| Tegneseriebutikken Faraos Cigarer har i efterhånden mange år været en institution i dansk tegneseriekultur, og den position er i løbet af de seneste par år blevet yderligere konsolideret i og med at Faraos nu også er blevet et tegneserieforlag. Indehaverne af Faraos, Christopher Ouzman og Sivert Ibbo har, efter mange års erfaring bag disken, konstateret, at der fortsat er et uopdyrket marked for klassiske albumserier i fornemt udstyr - en linie der både genoptrykker og udgiver nye værker af europæiske koryfæer som Hugo Pratt, Jacques Tardi, Francois Schuiten & Benoît Peeters og Alan Moore, m. fl. Rackham har taget sig en snak med forlagsansvarlig Ouzman om hans visioner og erfaringer for og med Faraos' forlagsvirksomhed.
INDLEDNINGSVIS
Hvad fik jer til at beslutte at begynde at udgive tegneserier? Der var to ting. Det ene var, at Bogfabrikken stoppede deres udgivelser helt, samtidig med at Carlsen skar ned på deres udgivelser. Vi syntes, at Carlsen var alt, alt for forsigtige med hvad de udgav. Vi undrede os over, at det man kan kalde den 'klassiske litteratur' indenfor tegneserier, fx. Barks og, for vores vedkommende, folk som Tardi og Hugo Pratt, i vidt omfang ikke længere var tilgængelig på dansk. At man ikke kan gå ind i en forretning og hive disse klassikere ned fra hylden er en skandale. Situationen var virkelig sløj for bare nogle år siden - bare sådan noget som at Tintin-faksimileudgaven først kommer nu; det er 8 år siden vi spurgte Carlsen om ikke de havde tænkt sig at udgive den. Vi havde set den da vi besøgte Fondation Hergé dengang og spurgte også dem om udgivelsesmuligheder på dansk, men det var naturligvis ikke noget vi kunne stå for.
Det andet var, at når man er i en tegneserieforretning, så får man nogle visioner for hvordan tingene bør se ud, og man får en idé om, hvad kunderne gerne vil have. I og med man har en forretning, er man samtidig afhængig af, at der kommer udgivelser, og hvis der ikke længere gør det, så kan man enten lukke og slukke eller begynde selv at udgive. Det gjorde vi så, og vi opdagede heldigvis at vi ikke var de eneste der havde fået den idé. G Floy fik jo hurtigt stablet en flot udgivelseslinie på benene og Fahrenheit har jo virkelig gjort det godt.
Men markedet har under alle omstændigheder ændret sig meget. Det er blevet mere specialiseret, udgivelserne er nu spredt ud på flere små forlag, der hver er mere fokuseret på specialpublikum. De store, brede udgivelser er mere sjældne og de store oplag man så i gamle dage er væk. Dengang kunne man jo trykke Garfield i 30.000-40.000 eksemplarer, mens 2.000 i dag er et stort oplag.
Vores udgivelser er tilpasset dette ændrede marked. Vi laver dyre luksusudgivelser og er i øvrigt blevet kritiseret for det. Men sådan er det - det er vores bidrag. Det skal være sjovt at udgive tegneserier, og vi er feinschmeckere, der godt kan lide at have vores tegneserier i hardcover og trykt på godt papir.
TILRETTELÆGGELSE
Nu du nævner det, kan jeg vel ligeså godt straks gå til den kritik, der har været af nogle af jeres udgivelser, især de første tre-fire stykker. Reproduktionen af stregen i Corto Maltese i Sibirien var for eksempel stærkt pixeleret... hører det efter din mening til den slags begyndervanskeligheder der er svære at undgå, eller...?
Altså, nogle ting er man selv skyld i, mens der er andre man ikke kan gøre noget ved. Jeg forstår godt kritikken af pixeleringen i Corto Maltese i Sibirien, og vi er da heller ikke glade for det. Men den skyldes ikke en fejl fra vores side, men det originaldokument vil fik leveret og skulle trykke ud fra. Meget af det materiale vi får kommer fra franskmænd, der har fået det fra italienere og undervejs er der sket kvalitetstab. Materialet er ofte meget ringe, og mange ting er aldrig blevet digitaliseret, for eksempel. Samtidig er det pissebesværligt at skaffe de originale trykfilm, som ville sikre bedre reproduktion, og det er også langt dyrere.
OK, der har også været rejst en kritik af en række manglende fodnoter i forordet til Saint-Exupéry...
Ja, det er en lidt underlig kritik. Jeg kan selvfølgelig godt forstå den, men der er en grund til de fodnoter ikke er der: De er totalt uinteressante! De handler om aviser i Frankrig i 30erne og den slags. Problemet er, at vi ikke fik fjernet henvisningerne til dem i hovedteksten - de skulle selvfølgelig bare have været fjernet. Men det der undrer mig er, at så mange fans brokker sig over de manglende fodnoter og samtidig ikke engang bemærker, at vi har skabt et helt nyt forord til den udgivelse. Originaludgaven havde et virkelig ringe forord af Umberto Eco, som selvfølgelig bare er trykt med i senere udgaver, fordi det er ham der har skrevet det. Men det kan ikke bruges til noget, så Faraos fik lavet en helt ny tekst, der introducerer serien og Saint-Exupéry langt bedre. Samtidig lavede vi en helt ny forside til albummet, som franskmændene selv synes var flottere end det der er på deres udgave. Vi gik ind grafisk og påvirkede noget, man normalt ikke får lov til. Men fans'ne herhjemme lægger kun mærke til det med fodnoterne. Det er helt fint med kritik, men se lige forlægget først. En hvilken som helst kritiker kunne havde spurgt mig om han kunne låne både en italiensk og en fransk udgave, for at sammenligne, og han ville have fået dem.
Tjah, jeg selv, der kun kender serien i den franske udgave, studsede ikke videre over de fodnoter, men til gengæld bemærkede jeg at sortstregen i albummet i modsætning til originalen er slået i raster i jeres udgave.
Ja, det er rigtigt og vi ved ikke hvorfor. Det kan ikke være sket i trykprocessen, så det må være en fejl i det tilsendte materiale, som er 'lukket'. Sådan er det for det meste med det materiale man får tilsendt - man kan intet ændre i det andet end lægge sine [tale]bobler ind.
OK, men nu er sortstregen i originalen jo i bitmap og i ordentlig opløsning og står derfor klart på papiret i modsætning til hos jer, hvor den er ulden fordi den er slået i raster. Hvordan kan det være, hvis originalen er i orden?
Hm, hvilken udgave har du kigget på?
Tja, det er førsteudgaven på fransk, fra dengang den udkom.
Det er rigtigt, den ser bedre ud, men hvis du ser på det senere genoptryk på fransk - jeg sidder med tre forskellige udgaver her - har det samme problem som vores udgave, så der må være sket noget undervejs. Man tror det ikke, fordi Frankrig ligesom er tegneseriens hovedland og så videre, men franskmænd - og italienere - har ikke altid den store respekt for forfatterne og tegnernes ønsker. Hvis farverne ikke står godt, for eksempel, er de ofte helt ligeglade. De laver ikke om, selvom tingene ikke ser ud som de skal. De sjusker virkelig!
En anden ting, jeg har lagt mærke til i både Saint-Exupéry og Jesuit Joe er, at den font I har brugt til tekstningen er noget stor og står meget dominerende i boblerne.
Ja, den er noget stor. Serierne er oprindeligt håndtekstet, men vi har brugt en font, WildWords, som er en af de mest brugte tegneseriefonte. Det er ikke optimalt, faktisk er det noget af det, der irriterer mig mest, men håndtekstning er for dyrt. Man kan gøre tre ting i denne situation: man kan købe en font, som vi har gjort her, man kan få det håndtekstet, men det er meget dyrt og tidskrævende, og der er ikke mange der kan gøre det - der er nogen, men ikke mange. Man kan også skabe en font baseret på den oprindelige håndtekstning - det har vi gjort på From Hell...
Jeg skulle lige til at spørge om det...
Ja, der har vi lavet en font baseret på Eddie Campbells håndtekstning. Men der er en del problemer med den løsning. For det første koster det også en del penge. Vi har f. eks. lige fået lavet en Tardi-font til vores kommende Tardi-album, Vejen rundt om Georges Gerfaut, og det kostede en 5.000-6.000 kroner, hvilket betyder at man skal ud og sælge en ekstra mange eksemplarer før det er tjent ind. Og her kommer den virkelige hurdle, vil den sælge flere bare fordi den er håndtekstet? Næppe... Dertil kommer en masse tekniske problemer, for eksempel tegn der pludselig mangler og som man derfor ikke kan bruge, f. eks. den der accent over e'et på fransk, som man bruger når man skriver Citroën - det kan man pludselig ikke, fordi den mangler. Dem man sætter til at lave fonten får ikke altid det hele med, ikke engang hvis de er professionelle fontmagere og man betaler dem en masse penge for det. Det er meget frustrerende. Og så er det ofte, at de her fonte ikke fungerer i alle skriftsystemer, pludselig fucker de op i InDesign f. eks., og så skal man bruge en masse tid på at få det til at fungere, osv.
En anden ting jeg gerne ville høre dig om, er jeres tilgang til oversættelserne af jeres tegneserier.
Ja, jeg er selv redaktør på oversættelserne. Det første princip vi har er, at vi altid oversætter fra originalsproget... Det andet princip er at det skal være læseligt på dansk, altså sproget skal flyde. Og da jeg anser mig selv for en nogenlunde Corto-ekspert, har jeg jo en ide om hvordan de forskellige personer artikulere sig, det er jo bl.a. med sproget man skaber en karakter - en forfatter som Dostojevskij var jo mester til dette.
Ja, de gamle danske Corto-udgivelser var jo oversat fra fransk...
Ja, det var de, og det var en skandale. De franske oversættelser er fyldt med fejl - som sagt sjusker franskmændene meget. Men vi oversætter altså fra italiensk og vi har en rigtig god oversætter, der er lektor i italiensk. Han skal selvfølgelig betales ordentligt, men han gør det også godt.
Ja, I er da heller ikke blevet kritiseret for jeres oversættelser, mig bekendt.
Nej, bortset fra et enkelt tilfælde, hvor vi fik et brev fra en herre fra Saint-Exupéry-foreningen i Danmark, og han havde fundet en masse fejl i serien. Bl.a. oversættelserne fra det gamle testamente. Han er i øvrigt også den bedste kritikker jeg har haft. Han var gennemført saglig, velartikuleret og bad som noget ganske uhørt om han måtte se de fraske og italinske forlæg for at se hvortil fejlen kunne spores. Hvis alle de wannabe-kritikere gjorde samme møjsommelige arbejde som denne mand, er jeg helt sikker på at standarden kunne hæves adskillige trin! Og ingen har lagt mærke til de fejl, han gjorde opmærksom på.
OK, hvordan?
Det er ret kompliceret; det er sådan nogle ting med oversættelserne af Esajas bog i det Gamle testamente... men lad mig sige det sådan, at hvis den nogensinde skal genoptrykkes, så vil jeg klart bruge alle hans rettelser! Det er klare fejl, men der er ikke mange der lægger mærke til dem. Derimod er der et par fejl i nogle af vores andre album, der er virkelig ærgerlige. Oversætteren på Borgia, som er oversat fra spansk, kom af en eller anden grund - jeg fatter simpelthen ikke hvordan det kunne ske - til at oversætte 'el renacimiento' (renæssancen) til oplysningstiden [Matthias vånder sig], som jo er en helt anden periode end den Borgia foregår i [Borgia handler om den spansk-italienske familie af samme navn, der bl. a. talte Pave Alexander VI, en af renæssancens mest berygtede despoter]. Jeg fatter ikke hvordan hun kunne begå den fejl, og jeg ærgrer mig virkelig over jeg ikke fangede det i korrekturen. Man stirrer sig nogle gange fuldstændig blind på det man laver og overser åbenlyse fejl. Det er virkelig dumt.
Jeg kender desværre alt for godt til det. Hvad gør I med From Hell? Det må være noget af en oversættelsesopgave...
From Hell er blevet oversat af Lillian Kingo. Vi havde den faktisk ude til licitation tre steder, men valget faldt på hende, fordi hun virkelig har god sans for nuancerne i sproget; mens man på engelsk for eksempel bare siger 'you', skelner man jo på dansk mellem 'De' og 'du', og det havde hun fat i fra starten. For eksempel tiltaler kusken, Netley, altid lægen, Gull, 'De' - alt andet ville være utænkeligt, på grund af forskellen på deres sociale klasser - mens Gull tiltaler ham 'du', hvilket hans position giver ham mulighed for. Vi har i øvrigt også gjort nogle sjove ting, som ikke var mulige i originalen. En af luderne, Liz Stride, er jo f. eks. svensk, og fordi det er en dansk oversættelse har vi jo kunnet lade hende tale delvist svensk, mens det jo ikke var muligt for Moore i originalen. Han har i stedet forsimplet hendes engelske for at vise at hun er udlænding.
Men der er mange ting, der er svære. Den art rimslang man har på engelsk findes jo ikke på dansk, og det samme gælder for den 'bakken snagvendt' man ser i fransk slang. Det er svært at repræsentere på dansk - man kan ikke bare overføre det, det virker for mærkeligt. Det samme gælder dialekter; vi har ikke på dansk en ligeså karakteristisk underklassedialekt som cockney, og det går ikke bare at erstatte det med en dansk dialekt. Vi har gjort lidt; Netley snakker for eksempel en smule bondsk, han er ikke så artikuleret, mens Gull selvfølgelig taler meget mere korrekt og har et mere sofistikeret sprog. Det er i høj grad sådan man må gøre den slags, altså se på karaktererne og afspejle dem i deres sprogbrug. Det er meget den slags tanker jeg gør mig som redaktør.
Der er jo for eksempel også stor forskel på Corto, Rasputin og Hertuginden i Sibirien-historien. Mens Rasputin er hård i munden - ikke fordi han er dum eller noget, bare fordi han er den type - er Corto mere subtil og kunne ikke finde på at sige grovheder. Jeg forestiller mig ham som typen, der ville elske at bruge sproget på en måde så det var hans våben. Hvad angår Hertuginden er det klart, at hun ikke ville kalde nogen et "røvhul", det er simpelthen utænkeligt for en af hendes stand, hun ville snarere sige "din åndsamøbe" eller noget i den retning.
I øvrigt har jeg ikke det der overdrevent hengivne forhold til originalteksten, som nogen forfægter. Hvis ophavsmanden har lavet en klar fejl, retter jeg den. Det spiller ikke nogen rolle om ophavsmanden så er Hugo Pratt.
Hvad tænker du her på?
Ja, i Sibirien omtales f. eks. US Air Force, og det var der ikke noget der hed i 1920. Det har jeg rettet til 'US Signal Corps'. Jeg er sådan lidt af en militærhistoriker nørd og mener det ville være for forvirrende ellers. Når folk i dag læser 'US Air Force', tænker de på et luftvåben, der kan sættes ind og tæppebombe et område. Det kunne slet ikke lade sig gøre på den tid - fly kunne ikke bruges på den måde. De blev i stedet brugt til ting som at overbringe meddelelser. Jeg mener det er min opgave som redaktør at rette den slags. Og jeg er i øvrigt sikker på, at hvis man havde fortalt Pratt om det, ville han have ændret det. Han satte sig jo meget ind i den slags og kunne godt lide detaljer.
I forordet til Det Gyldne hus i Samarkand gør han f. eks. opmærksom på, at den episode på side 175, hvor Enver Pacha tager afsked med Corto og i et soloridt rider bravt mod døden. Dette har for mange tyrkere være deres idé om hvordan pachaen døde. I virkeligheden døde han som en jaget hund, og der er ikke noget der tyder på at han undskyldte sine grusomheder imod det Armenske folk, hvilket i øvrigt passer godt overens med den officielle tyrkiske version; at der aldrig har fundet et egentlig armensk folkemord sted. Så Pratt, som den romantiker han var, gengav selvfølgelig den glamouragtige Tyrkiske version - da han senere, efter at have tegnet forlægget, hørte om den rigtige version, lagde han den ind i sit forord. Den slags betød meget for ham.
UDGIVELSESLINIEN
Jeg ville lige høre lidt om jeres udgivelseslinie som helhed. Det virker meget på mig som fokus er det, man lidt groft kunne kalde den 'anden generation' af europæiske albumtegnere.
Ja, det kan man jo godt kalde det, selvom der selvfølgelig er noget overlap med 'første generation'. Og du har helt ret; det er det store gennembrud for voksentegneserien, der er vores fokus: Tardi, Pratt, og også Moore, som jo er en slags stamfader for voksentegneserien i USA.
Jaeh, der er jo masser af voksentegneserier før ham, ikke mindst undergrounden...
Ja, og gamle klassikere som Little Nemo og den slags, men i forhold til tegneseriehæfterne er han af afgørende betydning.
Klart, han har betydet meget for udviklingen af den amerikanske mainstreamtegneserie. Jeg ville lige høre - nu, hvor det er de her klassikere, der er jeres fokus, betragter I så jer selv som arkivarer eller kulturarvsbevarere?
Nej, vi er ikke arkivarer. Vi vil gerne udgive ting, der ikke findes på dansk eller ikke er tilgængelige. Godt nok var vores første udgivelse, Corto Maltese i Sibirien tidligere udkommet på dansk, men den var jo yderst sjælden og kostede kassen hvis man fandt den, så vi synes det var en vigtig tilføjelse, og de fleste andre ting vi har udgivet er jo nye på dansk. OK, Det gyldne hus i Samarkand er kommet før, og den næste Corto vi udgiver, med de tre korte historier der kommer efter Balladen om det fordømte hav, indeholder ting der tidligere er udkommet på dansk, men denne gang kommer de i den rette, kronologiske rækkefølge. Og så må man jo ikke glemme Corto kunne kun fås antikvarisk, dette råder vi nu bod på.
Udgiver I også Mu? [Det sidste Corto-album, og det eneste der ikke er kommet på dansk]
Ja, det gør vi selvfølgelig, men det bliver lidt senere.
Er det på grund af det der massive forord, det album har?
Nej, det er ikke så meget det, det er bare det, at det album er så løst i sin struktur, så drømmeagtigt og i øvrigt kræver god Corto-kendskab. På en måde er vi jo i gang med at introducere Corto Maltese for en ny læserskare og der synes vi ikke det album er hensigtsmæssigt som et af de første. Men selvfølgelig udgiver vi det. Det bliver nok om et år til halvandet.
Det jeg ville spørge om, var om ikke I var interesserede I at udgive nyere europæiske albumserier.
Jo, det er vi da bestemt. Vi har faktisk lige skrevet kontrakt om udgivelsen af "Xanfyrst fra Troy" [fr. Lanfeust du Troy], fordi den repræsenterer en genre, fantasy, som vi også holder meget af.
Ja, og den er jo en kæmpesucces i Frankrig.
Ja, den er virkelig en stor succes.
Hvor meget betyder det for jer at lokke nye læsere til mediet, at tilbyde nye læseoplevelser?
Det er noget vi har spekuleret meget over. Det er vigtigt at vise folk, at det de tror om tegneserier ikke holder stik. Man skal have fat i de nye læsere - det går ikke, at man tænker Der er de læsere der er, og det er det. Det er jo blandt andet det, flere andre forlag har indset ved at begynde at udgive manga, som virkelig tilfører markedet noget nyt og har masser af nye læsere. Manga er en virkelig god ting, men det er ikke noget vi er interesseret i at udgive; det passer ikke rigtig ind i vores koncept.
Grunden til jeg spørger er bl. a. fordi jeg gerne ville høre lidt om hvilke tegneserier man bedst får fat i et nyt publikum med. Gør man det med Corto eller From Hell, eller med en mere letvægteragtig ting som Xanfyrst fra Troy?
Det er klart, at Troy er lettere vare end det vi før har udgivet, men jeg synes generelt vores linie tilbyder udfordrende og anderledes læseoplevelser. Vi er jo ikke tegneseriesnobber, vi higer efter en god historie, og det mener vi Troy er.
Kunne I forestille jer at udgive såkaldte graphic novels à la de ting, Carlsen er begyndt at udgive?
Ja, vi kunne godt forestille os at udgive graphic novels, men vi synes det amerikanske marked er utroligt specialiseret, og det er simpelthen sværere at sælge i Danmark.
Jeg tænker på ting som Dan Clowes' serier og den slags, der ikke forekommer mig at være så specialiserede. Lidt à la de ting Steffen udgiver på Aben Maler.
Ja, det er en mulighed. Vi har faktisk kigget på Frank Millers 300, fordi vi synes den var flot, men det viste sig at G Floy har rettighederne til den, og det har vi det helt fint med. Vi føler slet ikke, at vi behøver at konkurrere med nogen. Vi er bare glade for at der bliver udgivet gode tegneserier. Også selvom vi ikke selv udgiver dem, så får vi jo et større udvalg - noget som alle kan være tilfredse med. Og vi bliver jo ikke snydt - salget af tegneserier i vores forretning er jo med til at drive den, uanset hvem der har lavet den.
Ja, det må jo været en fordel ved den dobbeltrolle I har, I kan tage det roligt.
Ja, konkurrence er ikke så vigtigt for os, for vi får jo stadig del i indkomsten i forretningen. Jeg synes det er et mere hensigtsmæssigt konkurrenceparameter end andre har. Og hvis vi en dag skulle brænde os på en udgivelse - selvom vi ikke umiddelbart har nogen som helst intention om den slags - har vi bedre afsætningsmidler end et forlag. Vi kan sætte serien på tilbud med det samme, mens de fleste forlag først bliver nødt til at aftale den slags med forhandlerne. Vores primære indtægtskilde er jo ikke vores udgivelser, men vores to forretninger. Hvilket betyder at vi ikke i samme grad skal kigge på salgstallene for vores udgivelser og derefter gå i panik; vi har råd til at vente, og medmindre vi rammer en ren katastrofe vil ingen af vores titler blive faldbudt, en slags forsikring til kunden om, at man ikke lige har købt et album til 198.00 for derefter 2 uger senere se det til 19,75 i Sommersjov. Det er jo ødelæggende for tegneseriemiljøet i og med at det skaber en modvilje mod nye udgivelser! Det vigtigste er at vi henter udgiften hjem på vores udgivelser.
KRITIK
Hvordan er det gået indtil nu? Hvordan synes I jeres udgivelser er blevet modtaget?
Det er gået skidegodt indtil nu. Vi har været overrasket over modtagelsen. Man skal lære at kunne tage kritik - det er selvfølgelig svært. Kritikken er ofte meget direkte og nogle gange grundløs eller skudt forbi, fordi kritikerne ikke har sat sig ind i sagerne. Det der undrer mig i den forbindelse er, at den hårdeste kritik kommer fra tegneseriemiljøet, mens de folk der bare godt kan lide tegneserier er ovenud glade og vi generelt har fået virkelig gode anmeldelser - bl.a to forsideartikler på Politiken kultur! Man får næsten den fornemmelse, at fans'ne er utilfredse med at de her ting overhovedet bliver udgivet - der mangler en mere positiv indstilling. Jeg mener, der er ikke blevet udgivet Corto i Danmark de sidste 15 år, flere af de oprindelige udgaver er uopdrivelige og koster kassen hvis man finder dem. Alligevel er det første man hører kritik. Vi har sådan en snobbet fagelite, der har fjernet sig fra fokus - er produktet godt? Det er da det, det handler om.
Ja, selvfølgelig. Nu synes jeg i min egenskab af kritiker jo, at jeg bliver nødt til at forsvare kritikken lidt. Jeg er godt klar over at den kammer over til tider, men det er da også vigtigt at vi har nogle kritiske standarder og ikke bare klapper i hænderne over alt der sker. Hvis der er noget galt med en udgivelse bør det da kritiseres. Og jeg synes da personligt ikke rosen til jer og andre udgivere der gør noget nyt har manglet. Jeg tror ikke fans'ne er utilfredse med at I udgiver de ting I gør, jeg tror faktisk de er glade, men samtidig har de gennem mange års tegneserielæsning opbygget sig et kendskab til mediet og lægger mærke til fejl de fleste mennesker ville overse. Og bare fordi de fleste ikke lægger mærke til en fejl, betyder det jo ikke at det ikke ville være bedre, hvis ikke den var der. Især hvis det er noget der kan rettes uden de store problemer.
Klart, det er vigtigt med kritiske standarder, Men der er efter min bedste overbevisning ingen kritiske standarder. Smag vil altid kunne diskuteres, men standardisering mangler. Helt grelt bliver det når man indfører et pointsystem, som ikke engang har en standard. Denne tegneserie får 4,7 point; godt så, i forhold til hvad? Og blev de samme parametrer brugt i bedømmelsen af den her anden tegneserie I anmeldte? Seriejournalen har brugt denne metode, men de forskellige anmeldere har forskellig opfattelse af hvad der er godt til prisen, f. eks. De er ikke engang enige om hvad sideprisen bør være eller om hardcover skal være dyrere end softcover, eller prisforskellen på sort/hvid kontra farve. Tænk hvis man beskrev jordskælv på samme måde!
Der findes en negativ og positiv indfaldsvinkel når man kritiserer, og jeg mener at man når længere med den positive. Jeg formoder at formålet med kritik er at få de ansvarlige til at gøre det bedre, i stedet for at få folk til at gå i skyttegrave. Og jeg skal love for, at man får på hatten, især på internettet. Folk tiltaler hinanden på en helt uhørt og uforskammet måde på internettet. Det tror jeg redaktørerne af den samlede Barks kan skrive under på - jeg skal fanme love for at de har fået hug.
Det har vi jo deltaget i på Rackham, så det må jeg lige give nogle ord med på vejen. Vi er tilbage ved de kritiske standarder her, og den udgivelse er simpelthen under lavmål på så mange områder, at jeg synes kritikken er fuldt ud berettiget, selvom de mere personlige angreb der er kommet her og der selvfølgelig er beklagelige.
Ja, der er klart noget at kritisere - det er f. eks. tydeligt at de enten ikke har haft en sproglig redaktør eller har haft en af slagsen, der ikke kan sit job. Den slags fejl man finder i de der oversættelser af ekstramaterialet er virkelig grelle og noget, der helt klart ikke burde have passeret.
Ja, men der er jo andre problemer som egentlig er væsentligere. Vi har brugt det meste af vores energi på en kritik af den grafiske tilrettelægning, ikke mindst farvelægningen, og så skulle man da også mene det ville have været relativt let for dem at lave en tekstning baseret på Barks' og Garé Barks' egen håndtekstning, men det er som om de ikke engang har været klar over at det var en mulighed.
Ja, det ville have været let for dem, og man kan faktisk også forestille sig at de ville kunne få det håndtekstet, når nu de har det produktionsapparat de har. De har jo adgang til håndtekstere på Egmont. Med hensyn til det med den grafiske tilrettelægning er det i øvrigt påfaldende, at det meste af kritikken ellers har handlet om oversættelserne. Folk har en tendens til at fokusere meget mere på sproget end på det grafiske ved sådan en udgivelse. Et godt eksempel er hele balladen med den nye Tintin-udgivelse og det med at de ville ændre Max Bjævermoses navn. Jeg optrådte jo selv på TV i den sammenhæng, ikke fordi jeg er Tintin-fanatiker eller noget, men bare fordi jeg synes det var ærgerligt at Max Bjævermose ikke længere skulle hedde Max Bjævermose, men det undrede mig at ingen brugte mere tid på, at den grafiske side af den udgivelse er helt enestående. Det har aldrig set bedre ud i Danmark. Og for mig at se, er det jo det der er det vigtigste med en serie som Tintin; Hergé er ikke en stor forfatter, men hans grafiske udtryk er jo helt fantastisk og utroligt gennemarbejdet.
Nå, men for at vende tilbage til det med kritikken, så vil jeg da lige tilføje at vi jo også fik prisen for 'Bedste initiativ' på Komiks.dk. Det var jo en anerkendelse fra miljøet og det varmede. Så det er vi glade for. Og som en sidste ting vil jeg MEGET gerne hjælpe alle kritikere som ønsker at se vores forlæg og vise dem de forskellige versioner der findes, hvis jeg har dem. Så skal de være velkommne til at komme med en sønderlemmede kritik, hvis den er berettiget. Jeg forstår i øvrigt ikke, hvorfor sådan et tilgang ikke er blevet etableret - det må da være i alles interesse at niveauet stiger både på den redaktionelle og den kritiske side, for hvem kritiserer kritikerne? ...Jaja jeg ved det. Det citat er stjålet fra Alan Moore, "who watches the watchmen?"
Lige en sidste ting jeg glemte at spørge om tidligere: hvordan oplever I som forhandlere og som forlæggere markedet for tegneserier med en relativt høj pris. Før i tiden var den generelle antagelse jo, at tegneserier skulle være billige, og faktisk ofte uforholdsmæssigt billige i forhold til resten af bogmarkedet, mens det til en vis grad lader til at have ændret sig i dag. Hvor svært er det at sælge såkaldt 'dyre' tegneserier?
Ja, altså, vi er jo dem, der har solgt de dyreste tegneserier i Danmarkshistorien. Selvom han måske klager over det, vil en samler jo ikke betænke sig længe om at betale rigtig mange penge for en tegneserie han mangler i sin samling.
Jeg tænker mere på nye tegneserier som dem i udgiver, altså luksusudstyr og relativt 'høj' pris.
Generelt må man konstatere, at tegneserier blevet dyrere og det har de været nødt til, fordi oplagene er blevet mindre. Smagen er som tidligere nævnt blevet mere specialiseret og det samme med udbuddet. Men det er ikke det store problem at priserne er steget. Normalt lægger folk ikke tegneserien tilbage på hylden, selvom prisen er som den er, især ikke når der er gjort noget ud af udstyret, når de får god kvalitet for pengene. Og det er jo det, det handler om for os. Vi udgiver tegneserier fordi vi kan lide det. Jeg elsker tegneserier. Vi laver ikke lort bevidst - det er branchen simpelthen for lille til. Vi tjener ikke det store på vores udgivelser; hvis vi sælger hele oplaget af en tegneserie, tjener vi for eksempel kun udgiften dobbelt ind. Det jeg jagter ved at lave de her udgivelser, er det tætteste en simple dødelig som mig kan komme på udødelighed - at få sit navn på skrift. Noget som i øvrigt også er blevet sagt om mange kritikere af forfattere, hvis værker de lige havde hånt... Eller også er det fordi jeg bare elsker tegneserier.
|
|
[September 2006]
|
|
|
|
|
|
|
