I dagens bogtillæg til Information kan man læse min anmeldelse af Gitte Skovs Men er det sjovt? (dog bag betalingsmur). Det er det, fordi Skov er en eminent humortegner, og det er også oplysende, fordi det giver så godt et indblik i de problemer, dagens satiretegner/humorist står overfor i forhold til identitespolitiske spørgsmål og såkaldt woke-kultur. Bogen er udgivet af Cobolt.
Tag Archive for 'Muhammedtegninger'
I sidste uge måtte vi sige farvel til Kurt Westergaard, manden der tegnede Profeten Muhammed med en bombe i turbanen og dermed var med til på godt og ondt at ændre verdens gang. Thomas, Frederik og jeg diskuterer tegningen, manden og krisen i den seneste episode fra Radio Rackham og jeg synes vi kommer både godt og vidt omkring.
Karikaturkrisen har påvirket os Rackhamitter meget, så det var en episode vi længe har haft i os. Og ligesom de fleste andre danskere, er det stensikkert ikke gjort med det: de tegninger er på sin vis mareridtet, der aldrig går væk. En torn i siden, der aftvinger stillingtagen og sjælekvaler. Læs mere på Nummer9 og lyt her!
Radio Rackham: Frækhedens evangelium
I denne episode af Radio Rackham snakker Frederik, Thomas og jeg med Dennis Meyhoff Brink om religionssatirens europæiske historie. Dennis forsvarede sin PhD om emnet ved IKK på Københavns Universitet i efteråret men har længe markeret sig som uhyre velartikuleret specialist på området. Som det naturligt følger med seriøst historisk arbejde, beriger hans indsigter forståelsen af vor tids debatter om religionskritik, ytringsfrihed, Muhammedtegninger, cancel culture og meget andet. Lyt og læs mere på Nummer9.