tilbage til forsiden


skriv til Rackham
Leder
Nyheder
om Rackham
Butik
Postliste
Kontakt
Links
Tema
Artikelbase
Interviews
Essays
Anmeldelser
Dokumentation
Nekrologer
Debat
Forum

PARALLELIMPORTDIREKTIVET 8 MÅNEDER SENERE

Importen af udenlandske tegneserier ikke umiddelbart påvirket af EU-direktivs vedtagelse

Af Matthias Wivel

D. 11 december vedtoges det såkaldte Infosoc-direktiv i Folketinget. Som tidligere gennemgået på dette site, har dette direktiv, der har til hensigt at stoppe distributionen af piratkopierede kulturprodukter i EU, den virkning, at parallelimport af fx. film, musik, bøger og tegneserier fra lande uden for EU vanskeliggøres, fordi en hovedimportør tilkendes retten til importen og således har retten til at forhindre, at andre importerer samme produkter.

 

Mens direktivet har haft alvorlige konsekvenser for i hvert fald importører af film - forretningen Laserdisken har måttet lukke sin butik i Århus og overlever nu på samrbejdsaftaler med diverse internetforhandlere - har direktivet ikke påvirket de specialforretninger for tegneserier herhjemme, der specialiserer sig i amerikanske tegneserier.

 

"Parallelimportdirektivet påvirker os faktisk slet ikke. Vi får alle vores varer via lagre eller importører i EU, så vi har ingen kontakt med direktivet overhovedet", siger Svend Erik Jepsen fra tegneserieforretningen Comix i Odense. Claus Holm fra den københavnske tegneserieforretning Faraos Cigarer giver udtryk for samme situation: "Vores import går igennem firmaet Midgaard Distribution, som har samhandelsaftale med Diamond Comics England. Derfor påvirker det ikke os stort."

 

Heller ikke Fantask i København har oplevet problemer: "Det har simpelthen ikke påvirket os en disse - foreløbig - så vi fortsætter som vi hele tiden har gjort indtil "nogen" kommer og siger at det må vi ikke - så må vi tage det derfra", siger medindehaver Rolf Bülow.

 

Problemet er det 'foreløbig', Bülow indskyder - i princippet vil en dansk rettighedsindehaver af fx. amerikansk materiale, fx. Serieforlaget der bl. a. udgiver Marvel på dansk, kunne forhindre de danske tegneserieforretninger i at importere amerikanske Marvelserier.

 

Indhaveren af Laserdisken Hans Kristian Pedersen, der har med den anderledes protektionsitiske filmbranche at gøre, har som sagt følt dette forhold på sin pengepung og stævnede derfor Kulturministeren tilbage i februar for at få omstødt Infosoc-direktivet, som han mener er i modstrid mod EUs principper om fri handel. Sagen kan følges på hans hjemmeside samhandeljatak, der er hjemsted for Folkebevægelsen for Samhandel og Konkurrence, der snart vil blive officielt oprettet. Selve sagens akter kan ses her.

[07/07/2003]



 


 

 

 

 

 

 

Læs også:

Nyhed: Parallelimportdirektivet 101

Forum: EU-direktiv

 

Links:
Lovforslaget og relaterede dokumenter: Kulturministeriet

Folketinget

Samhandel, Ja Tak

 

Debat: rackham.dks forum

 


tilbage til Nyhedsarkivet 2003


© 2003 Rackham. All rights reserved. The illustrations and text are © 2003 the respective artists and authors. All rights reserved.