melder også,
at Fahrenheit snart er klar med en dansk udgave af den vidt og
bredt prisbelønnede norske serieskaber, Jasons seneste
tegneserie, Jernvognen,
som er baseret på kriminalforfatteren Stein Rivertons roman
af samme navn.
|
[07/06/2003]
|

|

|
|
|

Forsiden
på første del af sagaen om League of Extraordinary
Gentlemen på originalsproget.
|