tilbage til forsiden


skriv til Rackham
Leder
Nyheder
om Rackham
Butik
Postliste
Kontakt
Links
Tema
Artikelbase
Interviews
Essays
Anmeldelser
Dokumentation
Nekrologer
Debat
Forum

DANSKE SERIESKABERE REAGERER PÅ DEN FALDENDE STØTTE
Formand for kunstrådets litteraturudvalg afviser kritik

Af Matthias Wivel

I anledning af, at Kunstrådets fagudvalg for litteratur har inviteret til offentligt "fyraftensmøde" i Århus d. 14 september, har Foreningen danske tegneserieskabere v. Frank Madsen formuleret en oversigt over den danske tegneseries situation efter Kulturministeriet omlagde sine støtteordninger. Foreningen er bekymret over det markante fald, der er fundet i de samlede bevillinger til danske tegneserier, såvel som litteraturudvalgets kompetence i bedømmelsen af tegneserieprojekter.

Udvalgets formand, Claes Kastholm Hansen afviser overfor Berlingske tidende, at der skulle ligge en speciel politik mod tegneserier til grund for faldet i den samlede støtte, og modår kritikken ved at pege på, hvad han opfatter som en mangel på gode projekter: "Vi har konstateret, at meget få af de tegneserieprojekter, der søges arbejdslegater til, er af egentlig kvalitet."

Madsen udtrykker samme sted i sin bekymring over udvalgets kompetence således: "I dag sidder kun skønlitterære forfattere i rådet, og selvfølgelig står tegneserietegnere ikke øverst på den liste, forfattere uddeler støtte til". Til dette siger Kastholm: "Tegneseriemiljøet er meget lille, og et udvalg der repræsenterer miljøets interesser kan blive meget snævert, indforstået og måske inhabilt."

Som vi før har rapporteret, faldt den samlede støtte til tegneserier i 2004, det første år med den nye ordning, fra kr. 400.000 til 85.000 eller 185.000, alt efter hvordan man beregner det. Førstnævnte er de samlede arbejdslegater bevilliget til tegneserieprojekter, mens sidstnævnte inkluderer kr. 100.000 bevilliget til serieskaberen Sussi Bech fra den såkaldte 10 mio. kr.-pulje til færdiggørelsen af et illustrationsprojekt. Hvis man fraregner denne specielle bevilling, der teknisk set ikke er til en tegneserie, er det samlede fald i støtte det år, som Berlingske skriver, på over 75%. Og tendensen i 2005, hvor der foreløbig kun har været en uddeling, af hvilken 40.000 blev givet til et tegneserieprojekt, tyder ikke på de store ændringer.

Frank Madsen beklager denne udvikling og betoner den nye ordnings skadelige virkning for mindre projekter, der har brug for produktionsstøtte: "Den gamle ordning med mange mindre støttebeløb på mellem 5.000 og 10.000 kroner sikrede, at en række af tegnere og små forlag kunne sætte projekter i søen. Det er stort set ikke muligt længere." Og han forklarer videre, at han mener at tegneserien bør støttes meget mere målrettet ligesom man gør med dansk film. Dette begrunder han bl.a. med at "Tegneserier kan udgøre et eksperimentarium for den øvrige underholdningsbranche som film og spil, men det kræver jo, at nogen har råd til at sende serierne på gaden først."

 

Kunstrådets Litteraturudvalgs fyraftensmøde finder sted onsdag den 14. september klokken 18.00 i boghandlen Kristian F. Møller på Store Torv i Århus. Her vil udvalgets formand, Claes Kastholm Hansen, redegøre for udvalgets arbejde. Hermed følger Frank Madsens statusrapport på vegne af Foreningen danske tegneserieskabere:


TEGNESERIENS SITUATION
Danske Tegneserieskabere
2005.09.01

1) Der er brug for penge til tegneserier:
De 12 år med Seriefonden viste år efter år, at der var mange kvalificerede og trængende ansøgninger, og desværre alt for få penge.

2) De skønlitterære har fået store indrømmelser, men på vores bekostning:
To gange har Ib Michael med private aktioner fået gennemført en skævvridning af den biblioteksafgiftsfordeling, der blev fastlagt i begyndelsen af halvfemserne under VK-regeringen. Forskellen mellem en bogside og en tegneserieside er nu halveret, stik imod hvad Kulturministeriet fandt rimeligt på vores møde i oktober 1991.

3) Tegneserien har succes i Norge takket være målrettet støtte:
Tegneserier sælger som aldrig før i vort naboland Norge, hvor man har ført en aktiv kulturpolitik på tegneserieområdet. Med en brøkdel af de midler, der ofres på film og teater, kunne kulturministeriet bidrage aktivt til Danmarks kulturelle profil i ind- og udland. I stedet er danske tegneserieskabere p.gr.a. nedskæringer i støtte og biblioteksafgift henvist til at arbejde med film, computerspil, hjemmesider og reklame. Alt sammen udmærkede beskæftigelsesområder, måske endda nogle af de mest fremtidsrettede og konkurrencebetonede vi har, men alligevel kunne det være rart, om regeringen i lighed med støtten til andre kunstarter aktivt bidrog til at sikre, at også tegneserieforfattere og tegneserietegnere kunne udvikle sig og skabe nyt indenfor deres eget felt, et felt, hvor netop Danmark har så stolte traditioner.

4) Støtten har virket
Støtten til danske kvalitetstegneserier under Litteraturrådet var 1993-2003 afgørende for en lang række udgivelser, aktiviteter og nye tiltag på vores område. I forhold til den beskedne støtte er der opnået mange resultater gennem årene.

5) Børnekulturen er trængt af voksenkulturen
Kunstrådet og udvalgenes nye sammensætning betyder en klar overrepræsentation af den smalle skønlitteratur på et tidspunkt, hvor børnekulturen er trængt i Danmark og på fremmarch i udlandet, og dels, at ingen af disse organisationer repræsenterer tegneserieskaberne. Dansk Forfatterforening har desuden en organisationsprocent på under 10, og vi vil derfor bede Kulturministeriet overveje en formel, der sikrer en bredere repræsentation i Kunstrådet for børnekulturen, herunder tegneserier.

6) Serietegnere er eftertragtede og vigtige for mange kunstformer
Mange danske tegneserieskabere arbejder i disse år indenfor vækstområder som film (storyboard), computerspil, animation, billedbøger m.m. En øget støtte til danske tegneserier kunne frigøre disse personer, så de i højere grad kunne beskæftige sig med kunstnerisk arbejde indenfor deres eget fag og øge antallet til gavn og glæde for de mange områder, der efterspørger serieskabernes multi-kunstneriske ekspertise indenfor manuskriptskrivning, historiefortælling, tegning og grafisk formidling rettet mod børn og unge.

7) Vi vil bedømmes af personer med kendskab til vores fag
Det er vigtigt, tegneserier i Litteraturudvalget bliver bedømt af et fagligt kompetent udvalg, og ikke af en helt anden faggruppe, nemlig forfatterne. Tegneserieområdet er markant anderledes end f.eks. børnebilledbøger og børnebøger, både hvad angår udtryk, emnekreds og markedsstruktur. Vi tror ikke at hverken forfattere, musikere, malere eller filmfolk ville finde sig i at blive bedømt af en helt anden faggruppe, der ikke har de nødvendige kompetencer som den professionelle beskæftigelse med faget nødvendigvis må give.


 

 

[10/09/2005]



 


læs også:
Leder: Flere fede tegneserier, tak
Leder: Hvad nu, oh, du danske tegneserieskaber?
Leder: I en nøddeskal
Rackhams forum: Debat om kulturstøtten
Nyhed 28/6/05: Kunstrådets forårsuddelinger offentliggjort
Nyhed 28/2/04: Overgangen til Kunstrådet
Nyhed 02/02/03: Folketinget godkender lovforslag om omlægning af kulturstøtten

links:
Berlingske tidende 09/09/05: "Serietegnere i protest mod faldende støtte"
Debat: Seriejournalen
Kunststyrelsen

 

rackham.dks forum

 

 

tilbage til Nyhedsarkivet 2005



© 2005 Rackham. All rights reserved. The illustrations and text are © 2005 the respective artists and authors. All rights reserved.