Døden kommer mellem to
rammer, som en tyv i natten. Et snit og det er slut. Livet handler
om at erkende dette, så man kan møde den uden tøven og uden anger.
I Japansk tænkning er dette forhold helt centralt og anderledes
nært forbundet med moral end i den vestlige kultur. Ære er altafgørende
og negerer døden, ikke omvendt.
I Lone Wolf & Cub
udforskes dette i 142 lineært forbundne, men tematisk sidestillede
afsnit. Bushido - krigerens vej - er seriens grundspor:
Mød døden, vær ét med den i øjeblikket som du er ét med livet,
synes budskabet at være. Men intet er så enkelt.
Serien så oprindeligt
dagens lys i 1970 i ugemagasinet Manga Action, hvor den
blev serialiseret kapitel for kapitel, mens den sideløbende blev
opsamlet i hvad der endte med at være 28 bind - et samlet værk
på mere end 8000 sider. På 7 år, og med hvad der skulle blive
over 8 millioner solgte eksemplarer, var serien med til at ændre
den japanske tegneserieindustri og sende den i mere voksen og
alsidig retning.
Dark Horse Comics har
nu udgivet den i sin helhed på engelsk i en udgave, der ligger
tæt på den originale række af bøger i format og som, i modsætning
til First Comics' kuldsejlede udgivelse af den i bladform i 80erne
(som i øvrigt dannede forlægget for Interpresses ambitiøse udgivelse
herhjemme tilbage i slut-80erne, som desværre stoppede efter 6
numre), præsenterer den i den rækkefølge, den blev udgivet i Japan.
Udgaven er suppleret med et forbilledligt pædagogisk glossarium,
der løbende informerer den vestlige læser om historiske fakta,
såvel som meningen bag de mange begreber, der er så væsentlige
for historien og gør det muligt at bibeholde dem på japansk i
serien.
Lone Wolf & Cub foregår
i Ietsuna-æraen (1651-1680), opkaldet efter Shogun Tokugawa
Ietsuna, den 4. Shogun af Tokugawaslægten, som regerede Japan
indtil det feudale samfunds sammenbrud i 1868, afslutningen på
den såkaldte Edo-periode og påbegyndelsen af Meiji-perioden
- det moderne Japans begyndelse. Denne setting er, som
vi skal se, essentiel for historiens centrale budskab.
Fortællingen centrerer
sig om Shogunens Kogi Kaishakunin - skarpretter - Itto
Ogami, der forrådes af Retsudo Yagyu, overhovedet af den magtfulde
Yagyuklan, der gennem et netværk af Shinobi - ninjaspioner
- er den sande magt bag tronen i hovedstaden Edo, såvel som i
det ganske land.
I sit magtbegær beordrer
Retsudo Ittos hele familie og husholdning henrettet på fabrikerede
anklager, men Enishi - skæbnen - vil at Itto overlever
og tilmed redder sin ufødte søn, Daigoro, ud af maven på sin nedslagtede
hustru. Tvunget som han er til at flygte fra hus og hjem med sin
spæde søn, vælger han den eneste vej Bushido lader ham. Denne
er Meifumado - de 6 stier og de 4 liv - vejen gennem det
buddhistiske helvede. Som Ronin - herreløs samurai - vandrer
Itto gennem landet og skubber Daigoro foran sig i en barnevogn.
De spiser og sover for at overleve og Itto ernærer sig som ørigets
farligste lejemorder. Den sti de har valgt dikterer, at de ikke
kan dø, endsige nyde livets goder, før deres klan har fået æresoprejsning.
Lone Wolf & Cub er
således et langt stykke ad vejen en road-fortælling, der
skildrer de tos oplevelser på vejen gennem det ganske land. Vi
kommer rundt i rigets fjerneste regioner og oplever årstidernes
skiften.
Grundhandlingen - Ittos
konflikt med Retsudo - glemmes dog aldrig og tager stigende fart
hen imod fortællingens afslutning. Sidstnævnte forsøger på alle
tænkelige måder at skaffe Itto af vejen. Men denne og hans søn
synes imidlertid ustoppelige; en efter en sender Retsudo ikke
blot sine og Shogunens toptrænede mænd, men sine egne børn, i
døden i duel mod den uovervindelige Ensomme Ulv. Med hver død
bliver hans situation endnu mere uafvendelig, for for ham, der
ligeledes er bushi - kriger - er der også i stigende grad
tale om en æressag. Konflikten bliver så indædt, at ikke blot
den mægtige Yagyuklan, men selve Shogunatet til sidst skælver
på kanten af afgrunden.
Det er i skildringen
af Ittos uafvendelige vej mod en hævn, der kun kan føre død og
ødelæggelse med sig, en vej der vandres over ligene af Japans
tapreste og nobleste krigere, at historiens hjerte findes. Man
ved som læser, at lige meget hvem Itto møder i duel, lige meget
hvor stor en kriger det er, vil det være ham, der står tilbage
efter de skæbnesvangre snit er blevet lagt. Enishi vil
have at han og Retsudo mødes i duel, og at selveste tingenes orden
afhænger af dette mødes udfald.
Det er derfor, at historien
er henlagt til Tokugawaperioden - det traditionelle Edo-Japans
storhedstid. Som det fremlægges her, er det selve den konfucianistiske
og buddhistiske tænkning, der ligger til grund for Bushido,
der bliver roden til det feudale Japans sammenbrud, om end dette
historisk først kommer et par hundrede år senere.
Bushidos æreskodeks
bliver, når det praktiseres fuldt ud, i sidste ende en ødelæggende
kraft, fordi verden ikke kan leve op til menneskelig moral. Itto
og Retsudo er bevidste om dette, men kan, fordi de lever deres
liv i så nær en perfektion som det er muligt, intet gøre for at
forhindre det. Det ulykkelige forhold i dette understreges af
den smerte de døde volder dem begge og af de få svage øjeblikke,
de momentant oplever - Retsudos magtbegær som afføder hele konflikten
er et, Ittos punktvise uvilje mod at bringe uskyldiges liv i fare
er et andet.
Kontrasten mellem menneskelig
fejlbarlighed og moral understreges yderligere af den sent i serien
introducerede Abe-no-Kaii, Shogunens modbydelige mundskænk og
giftmester, der svælger i kødets lyster og ikke står tilbage for
nogen form for nederdrægtighed i opnåelsen af sine mål. Abe er
nærmest karikeret beskrevet i al sin slibrige nederdrægtighed,
men antager i stigende grad en menneskelighed, der er sværere
at spore i de to krigere.
Disses uvilje mod at
slå Abe ihjel, fordi han er dem uværdig, skaber - ligesom det
er tilfældet med den misdannede kriger, Spartanerne sparker ud
af deres kampenhed i 300, Koikes og Kojimas discipel Frank
Millers episke genfortælling af slaget ved Thermopylae, alvorlige
problemer for dem begge. Imidlertid afvikles konflikten mellem
de tre mere nuanceret og tvetydigt her end det gøres hos Miller,
og alle tres menneskelighed vinder igennem med forøget styrke
på grund af den.
Lone Wolf & Cub lever
mere end noget andet gennem Kojimas pensel. I åbenlys forlængelse
af den ældgamle billedtradition, man ser udfoldet i pensel og
blæk på flere århundreders pergamentruller og papirskærme, det
såkaldte sumi-e - maleri med blæk og vand. Kojima formidler,
ofte i stumme forløb over adskillige sider, sit hjemlands mennesker,
byer, natur og årstider med et sjældent evokativt nærvær.
Kojimas signatur er imidlertid
nok først og fremmest hans kampscener, hvis rå intensitet og svungne
elegance er noget nær uden sidestykke indenfor mediet. Tro mod
den japanske fortælletradition, der lader selve handlingen ske
indenfor et splitsekund, koncentrer Kojima sig et langt stykke
ad vejen om før og efter. Når en duel skal afvikles,
bygges der normalt op over flere sider, hvorefter en eksplosion
af svungen tusch snittet indover papiret skildrer selve øjeblikket
- som i sig selv næsten altid ligger mellem billedrammerne - hvor
døden indtræffer. Derefter får man som oftest et efterspil, hvor
der tit er tid til en ordveksling mellem vinderen og den døde,
inden den sprøjtende blodige konsekvens af det forgående snit
indtræffer og sætter punktum.
Ind i mellem forfalder
såvel Kojima som Koike til noget, der ligner spekulation: Når
Itto installerer et proto-maskingevær i sin barnevogn, eller når
seriens unge kvinder skildres i deres noget urealistisk struttende
nøgenhed, bliver man opmærksom på seriens tidsmæssige oprindelse.
Men langt det meste af tiden føles den udført med en genuin passion
og med hvad der forekommer den uinitierede som en særdeles grundigt
researchet historisk korrekthed. Det er endvidere betagende at
iagttage, hvor meget Kojima udvikler sig som historien skrider
frem - de tidlige afsnit er mere skarpt trukne og tilbageholdte,
mens såvel stregen som billederne i det hele taget i stigende
grad bliver løsere og mere ekspressive som tiden går.
Som enhver fortælling
af mytologisk snit er Lone Wolf & Cub larger-than-life -
den er i sandhed en episk skildring af såvel en samfundsordens
sammenbrud, som den passion og moral, der fører ethvert menneske
gennem livet til dødens port.
Koike, Kazou & Kojima,
Goseki (2000-2002). Lone Wolf & Cub vol. 1-28 (hvert
bind er på ca. 300 sider), glimrende og informativt oversat af
Dana Lewis, der bibeholder mange af de japanske begreber, der
er så centrale for serien og derfor har inkluderet et glossarium
bag i hvert bind. Milwaukee, OR: Dark Horse Comics.
Redaktionen beklager
de ringe scanninger, der ledsager denne artikel.
|
[Juni 2003]
|

|

|
|
|


En
af Kojimas evokative skildringer af sit hjemland.













Kojimas
signatur er hans kampscener.



Den
væmmelige mundskænk Abe-no Kai sættes på
plads af Retsudo.-



Retsudo
grubler over sin skæbne.
|