Svenska
Seriefämjandet har påbegyndt en omfattende katalogisering
af svenske tegneserieudgivelser, samt oprettelsen af et arkiv
over samme. Projektet er startet i erkendelsen af, at samlingerne
hos offentlige institutioner som Riksarkivet og Kungliga Biblioteket
er yderst mangelfulde, og udføres med støtte fra
Stiftelsen Framtidens Kultur.
Projekt Svenskt Seriearkiv
vil samle og systematisere samle så meget materiale som muligt
om tegneseriemediet og dets historie i Sverige. Dette materiale
er alt fra dokumentation til interviews med personer, der har
spillet en vigtig rolle for tegneserien i Sverige.
Projektets resultater
vil løbende blive samlet i en speciel årbog, Svensk
Seriehistorias Årsbok, samt i artikler i Seriefrämjändets
tidsskrift Bild & Bubbla. Indtil videre er det mest konkrete
resultat af projektet en fornem 20 siders folder, der er en slags
formålserklæring og appel om bidrag og støtte.
I andre nyheder fra Sverige,
kan det meldes, at der, i og med at Serietecknarskolan
i Hofors ved Gävle har fået status af ”högskola”, nu er
oprettet en akademisk meritgivende serieskaberuddannelse i Sverige.
Sveriges anden serieskaberskole, Malmö
Serietecknarskola i Kvarnby, er således blevet sat tilbage
i forhold til kollegerne i Hofors.
Hvor begge skoler hidtil
har kunnet tilbyde ikke-meritgivende 1-årsuddannelser i
tegneseriemageri, kan Serietecknarskolan nu tilbyde 25 pladser
på en fuld högskola-uddannelse med afsluttende eksamen.
Ansøgningsfristen for efterårssemstret er p.t. overskredet.
Derudover er Seriefrämjandets
årlige seriepriser, de såkaldte "Urhunde",
blevet uddelt. Vinderen for bedste originale svenske album gik
til Åsa Grenvalls Sjunde
våningen, mens prisen for bedste oversatte album gik til
Dan Clowes' Ghost
World. Også vinderne af Seriefrämjandets stora
Serietecknartävling,
som vi tidligere har
skrevet om, er blevet offentliggjort: vinderen blev serien
Mia af Malin Biller.
|
[07/07/2003]
|

|

|
|