tilbage til forsiden


skriv til Rackham
Leder
Nyheder
om Rackham
Butik
Postliste
Kontakt
Links
Tema
Artikelbase
Interviews
Essays
Anmeldelser
Dokumentation
Nekrologer
Debat
Forum

FANTAGRAPHICS OVERLEVER

Trofaste fans klarer konkursskærene for det Seattle-baserede forlag.

Af Matthias Wivel

Det lykkedes Fantagraphics på blot 9 dage gennem en appel til sine fans at rejse de $80.000 de havde brug for, for at holde forretningen kørende og betale såvel afdrag på deres gæld, som en stor trykkeriregning.

 

D. 26 maj udsendte forlaget en anmodning til sine fans om at bestille så mange varer, man kunne via deres onlineforretning for at hjælpe dem ud af nogle alvorlige vanskeligheder, de var kommet i, som resultat af deres boghandlerdistributør, 7 Hills fallit, såvel som en stort afdrag på et lån, forlagets medstifter Gary Groth tidligere havde stiftet.

 

Groth oplyser nu, at lånet, der var foretaget privat og som han ville have det enormt dårligt med ikke at kunne tilbagebetale, udgjorde ca. 35-40% af de $80.000, mens den trykkeriregning de havde indstiftet i et forsøg på at følge med det øgede salg, overgangen til deres nye, mere professionelle boghandlerdistributør havde medført, udgjorde resten.

 

En anden grund til forlagets vanskeligheder var, at deres lønforhøjelsespolitik var løbet ud af kontrol, således at de ansatte automatisk fik lønforhøjelse hver 6. måned. Denne politik er nu ændret, og 4 medarbejdere er blevet fyret.

 

Selvom forlagets fremtid er sikret, siger Groth at deres finansielle situation stadig er problematisk - bl. a. har de traditionelt haft svært ved at betale løn og royalties serieskabere, der får udgivet deres ting hos dem til tiden, hvilket han meget gerne vil udbedre i fremtiden. Han understreger i samme åndedrag, at de pågældende serieskabere har været meget forstående og da også altid bliver betalt.

[17/06/2003]



 

 

Læs også:

Nyhed: Fantagraphics i problemer

 

 

Links:

Newsarama: Interview med Groth

tcj.com Jounalista!

 

Debat: rackham.dks forum

 

 

tilbage til Nyhedsarkivet 2003


© 2003 Rackham. All rights reserved. The illustrations and text are © 2003 the respective artists and authors. All rights reserved.